Særlig returpolitik i forbindelse med jul
Kvalificerede produkter fra Apple Store Online, som modtages mellem den 8. november 2024 og den 25. december 2024, kan returneres indtil den 8. januar 2025. Bemærk, at alle andre vilkår og betingelser, som er angivet i salgs- og returpolitikken for Apple Store Online, stadig gælder for disse købte produkter. Alle køb, der foretages efter den 25. december 2024, er omfattet af standardreturpolitikken.
Standardreturpolitik
Returnering af varer kan arrangeres via vores online Ordrestatus website i et enkelt trin.
Returvarer er underlagt Apples politik for salg og returneringer. Hvis du fortryder, kan du returnere din standardhardware til os inden for 14 kalenderdage fra leveringen. Returnering af software kan ske inden for samme tidsfrist, så længe softwaren ikke har været åbnet. Denne mulighed er i tillæg til dine rettigheder i henhold til forbrugerlovgivningen om returnering af defekte produkter. Klik her for at få flere oplysninger, og se “Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget en defekt vare” herunder.
Hvis du ønsker at returnere din ordre eller bare visse varer i den, skal du bruge vores website til onlineselvbetjening eller kontakte os. Sørg for at opgive følgende oplysninger:
- Dit webordrenummer.
- Den fulde adresse, hvor vi kan hente varerne.
- Et kontakttelefonnummer
Ved modtagelsen af din mail vil vi give dig et RMA-nummer (Return Material Authorisation). Ved at angive dette nummer på pakken med de varer, du returnerer, hjælper du til at sikre, at dine returvarer behandles hurtigt.
Se afsnit 6 af vores vilkår og betingelser for at få uddybende oplysninger om, hvilke varer der kan returneres.
Besøg vores trinvise vejledning for at se, hvordan en vare returneres.
Returnering af iPhone og iPad – annullering af trådløs tjeneste
Trådløse udbydere har forskellige afbestillingsregler. Returnering af din iPhone eller iPad annullerer eller nulstiller ikke automatisk din trådløse konto. Du er selv ansvarlig for din trådløse serviceaftale og for eventuelle gebyrer, der er knyttet til din trådløse konto. Kontakt din udbyder for at få flere oplysninger.