åbner i nyt vindue
UPDATE 26. september 2023

Over 100 nye podcasts fra førende apps og tjenester kommer til Apple Podcasts

Abonnenter på Apple Music, Apple News+ og deltagende apps som Calm og Lingokids kan nu forbinde deres abonnementer og få adgang til nye programmer m.m
To iPhone 15 Pro-skærme viser Apple Podcasts-oplevelsen i iOS 17.
Med iOS 17 får Apple Podcasts-brugere mulighed for at opleve en opdateret afspiller og kø, illustrationer for hver episode, søgefiltre og mulighed for at forbinde abonnementer med førende apps.
Apple Podcasts er det bedste sted for lytterne at gå på opdagelse i, nyde og støtte deres foretrukne podcasts. Her finder de millioner af programmer, som omhandler alle tænkelige emner, og med iOS 17 bliver tjenesten endnu mere intuitiv og anvendelig. Blandt de nye funktioner finder man en opdateret afspiller med illustrationer på hele skærmen, en strømlinet kø, episodeillustrationer, interaktive widgets, søgefiltre med mere detaljerede resultater, StandBy og muligheden for, at brugerne kan forbinde deres abonnementer med nogle af deres foretrukne apps.
Fra og med i dag kan abonnenter på Apple Music, Apple News+, Calm og Lingokids få adgang til over 60 originale podcasts, herunder mere end 2.500 episoder fra Apple Music Radio med masser af musik. Der kommer nye episoder fra førende apps og tjenester hver uge her i efteråret. Takket være muligheden for at forbinde abonnementer med førende apps bliver Apple Podcasts den bedste mulighed for lytterne til at få adgang til mange former for premiumindhold som podcasts, nyheder, oplæste artikler, radioprogrammer med musik, kurser, guidede meditationer, søvnlyde og meget mere – alt sammen på ét sted.
“Apple Music er hjemsted for hundredvis af originale programmer med verdens førende kunstnere og trendsættere, og vores lyttere elsker dem,” siger Rachel Newman, Apple Musics globale chefredaktør. “Der er noget for enhver smag, og derfor er vi glade for nu at gøre det hele tilgængeligt i Apple Podcasts, så abonnenterne kan følge deres favoritter, gemme episoder i deres bibliotek, få besked, når der udgives nye episoder, og lytte offline på deres forskellige enheder.”
“Vi er glade for at kunne introducere Apple News+ Narrated til vores abonnenter,” siger Lauren Kern, chefredaktør for Apple News. “Abonnenter har nu adgang til oplæste artikler, som repræsenterer noget af det bedste journalisme fra News+-udgivere i Apple Podcasts og i Apple News.”

Forbindelse af abonnementer

Lyttere med abonnementer i apps på kvalificerede apps får automatisk forbundet deres abonnementer, næste gang de åbner Apple Podcasts. Lytterne kan også forbinde deres abonnementer manuelt ved at logge på deres konto fra appens kanalside i Apple Podcasts. Abonnenter kan lytte på deres foretrukne Apple-enheder, herunder iPhone, iPad, Mac, HomePod, CarPlay og Apple Watch med AirPods.

Opdag programmer

Når et abonnement er forbundet, kan lytterne browse alle de tilgængelige podcasts via fanen Bibliotek. På siden for de enkelte kanaler kan lytterne få mere at vide om programmerne og følge alle programmer gratis, så de automatisk får downloadet og får besked om nye episoder. Nye episoder vises under Næste på fanen Lyt nu, hvor lytterne også kan finde personlige anbefalinger baseret på deres aktive abonnementer og anonymiseret afspilning. Lytterne kan gå på opdagelse i nøje udvalgte anbefalinger under Browse og se de mest populære gratis programmer og programmer for abonnenter på Apple Podcasts-hitlisterne.
Appsymboler vises mod en sort baggrund, herunder Apple News, Calm, The Wall Street Journal, The Times, The Washington Post og Lingokids.
Hver uge i løbet af efteråret kommer der nye programmer fra førende apps inden for nyheder, underholdning, uddannelse, børn og familie samt sundhed og fitness i Apple Podcasts.

Nye episoder fra førende apps

Fra og med næste måned kan lytterne forbinde deres abonnementer på Bloomberg, Curio, L’Équipe, Mamamia, Sleep Cycle, The Economist, The Times, The Wall Street Journal, The Washington Post, WELT News og Zen med Apple Podcasts.
Apple Music
Apple Music er stedet for originale programmer, der skaber nyheder og former kulturen, fra verdens førende musikværter og kunstnere. På tre forskellige globale stationer – Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country – producerer Apple Music en række prisvindende programmer, der spænder over forskellige genrer og formater, herunder hovedprogrammer, programmer med kunstnere som vært, playlisteprogrammer, fortællende programmer og specialprogrammer. Apple Musics dækning af Apple Music Halftime Show for 2024 bliver også tilgængelig for abonnenter på Apple Podcasts.
I spidsen for hovedprogrammerne finder man nogle af Apple Musics førende trendsættere, herunder Zane Lowe, Ebro Darden og Kelleigh Bannen. Værterne byder på enestående musikkendskab, dybdegående interviews med kunstnere og eksklusive globale premierer.
“Jeg er så privilegeret at have mulighed for at deltage i ærlige samtaler med nogle af verdens dygtigste og mest talentfulde og inspirerende kunstnere,” siger Lowe, Apple Musics Global Creative Director, ansvarlig for kunstnerrelationer og vært for The Zane Lowe Show. “Man kan høre samtaler med f.eks. Alicia Keys, Billie Eilish, Blink-182, Burna Boy, Ed Sheeran, Neil Young, Paramore, Sam Smith, U2 og mange flere i Apple Podcasts.”
Apple Music byder på et eklektisk udvalg af programmer, som kunstnere står bag, herunder Angel Hour Radio med popsanger og -sangskriver Reneé Rapp, som nu har fået sit helt store gennembrud, Time Crisis med Vampire Weekends eftertænksomme forsanger Ezra Koenig som vært og OTHERtone med den legendariske kunstner og producer Pharrell Williams.
“Apple bringer musikken til podcasts,” udtaler Nile Rodgers, som er optaget i Rock and Roll and Songwriters Hall of Fame og vært for Deep Hidden Meaning Radio. “I Deep Hidden Meaning ser vi nærmere på historierne bag verdens mest populære sange med nogle af de største sangskrivere – folk som Paul McCartney, Jimmy Jam og Terry Lewis, Rod Stewart, Diane Warren, The-Dream, Björn, Ulvaeus og mange flere. Musikken udgør en kæmpe del af programmet, og derfor er jeg rigtig glad for, at Apple Music-abonnenter kan høre alle episoder i Apple Podcasts med al musikken.”
Ugentlige playlisteprogrammer som Rap Life Radio sætter fokus på Apple Musics mest populære playlister med de nyeste uundgåelige sange, kritiske kommentarer og interviews.
“Countrymusik er på mange måder mit livs kærlighed, og det kommer til udtryk i programmet,” siger Bannen, som er vært for Today’s Country Radio og The Kelleigh Bannen Show. “Det er en daglig hyldest til de helt store sange, de mest interessante historier og samtaler med de mest betydningsfulde kunstnere.”
I Apple Musics fortællende programmer og specialepisoder – herunder Hip-Hop DNA og Essentials Radio – får abonnenterne lydhistorier, optrædener, mixbånd og meget mere, som er lavet med stor omhu.
“Hos Apple Music er vi konstant på udkig efter nye måder at fejre dybden og bredden inden for hiphop og R&B fra hele verden,” siger Darden, Apple Musics globale chefredaktør for hiphop og R&B og vært for The Ebro Show. “Det starter med at være fan. Vores mål er at indbyde til diskussion og sætte fokus på kunstnere, der har noget på hjerte, at bidrage til den kultur, der har formet os de sidste fem årtier, at værne om det, disse pionerer har bidraget med, og hjælpe næste generation frem i søgelyset.”
Apple News
Lydprogrammer fra Apple News byder på suveræn journalistik fra de førende kilder. Her finder man bl.a. Apple News Today, som er en daglig nyhedsoversigt, Apple News In Conversation, som er et interviewprogram, der sendes hver uge, og Apple News+ Narrated, som er et katalog med lydbaserede historier fra de nyhedsmedier, der indgår i News+.
Tilgængelighed
  • Apple Podcasts er tilgængelig gratis i over 170 lande og områder.
  • Muligheden for at forbinde kvalificerede abonnementer med Apple Podcasts kræver iOS 17, iPadOS 17 eller macOS Sonoma, som er tilgængelighed fra og med i dag.
  • Abonnenter på Apple Music, Apple News+ og andre deltagende apps kan forbinde deres abonnementer med Apple Podcasts og få adgang til nye programmer og andre premiumfordele. De tilgængelige funktioner afhænger af app og område.
  • Apple Music er tilgængelig uden reklamer i over 167 lande og områder. Nye abonnenter kan få en måneds gratis prøveperiode. Abonnementet bliver automatisk fornyet til den gældende pris pr. måned i brugerens område, indtil det opsiges.
  • Apple News er tilgængelig i USA, Storbritannien, Canada og Australien. Nye abonnenter kan få en måneds gratis prøveperiode. Abonnementet bliver automatisk fornyet til den gældende pris pr. måned i brugerens område, indtil det opsiges.
  • Udviklere af apps med premiumindhold kan læse mere og anmode om at få deres apps kvalificeret til at blive forbundet med Apple Podcasts på podcasters.apple.com.
  • Hvis du ønsker anbefalinger om, hvad du bør lytte til, kan du følge @ApplePodcasts på TikTok.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36