åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 12. september 2023

Apple løfter sløret for Apple Watch Ultra 2

Apples mest effektive og robuste ur er nu blevet endnu bedre med opdateringer af ydeevnen, en ny håndbevægelse med dobbelttryk og CO₂-neutrale valgmuligheder
Tre Apple Watch Ultra 2-enheder vises, to fra siden og en forfra, på en hvid baggrund.
Apple Watch Ultra 2 byder på nye funktioner i Apples mest effektive og robuste smartwatch.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag Apple Watch Ultra 2, der byder på nye funktioner i Apples mest effektive og robuste smartwatch og samtidig repræsenterer en betydelig miljømæssig milepæl. Apple Watch Ultra 2 indeholder alle de funktioner, brugerne elsker ved Ultra, samt den powerfulde nye S9 SiP, en magisk ny håndbevægelse med dobbelttryk, Apples mest lysstærke skærm nogensinde, større højdeområde, Siri på enheden, Præcis søgning til iPhone og avancerede funktioner til vandaktiviteter. Apple Watch Ultra 2 kører på watchOS 10, som byder på redesignede apps, den nye Smart stak, nye cykeloplevelser, funktioner til at udforske udelivet og en ny urskive – Modular Ultra. Selv med alle de nye forbedringer har Apple Watch Ultra 2 den samme batteritid på 36 timer ved almindelig brug og giver op til 72 timer i energibesparende funktion.
For første gang kan kunderne vælge en CO₂-neutral version af hvert Apple Watch, hvilket repræsenterer en betydelig milepæl mod Apple 2030: Apples plan om at blive CO₂-neutral på tværs af hele virksomheden, produktionsforsyningskæden og produkternes livscyklus inden 2030.
Apple Watch Ultra 2 kan bestilles fra i dag, og det er tilgængeligt fra fredag den 22. september.
En cyklist ses køre på en cykel udendørs med et Apple Watch Ultra 2 på.
Apple Watch Ultra 2 byder på et større højdeområde og Siri på enheden, og funktioner i watchOS 10 giver nye cykeloplevelser og hjælper brugerne med at udforske udelivet.
“I år har vi gjort vores mest solide og effektive Apple Watch endnu bedre,” udtaler Jeff Williams, Apples Chief Operating Officer. “Apple Watch Ultra 2 er vores mest avancerede Apple Watch med fremragende ydeevne og opdaterede funktioner. Det er perfekt til alle, som vil have vores største og mest lysstærke skærm, den længste batteritid og den bedste GPS blandt alle Apple Watch-modeller, alt sammen i et smukt design.”

Powerfuld ny S9 SiP

Apple Watch Ultra 2 drives af den specialudviklede Apple-chip i den helt nye S9 SiP. Apples mest powerfulde chip til dato giver forbedringer i hele systemet og helt nye funktioner, blandt andet en ny håndbevægelse med dobbelttryk og Siri på enheden med muligheden for at tilgå og registrere sundhedsdata privat og sikkert. Apple Watch Ultra 2 har også en ny 4-core Neural Engine, der kan behandle maskinlæringsopgaver op til dobbelt så hurtigt som det oprindelige Apple Watch Ultra.

Bevægelse med dobbelttryk

Innovationer som Digital Crown og Taptic Engine, samt håndbevægelser som at trykke, swipe, løfte håndleddet og dække for at gøre lydløs, gør Apple Watch enkelt og intuitivt at bruge. Med den nye håndbevægelse med dobbelttryk kan brugerne nemt betjene Apple Watch Ultra 2 med én hånd og uden at røre skærmen. Brugerne kan trykke pegefingeren og tommelfingeren på den hånd, uret sidder på, sammen to gange for nemt og hurtigt at udføre mange af de mest almindelige handlinger på Apple Watch Ultra 2. Et dobbelttryk åbner også Smart stak fra urskiven, og med et andet dobbelttryk scrolles der gennem widgets i stakken.
En bruger udfører håndbevægelsen med dobbelttryk med den hånd, Apple Watch Ultra 2 sidder på.
Brugeren kan trykke pegefingeren og tommelfingeren på den hånd, uret sidder på, sammen to gange for at udføre mange af de mest almindelige handlinger på Apple Watch Ultra 2.
Den primære knap i en app styres gennem et dobbelttryk, og det kan dermed bruges til at stoppe en timer, afspille musik og sætte den på pause eller til at sætte en alarm på snooze. Bevægelsen kan bruges til at besvare og afslutte et telefonopkald, tage et billede med kamera-remoten på Apple Watch eller endda skifte til den nye højdeoversigt i Kompas-appen for at se den relative højde af gemte rutepunkter.
Den nye håndbevægelse med dobbelttryk kan lade sig gøre takket være den hurtigere Neural Engine i Apple Watch Ultra 2, der behandler data fra accelerometeret, gyroskopet og den optiske hjertesensor med en ny maskinlæringsalgoritme. Algoritmen registrerer det unikke mønster af små bevægelser af håndleddet og ændringer i blodgennemstrømningen, der opstår, når pegefingeren og tommelfingeren udfører et dobbelttryk. Håndbevægelsen med dobbelttryk vil være tilgængelig i en softwareopdatering næste måned.
En sang afspilles på en brugers Apple Watch Ultra 2.
Den primære knap i en app styres gennem et dobbelttryk, og det kan dermed bruges til at afspille musik og sætte den på pause, besvare et telefonopkald eller stoppe en timer.

Mere lysstærk skærm

Ny avanceret skærmarkitektur løfter den maksimale lysstyrke på Apple Watch Ultra 2 til 3000 nits. Det er 50 procent lysere end den første generation af Apple Watch Ultra, og det gør skærmen til den mest lysstærke, Apple nogensinde har designet. Det bliver dermed endnu lettere at læse skærmen i kraftigt sollys. I mørke rum eller tidligt om morgenen kan skærmen også sænkes til en enkelt nit, så folk i nærheden ikke bliver forstyrret. Lommelygten får også gavn af den nye skærmarkitektur – når der drejes på Digital Crown, fordobles lysstyrken midlertidigt, så det bliver lettere at se vejen.
Nærbillede af Apple Watch Ultra 2 set fra siden, der viser Digital Crown.
En ny avanceret skærmarkitektur løfter den maksimale lysstyrke på Apple Watch Ultra 2 til 3000 nits, og det bliver dermed endnu lettere at læse skærmen i kraftigt sollys.

Urskiven Modular Ultra

En ny urskive designet til Apple Watch Ultra – Modular Ultra – udnytter den store skærm, idet den bruger den yderste kant til at vise data i realtid, herunder sekunder, højde eller dybde. Den tilbyder flere komplikationer end nogen anden digital urskive fra Apple og kan tilpasses til sport, outdoor-aktiviteter samt aktiviteter i havet og vandet.

Testet til ekstreme forhold

Apple Watch Ultra 2 er designet til ekstreme forhold, og det er det Apple-produkt, der er blevet testet til brug i de største højdeområder – lige fra 500 meter under havoverfladen for at kunne udforske de laveste dale og op til 9000 meters højde for at kunne bestige verdens højeste bjergtoppe.

Fritidsdykning og fridykning

Apple Watch Ultra er perfekt til vandsport, herunder ekstreme aktiviteter som kitesurfing og wakeboarding samt fritidsscubadykning ned til 40 meter – og nu fridykning – med den opdaterede app Oceanic+ fra Huish Outdoors.1
Den indbyggede Dybde-app gemmer nu en log for hvert pas, og brugerne kan dermed gennemgå de seneste pas på Apple Watch Ultra  eller se hele historikken over alle dykninger med et GPS-punkt i Fitness-appen på iPhone.
Et Apple Watch Ultra og en iPhone 15 Pro, der er pardannet, vises på en hvid baggrund. Begge enheder viser en brugers dykkerstatistikker.
Den indbyggede Dybde-app gemmer nu en log for hvert pas, og brugerne kan dermed gennemgå de seneste pas på Apple Watch Ultra.
Under fridykning med Oceanic+-appen kan brugerne se vigtige data som dybde og forløbet tid, og de kan blive varslet om dybde for deres destination – alt sammen med stor og overskuelig tekst. Mellem dyk hjælper pulszoner brugerne med at overvåge og sænke deres puls, og forudindstillede alarmer som overfladetid og forløbet tid i passet vejleder brugerne gennem hvert træningspas. Den detaljerede logbog indeholder en fuld profil, herunder nedstignings- og opstigningshastigheder.
Apple Watch Ultra viser en brugers fridykningsstatistik.
Under fridykning med Oceanic+-appen kan brugerne se vigtige data som dybde og forløbet tid, og de kan blive varslet om dybde for deres destination – alt sammen med stor og overskuelig tekst.

Siri på enheden med mulighed for at tilgå og registrere sundhedsdata

For første gang på Apple Watch kan Siri-anmodninger behandles på enheden. For anmodninger, der ikke kræver information fra internettet, som at starte en træning eller indstille en timer, er Siri ikke afhængig af Wi-Fi- eller mobilnetværk, hvilket giver hurtigere og mere pålidelige svar. Den powerfulde Neural Engine gør også diktering op til 25 procent mere nøjagtig.
Behandlingen på enheden er anonym og sikker, og nu kan Siri bruges til at få adgang til data fra appen Sundhed i forbindelse med sundheds- og fitnessrelaterede forespørgsler. For eksempel kan en bruger spørge, hvor meget søvn vedkommende har fået forrige nat, spørge om fremskridt i aktivitetscirklerne og bede om at starte en udendørs løbe- eller cykeltræning eller endda bede om hjælp til at indstille et rutepunkt bare ved hjælp af stemmen, selv når der ikke er nogen forbindelse. Brugere kan også bruge Siri-anmodninger på Apple Watch Ultra 2 til at registere deres vægt, kropstemperatur, menstruation eller indtag af medicin.2

Præcis søgning

Muligheden for at bruge Apple Watch til at finde iPhone er en foretrukken funktion blandt brugerne. S9 SiP indeholder nu en Ultra Wideband-chip af anden generation, som giver mulighed for bruge Præcis søgning til iPhone 15-udvalget, der også har den samme chip. Præcis søgning giver dig afstand og retning samt visuel, haptisk og hørbar vejledning til en iPhone, der er blevet væk, også selvom den bare ligger i et andet rum, eller hvis brugeren f.eks. efter et dyk ikke kan huske, hvor den er blevet lagt.
Apple Watch Ultra 2 viser en brugers fridykningsstatistik.
S9 SiP har andengenerations Ultra Wideband (UWB), som giver Præcis søgning med afstand og retning samt visuel, haptisk og hørbar vejledning til en iPhone, der er blevet væk.

Leveres med watchOS 10

Apple Watch Ultra 2 kører watchOS 10, en milepæl af en opdatering, der omfatter:
  • Nye muligheder for hurtigt at få vist information med redesignede apps og en ny Smart stak, der viser relevante widgets med det samme, når man har brug for dem.
  • Flotte nye urskiver ud over Modular Ultra: Nuser, Palet, Solar Analog og Nike Globe.
  • Nat-tilstand bruger nu sensoren for omgivende lys til at blive automatisk aktiveret, når det er mørkt.
  • Bluetooth-forbindelse for wattmålere, hastighedssensorer og kadencesensorer giver cyklister nye målinger, Træningsoversigter og cykeltræninger. Watt-intervaller for at hjælpe brugerne med at få mest muligt ud træning.
  • Cykeltræninger kan automatisk blive vist som en liveaktivitet på iPhone og kan udnytte hele skærmen, når der trykkes på den.
  • Den opdaterede Kompas-app viser den aktuelle stigning i realtid og indeholder en 3D-visning af rutepunkter, der viser den relative stigning.
  • Nye topografiske kort i Kort-appen viser vigtige oplysninger, f.eks. interessante steder og startsteder, og giver nyttige oplysninger som markering af terræn, konturlinjer, stigning og rutepunkter til mobilforbindelse og Nødopkald SOS.
  • Yderligere værktøjer til at fremme mental sundhed med registrering af sindstilstand i Mindfulness-appen.
  • Muligheden for at måle den tid, der tilbringes i dagslys, ved hjælp af sensoren til omgivende lys reducerer risikoen for nærsynethed.

CO₂-neutrale modeller

Udvalgte kombinationer af urkasser og remme til Apple Watch Ultra 2, Apple Watch SE og det nye Apple Watch Series 9 er Apples første CO₂-neutrale produkter nogensinde. Som en del af Apple 2030 er CO₂-aftrykket af Apple Watch Ultra 2 blevet reduceret betydeligt. Emissioner blev reduceret fra de tre største kilder til drivhusgasser – materialer, el og transport. Den smule resterende emissioner opvejes med CO₂-kreditter af høj kvalitet fra naturbaserede projekter. Apple Watch Ultra 2 kombineret med en Alpine Loop eller Trail Loop indeholder 95 procent genanvendt titanium sammenlignet med det første Apple Watch Ultra, der ikke indeholdt noget genanvendt titanium.3 Et nyt logo på emballagen til Apple Watch Ultra 2 viser modeller, der er CO₂-neutrale.

Modeller

  • Apple Watch Ultra 2 fås i størrelsen 49 mm og er CO₂-neutral, når det kombineres med en ny Trail Loop eller Alpine Loop.
  • Der er nye tilgængelige remfarver til Alpine Loop (blå, indigo, olivengrøn), Trail Loop (orange/beige, grøn/grå, blå/sort) og Ocean-remmen (blå, orange).
  • Alle nye Trail Loop- og Alpine Loop-remme til Apple Watch er CO₂-neutrale og indeholder over 30 procent genanvendte materialer.
Priser og tilgængelighed
  • Kunder i Australien, Canada, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indien, Japan, Storbritannien Tyskland, USA og mere end 40 andre lande og områder kan bestille Apple Watch Ultra 2 fra i dag, og det er tilgængeligt i butikkerne fra fredag den 22. september.
  • Apple Watch Ultra 2 koster 7.199 kroner.
  • watchOS 10 bliver tilgængeligt til Apple Watch Series 4 og nyere mandag den 18. september, og det kræver en iPhone Xs eller nyere med iOS 17. Nogle funktioner er ikke tilgængelige på alle enheder og i alle områder.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Appen Oceanic+ kræver abonnement.
  2. Disse funktioner bliver tilgængelige som en del af en softwareopdatering senere på året, til at starte med på engelsk og mandarin. De kræver download af talemodeller.
  3. Dette gælder for Apple Watch Ultra 2 kombineret med en Trail Loop eller Alpine Loop.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36