åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 9. september 2024

Apple introducerer AirPods 4 og verdens første komplette løsning inden for høresundhed til AirPods Pro 2

Det nye sortiment af AirPods omfatter et helt nyt design til AirPods 4, et nyt udvalg af farver til AirPods Max og de innovative funktioner Reduktion af høje lyde, Høreprøve og Høreapparat til AirPods Pro 2
AirPods 4, AirPods 4 med Aktiv støjreduktion, AirPods Pro 2 og AirPods Max vises i farven stjerneskær.
Det nye sortiment af AirPods har et branchedefinerende design til AirPods 4, nye farver til AirPods Max og verdens første komplette løsning inden for høresundhed
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag offentliggjort et banebrydende nyt udvalg af AirPods-modeller og -funktioner. De nye AirPods 4 er de mest avancerede og behagelige hovedtelefoner med et åbent design, Apple hidtil har udviklet, og kunderne kan nu vælge mellem to forskellige modeller: AirPods 4 og AirPods 4 med Aktiv støjreduktion (ANC). AirPods Max fås nu i farverne midnat, stjerneskær, blå, lilla og orange og har USB-C, som gør opladning endnu nemmere. Dette efterår introducerer AirPods Pro 2 verdens første komplette løsning inden for høresundhed, som omfatter aktiv Reduktion af høje lyde,1 en videnskabeligt godkendt høreprøve og en høreapparatsfunktion på klinisk niveau.2
AirPods 4 og AirPods Max kan forudbestilles fra i dag og vil kunne fås i butikkerne fra fredag den 20. september. Nye funktioner inden for høresundhed vil være tilgængelige dette efterår for AirPods Pro 2-brugere i mere end 100 lande og områder.
“Med AirPods 4 får kunderne nu Aktiv støjreduktion og den hidtil mest avancerede lydoplevelse i et åbent design,” sagde John Ternus, Apples Senior Vice President for Hardware Engineering. “Og med en innovativ opdatering til verdens bedst sælgende hovedtelefoner byder AirPods Pro på banebrydende nye funktioner, herunder funktionerne Høreprøve og Høreapparat, som hjælp til de over en milliard mennesker, der er påvirket af hørenedsættelse.”

AirPods 4 løfter sløret for et branchedefinerende design

Med en utrolig lydkvalitet, op til 24 timers batteritid med opladningsetuiet og et ikonisk design bød de oprindelige AirPods på nemme trådløse funktioner og problemfri pardannelse med Apples økosystem af produkter. Oplevelsen bliver endnu bedre med AirPods 4 og AirPods 4 med ANC, som nu har en helt ny pasform og en række kraftfulde funktioner og muligheder.
AirPods 4 er de bedste hovedtelefoner med åbent design, Apple nogensinde har skabt, og de sætter en helt ny standard for pasform og komfort. Det nye design er udviklet med et suverænt datasæt, der bruger avancerede modelleringsværktøjer såsom fotogrammetri og lasertopografi til at kortlægge og analysere tusindvis af ørers udformning og mere end i alt 50 millioner individuelle datapunkter. Denne proces har bidraget til at finjustere designet, og resultatet blev de hidtil mest komfortable AirPods, hvor den samme form helt naturligt passer til endnu flere brugere verden over.
AirPods 4 byder på en enorm forbedring af lydkvaliteten og har en helt ny lydarkitektur, en driver med lav forvrængning og en forstærker med stort dynamisk område. Dertil kommer Tilpasset rumlig lyd med dynamisk registrering af hovedbevægelser, som giver en optimal og medrivende medieoplevelse. Med H2-chippen låser AirPods 4 op for intelligente lydoplevelser, som kun Apples chips kan levere, f.eks. Stemmeisolering, der giver en bedre opkaldskvalitet uanset omgivelserne, og interaktioner med Siri, der gør det muligt for brugerne at nikke med hovedet for at sige ja eller ryste let på hovedet for at sige nej som svar på meddelelser fra Siri. For at gøre betjeningen endnu nemmere har AirPods 4 også en ny tryksensor på staven. Med den kan brugerne afspille eller sætte medier på pause og slå lydløs til eller afslutte opkald med et hurtigt tryk. I kraft af H2-chippen er AirPods 4 også gode til gaming, fordi de leverer kort trådløs lydforsinkelse og fremragende stemmekvalitet under chat med holdkammerater og andre spillere, herunder understøttelse af 16-bit lyd på 48 kHz.
Med H2-chippen låser AirPods 4 op for intelligente lydoplevelser såsom Stemmeisolering og interaktioner med Siri.
Med USB-C-opladning er opladningsetuiet nu endnu nemmere at betjene, og det er mere end 10 procent mindre end forgængeren, men det har stadig op til 30 timers batteritid.3 Kunder, der vælger AirPods 4 med Aktiv støjreduktion, kan oplade med både et USB-C-opladerkabel, en Apple Watch-oplader og en Qi-certificeret oplader. Og med en bredde på kun 50 mm er opladningsetuiet det mindste på området for trådløs opladning.
Illustration af AirPods 4 med en Apple Watch-oplader.
AirPods 4 med Aktiv støjreduktion kan oplades med et USB-C-opladerkabel, en Qi-certificeret oplader eller en Apple Watch-oplader.

AirPods 4 får Aktiv støjreduktion i det åbne design

For første gang får AirPods 4 Aktiv støjreduktion i det åbne design i form af en ny model. Opgraderede mikrofoner, den kraftfulde H2-chip og avanceret intelligent lyd bidrager alt sammen til, at AirPods 4 med Aktiv støjreduktion kan mindske støj fra omgivelserne, f.eks. flymotorer, bytrafik m.m. AirPods 4 med Aktiv støjreduktion fungerer på tværs af hardware og software for at levere den mest naturlige lytteoplevelse. Derudover har de intelligente funktioner som Transparent lyd, der lader brugerne bevare fornemmelsen af deres omgivelser, Tilpasset lyd, som dynamisk kombinerer Transparent lyd og Aktiv støjreduktion baseret på brugerens omgivelser, og Opmærksomhed på tale, der dæmper lydstyrken på medier, når brugeren taler med folk i nærheden.
AirPods 4 får Aktiv støjreduktion i det åbne design og introducerer Transparent lyd, Tilpasset lyd og Opmærksomhed på tale.

AirPods Max får fem nye farver

AirPods Max fås i fem flotte, nye farver, bl.a. midnat, stjerneskær, blå, orange og lilla, og i finisher, der matcher andre Apple-produkter som Mac og iPad. Derudover kan AirPods Max nu oplades via USB-C, så de er nemmere end nogensinde at oplade derhjemme eller på farten.
AirPods Max vist i farverne stjerneskær, orange, lilla, blå og midnat.
AirPods Max fås i fem flotte, nye farver, herunder stjerneskær, orange, lilla, blå og midnat.
Fra venstre til højre: (1) AirPods Max har en bøjle i åndbart, fintvævet net, som fordeler trykket og gør hovedtelefonerne mere behagelige at have på. (2) Knappen til støjkontrol skifter nemt mellem Aktiv støjreduktion og Transparent lyd.
Ovenfra og ned: (1) AirPods Max har en bøjle i åndbart, fintvævet net, som fordeler trykket og gør hovedtelefonerne mere behagelige at have på. (2) Knappen til støjkontrol skifter nemt mellem Aktiv støjreduktion og Transparent lyd.

AirPods Pro 2 introducerer verdens første komplette løsning inden for høresundhed

Cirka 1,5 mia. mennesker på verdensplan lever med nedsat hørelse ifølge WHO. På baggrund af flere års arbejde inden for høresundhed – med bl.a. Støj-appen på Apple Watch, niveauer for lyd i hovedtelefonerne på iPhone, tilgængelighedsfunktioner for hørelse samt Apple Hearing Study – introducerer Apple en komplet løsning med fokus på forebyggelse, opmærksomhed og hjælp.
iPhone 16 Pro viser en skærm fra Støj-appen, og Apple Watch Series 10 viser decibelniveauer i AirPods.
På baggrund af flere års vigtigt arbejde finder verdens første komplette løsning inden for høresundhed nu vej til AirPods Pro.

Forebyggelse

Ifølge Apple Hearing Study bliver en ud af tre personer jævnligt udsat for høje støjniveauer fra omgivelserne, som kan påvirke deres hørelse. Det kan dreje sig om almindelige situationer, hvor man tager metroen til arbejde, slår græsplæne derhjemme, overværer et sportsarrangement og meget mere. Reduktion af høje lyde er nu også at finde i AirPods Pro, så brugerne bedre kan undgå at blive udsat for støj fra omgivelserne og stadig tydeligt kan høre det, de lytter til. Ørepropperne er med til at sikre passiv støjreduktion, mens H2-chippen bidrager til aktivt at dæmpe højere og mere periodisk støj 48.000 gange i sekundet. Reduktion af høje lyde er som standard slået til i alle lyttefunktioner og er nyttig i forskellige støjende omgivelser. Med en helt ny algoritme med stort dynamisk område forbliver lyde til f.eks. livekoncerter også naturlige og levende, så brugerne ikke går glip af noget.

Opmærksomhed

Apple introducerer også en videnskabeligt godkendt høreprøvefunktion sammen med AirPods Pro og en kompatibel iPhone eller iPad. Den giver brugerne mulighed for at tjekke deres hørelse på få minutter hjemme hos dem selv. Prøven er nem at tage, den anvender en gennemprøvet klinisk tilgang kaldet rentonet audiometri, gør brug af avanceret lydforskning og giver brugerne en interaktiv oplevelse. Når brugerne har gennemført prøven, kan de se en letforståelig oversigt over resultatet i en personlig høreprofil til AirPods Pro, som opbevares anonymt og sikkert i appen Sundhed. Brugerne kan også dele deres resultater med deres læge for at få mere at vide om deres høresundhed.
Høreprøven er nem at tage og giver brugerne mulighed for at tjekke deres hørelse på få minutter hjemme hos dem selv.

Hjælp

“Høresundhed er en vigtig del af vores generelle velvære, men kan ofte blive overset. Ifølge Apple Hearing Study bliver helt op til 75 procent af alle med diagnosen hørenedsættelse faktisk ikke behandlet,” sagde Sumbul Desai, M.D., Apples Vice President for Health. “Vi glæder os over at kunne levere banebrydende softwarefunktioner til AirPods Pro, som sætter fokus på brugernes høresundhed og giver nye muligheder for, hvordan de kan teste for og modtage hjælp til hørenedsættelse.”
Et livsstilsbillede viser en person med AirPods Pro 2, der lytter til andre personer.
AirPods Pro omfatter nu en brugervenlig høreapparatsfunktion på klinisk niveau til brugere med let til moderat hørenedsættelse.
AirPods Pro omfatter også en innovativ, brugervenlig høreapparatsfunktion på klinisk niveau til brugere med let til moderat hørenedsættelse. Med udgangspunkt i den personlige høreprofil fra høreprøven omdanner den nye funktion AirPods Pro til et høreapparat på klinisk niveau. Når funktionen er indstillet, giver den mulighed for personlige, dynamiske justeringer, så brugerne kan få lydene omkring sig forstærket i realtid. På den måde kan brugerne bedre deltage i samtaler og bevare forbindelsen til mennesker og omgivelser. Takket være den imponerende lydkvalitet i AirPods Pro anvendes brugerens personlige høreprofil automatisk på musik, film, spil og telefonopkald på tværs af brugerens enheder, uden at det er nødvendigt at justere nogen indstillinger. Den softwarebaserede høreapparatsfunktion, som er den første af sin art, gør det muligt for brugerne at finjustere deres oplevelse når som helst. Det gør det nemmere end nogensinde at få adgang til hjælp til hørelse til en overkommelig pris. Brugerne kan også indstille høreapparatsfunktionen med et audiogram, der er blevet udarbejdet af fagfolk inden for høresundhed. Funktionerne Høreprøve og Høreapparat er begge baseret på videnskab og er blevet godkendt i grundige videnskabelige undersøgelser. Funktionerne Høreprøve og Høreapparat forventes snart at få markedsføringsgodkendelse fra internationale sundhedsmyndigheder og vil være tilgængelige dette efterår i mere end 100 lande og områder, bl.a. USA, Tyskland og Japan.
iPhone 16 Pro, der viser en Høreapparatskærm, ved siden af AirPods Pro 2.
Brugerne kan når som helst finjustere deres oplevelse med funktionen Høreapparat, så det er nemmere end nogensinde at få adgang til hjælp til hørelse.
Når brugerne har taget en høretest, kan de også bruge deres høreprofil til at tilpasse lytteoplevelsen i deres AirPods Pro. Det er en hjælp for endnu flere mennesker, herunder dem med lidt eller ingen hørenedsættelse, som får glæde af specifikke justeringer ved individuelle frekvenser. Hjælp til medier er en helt ny funktion, der er med til at give den bedst mulige lytteoplevelse, og som forstærker visse dele af talen i et opkald eller instrumenter i et soundtrack, så endnu flere kan føle sig hjulpet.

Bedre for miljøet

AirPods er designet med henblik på at påvirke miljøet så lidt som muligt. Det nye AirPods 4-design gør brug af 100 procent genanvendte sjældne jordarter i alle magneter og 100 procent genanvendt guld i belægningen på flere printkort. Etuiet bruger også 100 procent genanvendt tin i lodningen på hovedkortet og 100 procent genanvendt aluminium i hængslet. AirPods 4 er fri for potentielt skadelige stoffer som kviksølv, bromerede flammehæmmere og PVC. For første gang er 100 procent af emballagen til AirPods lavet af fiberbaserede materialer, hvilket bringer Apple et skridt tættere på virksomhedens mål om helt at få fjernet plastik fra al emballering inden udgangen af 2025. Derudover har Apple reduceret emballagemængden med mere end 30 procent sammenlignet med forrige generation. Det er med til at nedbringe CO₂‑belastningen fra transporten og komme et skridt tættere på Apples mål om at blive CO₂‑neutrale inden 2030.
Priser og tilgængelighed
  • Kunder kan nu forudbestille AirPods 4 til 1.199 kronerapple.com/dk/store og i Apple Store-appen i USA og mere end 58 andre lande og områder, og de vil være tilgængelige fra fredag den 20. september.
  • Kunder kan nu forudbestille AirPods 4 med Aktiv støjreduktion til 1.599 kronerapple.com/dk/store og i Apple Store-appen i USA og mere end 58 andre lande og områder, og de vil være tilgængelige fra fredag den 20. september.
  • Nye høresundhedsfunktioner bliver tilgængelige dette efterår for AirPods Pro 2-kunder i en gratis softwareopdatering i kombination med iPhone eller iPad med iOS 18 eller iPadOS 18.
  • AirPods Pro 2 kan fås til 2.199 kronerapple.com/dk/store og i Apple Store-appen i dag. 
  • Kunder kan nu forudbestille AirPods Max med USB-C-opladning til 4.599 kronerapple.com/dk/store og i Apple Store-appen i USA og mere end 60 andre lande og områder, og de vil være tilgængelige fra fredag den 20. september.
  • Nye abonnenter kan få Apple Music gratis i tre måneder ved køb af en model af AirPods, AirPods Pro eller AirPods Max. Læs mere på apple.com/dk/promo.
  • For at få fuld funktionsdygtighed skal du bruge AirPods 4, AirPods Pro 2 og AirPods Max i kombination med en Apple-enhed med den nyeste styresystemsoftware.
  • AppleCare+ til hovedtelefoner giver suveræn service og support. Det omfatter et ubegrænset antal skadehændelser som følge af uheld, servicedækning af batterier og først i køen til support fra dem, der kender AirPods bedst.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Funktionen Reduktion af høje lyde virker med AirPods Pro 2 med den nyeste firmware i kombination med en kompatibel iPhone, iPad eller Mac med den nyeste styresystemsoftware. Funktionen vil være tilgængelig i USA og Canada. Du kan finde flere oplysninger om fuld dæmpning på support.apple.com/120850.
  2. Funktionerne Høreprøve og Høreapparat forventes at blive tilgængelige i efteråret 2024. Funktionen Høreapparat afventer markedsførings­godkendelse fra internationale sundheds­myndigheder. Funktionerne Høreprøve og Høreapparat vil blive understøttet på AirPods Pro 2 med den nyeste firmware i kombination med en kompatibel iPhone eller iPad med iOS 18 eller iPadOS 18 og nyere og er beregnet til personer, der er fyldt 18 år. Funktionen Høreapparat er beregnet til personer med let til moderat hørenedsættelse.
  3. Batteritiden afhænger af brug. Læs mere på apple.com/dk/batteries.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36