åbner i nyt vindue
UPDATE 26. september 2023

Apple præsenterer en global ressource til udviklere med laboratorier, sessioner og workshops

En udvikler, der arbejder på en MacBook Pro i workshop-omgivelser.
Meet with Apple Experts tilbyder udviklere en dedikeret ressource til globale sessioner, workshops, laboratorier og meget mere.
I dag præsenterede Apple Meet with Apple Experts, en ny global ressource til Apples udviklerfællesskab, hvor de nemt kan finde og deltage i sessioner, workshops, laboratorier, personlige konsultationer og meget mere. Disse programmer hjælper udviklere med at få mere at vide om de nyeste værktøjer og ressourcer fra Apple, så de kan løfte deres apps op på et højere niveau.
Med mere end 50 sessioner, workshops og konsultationer, der er tilgængelige med det samme, giver Meet with Apple Experts vedvarende adgang til både online og personlige aktiviteter, der giver udviklere i hele verden endnu flere muligheder for at få direkte kontakt til Apple-eksperter for at få indsigt, support og feedback. Fra i dag kan udviklere tilmelde sig sessioner om forskellige emner, der går i dybden med iOS 17, iPadOS 17, watchOS 10, visionOS, og hvordan apps og spil kan optimeres til de nyeste hardwareudgivelser. Flere sessioner vil også fokusere på at hjælpe udviklere med at maksimere deres app- og spiloplevelser i App Store gennem tilpasning af produktsider, forbedret opdagelse af apps, optimal udnyttelse af arrangementer i apps og forbedring af kundeerhvervelsen gennem funktioner som App Analytics.
Alle kan nemt finde kommende sessioner, laboratorier, workshops og udfordringer, der finder sted i flere tidszoner og på flere sprog. Uanset hvor udviklerne befinder sig i verden, eller hvor meget erfaring de har, vil denne nye ressource tilbyde et udvalg af aktiviteter, der er skræddersyede til netop deres behov. Uanset om de gerne vil have adgang til interaktive oplevelser med nye funktioner og teknologier, have mulighed for i praksis at teste og optimere apps eller deltage i personlige konsultationer med Apple-eksperter, -teknikere og -designere, er Meet with Apple Experts en dedikeret ressource, der hjælper udviklere med at skabe deres mest innovative app eller spiloplevelse nogensinde.
Meet with Apple Experts bygger videre på succesen med de lærerige serier Ask Apple, Meet with App Store Experts og Tech Talks, der til dato har tilbudt udviklere hundredvis af livepræsentationer og tusindvis af personlige konsultationer. Emnerne i disse programmer vil nu være tilgængelige som en del af Meet with Apple-Experts.
Registrerede Apple-udviklere og nuværende medlemmer af Apple Developer Program og Apple Developer Enterprise Program kan besøge developer.apple.com/experts for at få mere information om de nyeste sessioner, laboratorier og særlige events, der er tilgængelige for dem.
Apple leverer en lang række banebrydende værktøjer og end-to-end-support til udviklere, så de kan udvikle, teste, markedsføre og distribuere deres apps til mere end 2 mia. Apple-enheder. En omfattende pakke med gratis værktøjer og frameworks – bl.a. softwareudviklingskits (SDK’er) og udviklertjenester med mere end 250.000 API’er – hjælper udviklerne med at designe apps til iOS, iPadOS, macOS, tvOS, watchOS og visionOS. Disse værktøjer gør det muligt for udviklere at tilføje nye funktioner til deres apps nemt og hurtigt og udnytte effektive funktioner som maskinlæring, AR og mange flere. Programmer som Apples Developer Academies, Entrepreneur Camps, App Accelerators og Swift Student Challenge, samt værktøjer med fri adgang som Alle kan kode og Swift Playgrounds sikrer, at kodningsteknologi er tilgængelig og inkluderende.
App Store, der blev lanceret i 2008, er verdens sikreste og mest dynamiske app-markedsplads. I skrivende stund rummer platformen 1,8 millioner apps og besøges af mere end 650 millioner mennesker hver uge fra 175 regioner. App Store hjælper udviklere, drømmere og enhver, der gerne vil lære, i alle aldre og miljøer med at interagere med de værktøjer og den information, de har brug for til at kunne skabe en lysere fremtid og en bedre verden.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36