PRESSEMEDDELELSER
12. september 2023
Apple præsenterer nye AirPods Pro (2. generation) med mulighed for USB‑C-opladning
iOS 17 giver nye lydoplevelser med alle AirPods Pro (2. generation)
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladning (USB-C), som gør verdens mest populære hovedtelefoner endnu bedre. AirPods Pro (2. generation) fortsætter med at revolutionere personlig lyd ved at give suveræn lydkvalitet, op til dobbelt så meget Aktiv støjreduktion som forgængeren, avanceret Transparent lyd, en mere altomsluttende oplevelse med Rumlig lyd og et udvidet udvalg af ørepropper i forskellige størrelser, så der opnås en endnu bedre pasform. AirPods Pro (2. generation) er opgraderet med mulighed for USB-C-opladning, ekstra støvafvisning og tabsfri lyd med Apple Vision Pro. Med iOS 17 får alle AirPods Pro (2. generation) en opgradering med adgang til nye lydoplevelser som f.eks. Tilpasset lyd og Opmærksomhed på tale.1
AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB-C) kan bestilles fra i dag og vil være tilgængelige i butikkerne fra fredag den 22. september.
Mere praktisk og holdbart
De nye AirPods Pro er opdateret med et USB-C-stik, så det er nemt at bruge samme kabel til at oplade Mac, iPad, AirPods og iPhone 15-sortimentet. Brugerne kan endda oplade AirPods direkte med iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, som også leveres med et USB-C-stik.
En forbedret IP54-klassificering for ørepropperne og etuiet giver også yderligere støvafvisning, så brugerne kan tage dem med på selv de mest krævende eventyr.
Apple introducerer tabsfri lyd med Apple Vision Pro
AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB-C) muliggør tabsfri lyd med ultrakort latenstid, så der opnås den perfekte og helt trådløse løsning med Apple Vision Pro.2 H2-chippen i de nyeste AirPods Pro og Apple Vision Pro giver, kombineret med en banebrydende trådløs lydprotokol, mulighed for kraftfuld 20-bit, 48 kHz tabsfri lyd med en kæmpe reduktion i latenstiden.
Når Apple Vision Pro bliver tilgængelig i USA i starten af næste år, kan kunderne nyde godt af branchens mest avancerede trådløse lydoplevelse med de nye AirPods Pro, som muliggør suveræn underholdning, gaming, FaceTime-opkald og meget mere.
Nye funktioner med iOS 17
Alle AirPods Pro (2. generation) får spændende funktioner med iOS 17, herunder:1
- Tilpasset lyd: Denne nye lyttetilstand kombinerer på dynamisk vis Transparent lyd og Aktiv støjreduktion. Støjkontrol justeres baseret på lyden i en brugers miljø. Den banebrydende oplevelse, som muliggøres takket være avanceret intelligent lyd, betyder, at brugerne kan bevare fokus på deres omgivelser, mens distraherende lyde – som f.eks. småsnak på kontoret, en støvsuger derhjemme eller støj fra en lokal kaffebar – reduceres.
- Opmærksomhed på tale: Når en bruger begynder at tale til nogen i nærheden – uanset om de fører en hurtig samtale med en kollega eller bestiller frokost på en café – hjælper Opmærksomhed på tale med at sænke lydstyrken fra indhold, forstærke stemmerne foran brugeren og reducere baggrundsstøj.
- Tilpasset lydstyrke: Tilpasset lydstyrke bruger maskinlæring til at forstå omgivende forhold og vælge lydstyrke. Lytteoplevelsen finjusteres derfor automatisk for brugerne baseret på deres præferencer over tid.
Bedre for miljøet
De nye AirPods Pro er designet med utallige materialer og funktioner for at minimere deres indvirkning på miljøet, herunder brug af 100 procent genanvendte sjældne jordarter i alle magneter og 100 procent genanvendt guld i belægningen på flere printkort. Etuiet bruger også 100 procent genanvendt tin i hovedbundkortets lodning og 100 procent genanvendt aluminium i hængslet. AirPods Pro (2. generation) er fri for potentielt skadelige stoffer som f.eks. kviksølv, bromerede flammehæmmere, PVC og beryllium. Emballagen har fået et nyt design, der overflødiggør den udvendige plastindpakning, og mindst 90 procent af emballagen er lavet af fiberbaserede materialer, hvilket bringer Apple tættere på målet om helt at undgå plast i al emballage inden 2025.
Apples globale drift er i dag CO₂-neutral, og målsætningen er, at hele virksomheden skal være 100 procent CO₂-neutral inden 2030, hvilket omfatter hele forsyningskæden til produktion og alle produktlivscyklusser. Det betyder, at alle solgte Apple-enheder vil være klimaneutrale – hele vejen fra fremstilling af komponenter, samling og transport til kundernes brug, opladning, genbrug og materialegenvinding.
Priser og tilgængelighed
- AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB-C) kan fås for 2.199 kroner på apple.com/dk/store og i Apple Store-appen i USA og mere end 30 andre lande og områder fra fredag den 22. september.
- EarPods (USB‑C) kan bestilles i dag for 185 kroner på apple.com/dk/store og i Apple Store-appen i USA og mere end 30 andre lande og områder.
- Kunderne kan gratis få indgraveret AirPods Pro med en blanding af emojis, navne, initialer og tal i Apple Store online.
- Nye abonnenter kan få Apple Music gratis i seks måneder ved køb af AirPods, AirPods Pro eller AirPods Max. Se apple.com/promo for detaljer.
- For at få adgang til alle funktioner skal du bruge AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB-C) i kombination med en Apple-enhed med den nyeste styresystemsoftware.
- Ud over Tilpasset lyd, Forstærkning af tale og Tilpasset lydstyrke får AirPods-sortimentet også nye funktioner med iOS 17, herunder at slå lyden til og fra for forbedret kontrol under opkald og forbedret Automatisk skift på tværs af økosystemet. Læs mere på apple.com/dk/newsroom/2023/06/airpods-redefine-the-personal-audio-experience.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel
- Tilgængelig til AirPods Pro-modeller (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB‑C) og AirPods Pro-modeller (2. generation) med Lightning-opladningsetui.
- Tabsfri lyd virker kun, når Apple Vision Pro er forbundet. Tilgængeligheden varierer efter område.