åbner i nyt vindue
UPDATE 7. juni 2023

Apple giver et smugkig på nye funktioner, der kommer til Apples tjenester til efteråret

Brugerne kan oprette samarbejdsbaserede playlister i Apple Music, se kort og stier offline i Apples Kort, få nye oplevelser i Apple Podcasts m.m.
Tre iPhone 14 Pro-enheder viser nye funktioner, der kommer til Apples tjenester, herunder SharePlay til bilen, Specielle træningsplaner og offlinekort.
Nye funktioner, der kommer til Apples tjenester, omfatter SharePlay til bilen i Apple Music, Specielle træningsplaner i Apple Fitness+ og offlinekort i Apples Kort.
Apples tjenester i verdensklasse er en vigtig del af mange millioner brugeres hverdag. De hjælper dem med alt lige fra at opdage nye kunstnere på Apple Music og følge med i nyhederne i Apple News og Apple Podcasts til at navigere og udforske verden med Apples Kort. Senere på året får brugere verden over mulighed for at opdage, opleve og gøre endnu mere på deres foretrukne Apple-enheder takket være de nye funktioner og forbedringer, der kommer med iOS 17, iPadOS 17, macOS Sonoma, watchOS 10 og tvOS 17.
“Apples tjenester beriger millioner af brugeres liv hver eneste dag, og vi stræber derfor konstant efter at give den bedst mulige oplevelse,” udtaler Eddy Cue, Apples Senior Vice Pesident for Services. “Vi vil ikke bare gøre tjenesterne bedre for brugerne. Vi vil også gøre dem sjovere. Og jeg synes, at vores teams har gjort et utroligt stykke arbejde med alle de nye funktioner, der kommer til efteråret, lige fra samarbejdsbaserede playlister i Apple Music og offlinekort i Apples Kort til nye oplevelser i Apple Podcasts.”
Her er nogle af de mest spændende nye værktøjer og oplevelser, brugerne kan se frem til:
Opret playlister, som familie og venner kan samarbejde om og lytte til. Apple Music-abonnenter kan samarbejde om playlister med familie og venner. Brugerne kan invitere hinanden til at vælge og redigere sange, og de kan endda reagere med emojis på bestemte sange.
iPhone 14 Pro viser en samarbejdsbaseret playliste til en spilleaften.
Apple Music-abonnenter kan samarbejde om playlister med familie og venner.
Få en endnu mere medrivende Apple Music Sing-oplevelse med Kontinuitetskamera. Med Apple Music Sing og Kontinuitetskamera kan brugerne se sig selv på skærmen og anvende helt nye kamerafiltre, mens de synger med på deres yndlingssange.
To Apple-brugere poserer ryg mod ryg, og det hele vises på TV-skærmen.
Med Apple Music Sing og Kontinuitetskamera kan brugerne se sig selv på skærmen og anvende helt nye kamerafiltre.
Opdag kunstnerne bag yndlingssangene med Song Credits i Apple Music. Fans kan se omfattende oplysninger om de kunstnere, der har bidraget til deres yndlingssange, herunder deres roller, og hvilke instrumenter de spillede på.
Vær med til at bestemme, hvad der skal spilles i bilen, med SharePlay. Apple Music introducerer SharePlay til bilen, så alle nemt kan være med til at bestemme, hvad der skal spilles. Når brugerne sidder i bilen og lytter med Apple Music, får andre godkendte iPhone-enheder automatisk forslag om at deltage i sessionen. Lytterne kan styre musikken fra deres egne enheder, også selvom de ikke har et Apple Music-abonnement.
Stream hele kataloget med Apple Music-radioprogrammer i Apple Podcasts. Abonnenter kan lytte til hele kataloget med prisvindende Apple Music-radioprogrammer, der er fri for reklamer, i Apple Podcasts. Her kan de følge individuelle programmer, som automatisk bliver downloadet, og de kan få besked om nye afsnit, så snart de bliver udgivet.
iPhone 14 Pro viser de mest populære Apple Music-radioprogrammer.
Abonnenter kan lytte til hele kataloget med prisvindende Apple Music-radioprogrammer, der er fri for reklamer, i Apple Podcasts.
Se offlinekort med et enkelt tryk ved hjælp af Apples Kort. Det er nemt for brugerne at vælge et område på deres enhed og hente det med et enkelt tryk. Når de er offline, kan brugerne få trinvis vejvisning til, hvordan de kommer frem i bil, på gåben, med offentlig transport eller på cykel. De kan desuden se deres anslåede ankomsttid, finde steder i Kort m.m.
iPhone 14 Pro viser et offlinekort med vejvisning til Arch Rock-indgangen i Yosemite.
Apples Kort introducerer offlinekort, så brugerne nemt kan vælge et område på deres enhed og hente det med et enkelt tryk. Når de er offline, kan brugerne få trinvis vejvisning og se deres anslåede ankomsttid, som vist her på en rute til Yosemite National Park.
Se muligheder for opladning af elbiler i realtid. Kort-brugere med elbiler kan se ledige ladestationer i realtid, filtreret efter ladenetværk, type ladestik m.m., og brugere med kompatible køretøjer kan vælge at angive et foretrukket ladenetværk.
iPhone 14 Pro viser forskellige ladestationer til elbiler i Apples Kort.
Kort-brugere med elbiler kan se ledige ladestationer i realtid.
Udforsk naturen med tusindvis af stier i parker. Kort gør det nemmere end nogensinde at finde tusindvis af stier i parker over hele USA med stedbeskrivelser, der indeholder detaljerede oplysninger såsom stiens længde og type, sværhedsgrad og stigning.
Få en trænings- eller meditationsrutine med Specielle træningsplaner i Apple Fitness+. Med Specielle træningsplaner kan du modtage en tilpasset trænings- eller meditationsplan baseret på dagen, varigheden, træningstypen m.m.
Sæt træninger og meditationer i Fitness+ i kø med Stakke. Fitness+ introducerer også Stakke, hvor brugerne kan vælge forskellige træninger og meditationer, der skal vises efter hinanden. På denne måde kan de nemt gå videre til den næste øvelse uden afbrydelser. Stakke kan gemmes i en brugers bibliotek for at blive brugt igen i fremtiden.
Lydfokus i Fitness+ gør det nemmere at fokusere på en træning eller meditation. Med Lydfokus kan Fitness+-abonnenter skrue op for musikken for at holde energien oppe, eller de kan skrue op for trænerens stemme for at koncentrere sig om instruktionerne.
Få daglige krydsord med Puzzles i Apple News. Apple News+-abonnenter får nu endnu flere fordele, herunder Puzzles, hvor der udgives et dagligt krydsord og et minikrydsord i samarbejde med The Puzzle Society.
Lyt til lydartikler fra Apple News+ i Apple Podcasts. Apple News+-abonnenter får mulighed for at lytte til lydartikler med professionelle oplæsere fra verdens førende magasiner og aviser i Apple Podcasts.
En helt ny oplevelse af Afspiller nu føjes til Apple Podcasts. Lytterne vil få glæde af et nyt design af Afspiller nu, med en elegant, dynamisk baggrund af podcastens grafik og med forbedrede kontrolfunktioner til at administrere køen.
Få mere at vide om en podcasts emne med grafik for de enkelte afsnit. Apple Podcasts får understøttelse af grafik for de enkelte afsnit, og lytterne kan derfor undersøge mere om et afsnit. Det er også nemmere at få et preview af podcasts og at afspille eller følge dem takket være et nyt design til afsnit, programmer og kanaler i Næste.
Forbind abonnementer til populære apps i App Store med Apple Podcasts. Lyttere kan få adgang til nye programmer og andre fordele ved at forbinde kvalificerede abonnementer til populære apps i App Store, bl.a. Bloomberg, Calm, The Economist, L’Équipe, Lingokids, The Times, The Wall Street Journal, The Washington Post og WELT.
Dyk dybere ned i din yndlingsserie i Apple Books. På den nye serieside i Apple Books kan brugerne nemt se alle tilgængelige bøger i en serie, skifte mellem e-bogs- og lydbogsversioner, købe og læse den næste bog i en serie baseret på, hvad de har læst, se anbefalinger til lignende serier og meget mere.
iPhone 14 Pro viser de tilgængelige bøger i The Foundation Series i Apple Books.
På den nye serieside i Apple Books kan brugerne nemt se alle tilgængelige bøger i en serie.
Opret faste betalinger med Apple Cash. Apple Cash-brugere kan oprette Apple Cash-betalinger, der trækkes hver uge, hver anden uge eller hver måned. Det gør det nemmere for forældre at betale lommepenge eller for brugere at betale venner og familie tilbage for regelmæssige fællesudgifter, f.eks. betaling af husleje. Brugere kan også vælge automatisk at sætte penge ind på deres Apple Cash-saldo, når den er lav.
Vis et id-kort til virksomheder med iPhone og Apple Wallet. Fra efteråret kan virksomheder tage imod id-kort i Apple Wallet – uden at skulle bruge ekstra hardware. Det effektiviserer processen, når de skal foretage et sikkert tjek af en kundes alder i forbindelse med f.eks. køb af alkohol, eller når de skal bekræfte en kundes identitet ved betaling for biludlejning osv. Brugerne skal bare holde deres iPhone eller Apple Watch tæt på virksomhedens iPhone for at vise deres id-kort i Wallet på en nem og sikker måde til en virksomhed, der anvender funktionen. Brugerne vil få vist, hvilke oplysninger der anmodes om, og om modtageren gemmer oplysningerne. Derefter vil brugerne blive bedt om at godkende og give samtykke ved hjælp af Face ID eller Touch ID.
Del og anmod om lokaliteter ved hjælp af Find med Beskeder og Kort. Brugere kan dele deres lokalitet – og anmode om en anden brugers lokalitet – via Find direkte i Beskeder med den nye mulighed “Lokalitet” i Send-menuen. Herfra kan brugere også nemt oprette en rute til en anden brugers lokalitet i Kort.
Del genstande ved hjælp af AirTag og Find. Deling af genstande for AirTag- og Find-netværkstilbehør gør det muligt for enhedernes ejere at invitere op til fem andre personer til en delingsgruppe. Alle i gruppen kan se genstandens lokalitet, og de modtager ikke uønskede sporingsnotifikationer. Medlemmer af delingsgruppen kan også bruge Find til at få vejvisning til genstanden, og de kan bruge Præcis søgning til at finde den nøjatige lokaliteten af en delt AirTag.
Tilgængelighed
Udviklernes betaversion af iOS 17, iPadOS 17, macOS Sonoma, watchOS 10 og tvOS 17 er tilgængelig for Apple Developer Program-medlemmer på developer.apple.com. En offentlig betaversion vil være tilgængelig for brugere næste måned på beta.apple.com. Nye softwarefunktioner vil være tilgængelige til efteråret som en gratis softwareopdatering. Visse funktioner, apps og tjenester er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36