Swift Playgrounds

Lær seriøs kode.
På en seriøst sjov måde.

Swift Playgrounds er en revolutio­nerende app til iPad og Mac, der gør det sjovt at lære og eksperimentere med Swift – et effektivt pro­gram­meringssprog skabt af Apple og brugt af profes­sionelle til at udvikle tidens mest popu­lære apps. Swift Playgrounds kræver intet kendskab til kodning, så det er perfekt til nybegyndere.

Lær alt det grundlæggende ved at løse op­gaver. Gå så videre til at lære om byggestenene i apps med interaktive gennemgange de­signet af Apple.

Og hav det sjovt med at lave dine egne rigtige apps.

Læs mere om Swift

Rigtig Swift-kode.

Rigtig enkelt. Rigtig sjovt.

Det er utroligt spændende og med­rivende at lære at kode med Swift Playgrounds. Appen fås med et komplet sæt lek­tioner de­signet af Apple. Leg dig igennem det grundlæggende i “Get Started with Code”, hvor du bruger rigtig kode til at føre en figur igennem en 3D-verden. Derefter kan du gå videre til mere avan­cerede kodningskoncepter.

Se det, du koder, med det samme.

Skriv kode i venstre side af skær­men, og se straks resultaterne i højre side med et enkelt tryk.

Nå nye niveauer med sjove op­gaver og kodnings­koncepter.

Du starter med vejledningen “Get Started with Code”, hvor du skal gennemføre nogle mål ved hjælp af den samme kode, som profes­sionelle udviklere bruger hver dag. Senere i forløbet kommer mere avan­cerede kodnings­koncepter i spil. Du bygger hele tiden videre på det, du har lært, og den kode, du skriver, bliver endnu mere kompleks.

Swift. Det mest basale.

Først skal du lære de vigtige koncepter, der er nødvendige for at forstå kode.

Kommandoer
Funktioner
Loops
Parametre
Betinget kode
Variabler
Operatorer
Typer
Initialisering
Fejlretning

Lær alt det grundlæggende, og bliv klar til nye udfordringer.

Ud over det ind­byg­gede bibliotek med lek­tioner indeholder Swift Playgrounds også en samling ekstra udfordringer, og der kommer løbende nye til. Gå i dybden med et emne, du allerede har undersøgt, eller prøv noget helt nyt. Du bygger ikke bare sjove projekter. Du opbygger også dine færdig­heder.

Kickstart kreativiteten.

Brug det, du har lært, til at skabe noget helt nyt. Der er en masse eksempler, som du kan bruge til at tage hul på den mere avan­cerede del af kodning, tilføje flere filer ad gangen i dit projekt og bruge iPad-funktioner såsom Multi-Touch-handlinger, accelerometeret og gyroskopet. Sæt dit person­lige præg på projektet ved at tilføje grafik, lyd m.m.

Lær at kode på den bedste enhed til læring.

Du kan nemt sætte klammer om koden, sætte eksisterende kode i loop eller vælge mellem de mange kodestykker, der følger med Swift Playgrounds. De kan trækkes og anbringes direkte fra din iPad eller Mac. Få fuldt udbytte af effektive Multi-Touch-, multi­tasking- og Split View-funktioner på iPad. Du kan også klare det hele på din Mac. Den større skærm giver plads til sidemenuen med en komplet indholds­oversigt og hurtig adgang til andre Swift-filer. Bare tryk, træk, eller skriv tekst og tal. Og interager så med det, du har skabt.

Rediger med en simpel berøring.

Du kan nemt trække grænserne for en sætning rundt om eksisterende kode.

Hjælpen er bare et tryk væk.

Hvis du støder på en kommando, som er svær at forstå, kan du bare trykke på den. Så vises en menu med valgmuligheder. Vælg den mest relevante for at få det svar, du skal bruge.

Byg din første app.

Det er kun begyndelsen.

Giv din kreativitet frit spil ved at bygge apps direkte i Swift Playgrounds på iPad. Når du redigerer din kode, ser du straks resultaterne i previewet ved siden af. Vis så din app på fuld skærm for at få den fulde oplev­else.

Klar til at bygge din første app? Swift Playgrounds’ vejledning “Get Started with Apps” hjælper dig med at gøre idéer til virkelighed.

En kode, der færdiggør sig selv. Genialt.

Hold fokus med smart kode­færdiggørelse. Smart ligesom din kode. Funktionen er tids­besparende og ved, hvilke frameworks du bruger, så du hurtigt kan finde det, du leder efter. Og ved mere kom­plekse søgninger viser funk­tionen alle mulige variationer sammen med korte beskrivelser. Så er du sikker på at træffe den rigtige beslutning.

Oplev dine projekter på hele skærmen.

Fordyb dig i dit projekt med den levende Retina-skærm på iPad. Du skal bare trykke for at udvide previewet, så du kan opleve din app på hele skær­men. Du kan også tilpasse ind­byg­gede spil som Battleship og Brick Breaker og udvide dem, så de fylder skærmen ud.

Gå på opdagelse i et bibliotek fyldt med kontrol­funktioner, farver og ikoner.

I Snippets Library kan du finde almindeligt brugte kontrol­funktioner, farver og symboler, som du hurtigt kan føje til din kode. Brug søgefeltet til at finde det helt rigtige symbol fra et bibliotek med tusindvis af symboler.

Flyt frit dine projekter imellem Swift og Xcode.

Da du arbejder med ægte kode, kan du nemt flytte dine app-projekter fra Swift Playgrounds til Xcode – og tilbage igen. Så uanset om du sidder foran din Mac eller bruger iPad på farten, er du altid klar til at kode, når inspirationen melder sig.

Del dine projekter med en ven.

Send din kode til en vens iPad via Mail, Beskeder eller AirDrop. Dine venner kan se koden i Swift Playgrounds og endda bygge videre på den med deres egne idéer.

Eller del dem med hele verden i App Store.

Når du er klar til at dele din færdige app, kan du indsende den til App Store Connect fra Swift Playgrounds på din iPad eller Mac. Brug App Store Connect-websitet til at udarbejde din produkt­side, invitere brugere til at give feedback ved hjælp af TestFlight og få indsigt i, hvordan de bruger din app.

Kode er universelt.
Derfor underviser vi på mange sprog.

Swift Playgrounds fås på 14 sprog: spansk (Spanien og Latinamerika), portugisisk (Brasilien), kinesisk (forenklet og traditionelt), engelsk, tysk, fransk, italiensk, koreansk, japansk, thai, tyrkisk, hollandsk og svensk. Vi synes nemlig, at alle mennesker, overalt på kloden, skal have mulighed for at lære at kode.