åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 3. august 2023

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 3. kvartal

Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før

Rekordhøjt antal installerede, aktive enheder
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag det økonomiske resultat for 3. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2023, der sluttede den 1. juli 2023. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 81,8 mia. dollars, hvilket er en nedgang på én procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 1,26 dollars pr. aktie, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til sidste år. 
“Det glæder os at kunne præsentere en rekordhøj omsætning fra salget af tjenester i juni-kvartalet, som kan tillægges over én milliard betalte abonnementer. Vi så desuden, at de gode takter i vækstøkonomierne fortsætter, takket være det stabile salg af iPhone,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “Inden for alt fra uddannelse til miljøet arbejder vi videre på at udbrede vores værdier, samtidig med at vi står i spidsen for innovation, der er med til at berige vores kunders liv og gøre verden til et bedre sted.”
“Når vi sammenligner forretningsresultatet med sidste år, ser vi en forbedring fra marts-kvartalet til juni-kvartalet, og antallet af installerede, aktive enheder nåede et historisk højt niveau i alle geografiske segmenter,” fortæller Luca Maestri, Apples CFO. “I løbet af kvartalet genererede vi en meget stærk pengestrøm på 26 mia. dollars, vi betalte over 24 mia. dollars tilbage til vores aktionærer og fortsatte med at investere i vores langsigtede vækstplaner.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,24 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 17. august 2023 til aktionærer, der er registreret inden den 14. august 2023 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af konferenceopkaldet om kvartalsregnskabet for 3. kvartal af 2023 kl. 23.00 dansk tid den 3. august 2023 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.
Del artikel

Media

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36

© 2023 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.