PRESSEMEDDELELSER
1. august 2024
Apple offentliggør regnskabsresultatet for 3. kvartal
Rekordhøj omsætning og indtjening pr. aktie i juni-kvartalet
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag det økonomiske resultat for 3. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2024, der sluttede den 29. juni 2024. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 85,8 mia. dollars, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 1,40 dollars pr. aktie, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.
“I dag præsenterer Apple en omsætning på 85,8 mia. dollars for juni-kvartalet, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til sidste år,” udtaler Apples CEO, Tim Cook. “I løbet af kvartalet var vi glade for at kunne løfte sløret for imponerende opdateringer af vores softwareplatforme på vores Worldwide Developers Conference, herunder Apple Intelligence, et banebrydende personligt intelligenssystem, der integrerer kraftige, private generative AI-modeller i selve kernen af iPhone, iPad og Mac. Vi ser rigtig meget frem til at dele disse værktøjer med vores brugere, og vi vil fortsat investere betydeligt i innovationer, der tilfører værdi til vores kunders tilværelse, alt imens vi er tro mod de værdier, der driver vores arbejde.”
“I løbet af kvarteret genererede vores forretningsresultat en rekordstor vækst på 11 procent i indtjeningen pr. aktie og næsten 29 mia. dollars i pengestrøm. Vi kunne derfor udbetale over 32 mia. dollars til vores aktionærer,” fortæller Luca Maestri, Apples CFO. “Vi er også meget glade for vores nye rekord for installerede, aktive enheder på tværs af alle geografiske segmenter, hvilket vi tilskriver den meget store kundetilfredshed og -loyalitet.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,25 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 15. august 2024 til aktionærer, der er registreret inden den 12. august 2024 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af konferenceopkaldet om kvartalsregnskabet for 3. kvartal af 2024 kl. 23.00 dansk tid den 1. august 2024 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.
Media
-
Koncernregnskab
Pressekontakt:
Investorkontakt:
© 2024 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.