PRESSEMEDDELELSER
5. juni 2023
Apple præsenterer 15" MacBook Air
Med en stor 15,3" Liquid Retina-skærm, M2-chippens ydeevne, op til 18 timers batteritid og et lydsystem med seks højttalere, alt sammen i et tyndt og let design uden blæsere, er den nye MacBook Air verdens bedste 15" bærbare computer
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag 15" MacBook Air, verdens bedste 15" bærbare computer. Med en stor 15,3" Liquid Retina-skærm, M2-chippens utrolige ydeevne, op til 18 timers batteritid1 og et lydløst design uden blæsere er den nye MacBook Air både powerfuld og bærbar, og den er samtidig verdens tyndeste 15" bærbare computer. 15" MacBook Air har et helt nyt lydsystem med seks højttalere, der giver medrivende Rumlig lyd, og et 1080p FaceTime HD-kamera, MagSafe-opladning samt styrken og brugervenligheden i macOS Ventura, der giver brugerne en uovertruffen oplevelse. Kunder kan bestille den i dag, og den vil være tilgængelig fra og med tirsdag den 13. juni. 13" MacBook Air med M2 får en ny startpris på 10.499 kroner, hvilket er 1.000 kroner mindre end før, så alle kan få endnu mere for pengene og mere at vælge mellem – lige fra brugere, der vil opgradere, til førstegangskøbere af Mac.
“Vi er utroligt glade for at præsentere den første 15" MacBook Air. Dens imponerende ydeevne og markante design gør den nye MacBook Air til verdens bedste 15" bærbare computer. Og dette er takket være Apples specialudviklede chips,” udtaler John Ternus, Apples Senior Vice President for Hardware Engineering. “Den nye MacBook Air har det hele, lige fra den store Liquid Retina-skærm og det bemærkelsesværdigt tynde design uden blæsere til den enestående batteritid og et medrivende lydsystem med seks højttalere.”
Strålende 15,3" Liquid Retina-skærm
Den nye MacBook Air har en rummelig 15,3" Liquid Retina-skærm med høj opløsning, så brugerne kan se endnu mere indhold. Med en lysstyrke på op til 500 nits og understøttelse af en milliard farver ser indhold på den strålende Liquid Retina-skærm utrolig flot og levende ud, mens tekst vises knivskarpt. Den har også en dobbelt så høj opløsning og er 25 procent lysere sammenlignet med en lignende bærbar PC.2
Verdens tyndeste 15" bærbare computer
Den nye MacBook Air har en tykkelse på kun 11,5 mm, hvilket gør den til verdens tyndeste 15" bærbare computer. Den vejer kun 1,5 kg og er derfor utrolig bærbar. Selv med dens store skærm er den nye MacBook Air solid og robust. Den er desuden næsten 40 procent tyndere og vejer 227 gram mindre end en lignende bærbar PC.2
På MacBook Air er der desuden MagSafe-opladning, to Thunderbolte-porte til tilslutning af tilbehør og en ekstern skærm med op til 6K-opløsning samt et 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner for at give alsidige tilslutningsmuligheder. Den fås i fire flotte farver – midnat, stjerneskær, space grey og sølv.
Lynhurtig ydeevne og fremragende batteritid med M2
Takket være M2-chippen har 15" MacBook Air en utrolig ydeevne. Den er op til 12 gange hurtigere end den hurtigste Intel-baserede MacBook Air.3 Sammenlignet med den bedst sælgende 15" bærbare PC med en Core i7-processor er den nye MacBook Air op til dobbelt så hurtig.4 Den har også en enestående batteritid på op til 18 timer – 50 procent mere end på PC’en – selvom den har en bedre skærm og en højere ydeevne.5 15" MacBook Air har en kraftfuld 8-core CPU med fire højtydende kerner og fire effektivitetskerner, en 10-core GPU, der giver lynhurtig grafik, og en 16-core Neural Engine. M2 leverer også 100 GB/s hukommelsesbåndbredde og understøtter op til 24 GB hurtig samlet hukommelse, så det er supernemt at multitaske og arbejde med komplekse opgaver. Takket være M2-chippens ydeevne kan brugerne arbejde, spille eller skabe næsten alt – hvor som helst.
1080p FaceTime HD-kamera og lydsystem med seks højttalere
1080p FaceTime HD-kameraet på MacBook Air er perfekt til FaceTime-opkald og videomøder. Kombineret med processorkraften fra den avancerede billedsignalprocessor på M2 ser brugere fantastiske ud under videoopkald. Tre mikrofoner opfanger ren lyd ved hjælp af avancerede stråledannende algoritmer, så brugernes videopkald går klart og tydeligt igennem.
Den nye 15" MacBook Air har desuden et fænomenalt nyt lydsystem med seks højttalere, der indeholder to diskanthøjttalere og to sæt vibrationsdæmpende bashøjttalere. De nye højttalere leverer dobbelt så meget basdybde og dermed en mere fyldig lyd. Rumlig lyd med understøttelse af Dolby Atmos giver medrivende oplevelser, uanset om du lytter til musik eller ser film.
Effektiv produktivitet med macOS
macOS Ventura giver Mac-oplevelsen et helt nyt løft, der hjælper brugerne med at udrette endnu mere. Beskeder og Mail fungerer bedre end nogensinde, mens Safari – verdens hurtigste browser på Mac – er begyndelsen på en fremtid uden adgangskoder med loginnøgler. Kontinuitetskamera gør nye videomødefunktioner tilgængelige på Mac, herunder Visning af skrivebord, I fokus og Studielys. Organisator organiserer automatisk apps og vinduer, så brugerne kan koncentrere sig om den aktuelle opgave og stadig bevare overblikket over det hele. Med delt iCloud-fotobibliotek kan brugerne oprette og dele et separat billedbibliotek med op til seks familiemedlemmer. Samtidig fungerer Freeform-appen som et fleksibelt lærred, der giver brugerne mulighed for at være mere produktive og udtryksfulde. Det er nemt for brugerne at arbejde på tværs af Mac og iPhone med kontinuitetsfunktioner som Handoff, AirDrop, Universel udklipsholder og Beskeder.
macOS Sonoma, der kommer til efteråret, gør Mac-oplevelsen mere fornøjelig og produktiv end nogensinde før. Det giver nye muligheder for at gøre ting personlige med widgets og flotte skærmskånere, en optimeret spiloplevelse med Game Mode, effektive videomødefunktioner, en stor Safari-opdatering m.m.
Bedre for miljøet
Den nye MacBook Air er udformet med omtanke for miljøet. Den har nu 100 procent genanvendt guldbelægning og tinlodning i flere printkort samt 100 procent genanvendte sjældne jordarter i alle magneterne. MacBook Air har desuden 100 procent genanvendt kobolt i MagSafe-stikket og 90 procent genanvendt stål i batteribakken. MacBook Air opfylder Apples høje standarder for energieffektivitet og er fri for kviksølv, PVC og beryllium. Over 99 procent af emballagen er fiberbaseret, hvilket bringer Apple tættere på målet om at undgå plast i al emballage inden 2025.
I dag er Apples globale drift CO₂-neutral, og virksomheden fokuserer nu på sit mål om at gøre alle produkter CO₂-neutrale inden 2030. Det betyder, at alle Mac-computere, som produceres af Apple, skal være klimaneutrale – lige fra design til fremstilling og til kundernes brug.
Priser og tilgængelighed
- 15" MacBook Air med M2 kan bestilles fra og med i dag på apple.com/dk/store og i Apple Store-appen. Fra tirsdag den 13. juni leveres den til kunderne og vil kunne fås hos autoriserede Apple-forhandlere.
- 15" MacBook Air med M2 fås i farverne midnat, stjerneskær, sølv og space grey og kan købes fra 12.499 kroner og 11.499 kroner til studiepris.
- 13" MacBook Air med M2 fås i farverne midnat, stjerneskær, sølv og space grey og kan nu købes fra 10.499 kroner og 9.499 kroner til studiepris.
- 13" MacBook Air med M1 fås i guld, sølv og space grey og kan fortsat købes fra 9.399 kroner og 8.499 kroner til studiepris.
- Yderligere tekniske specifikationer og oplysninger om Apple-tilbehør – herunder den nye USB-C strømforsyning på 70 W til 519 kroner – er tilgængelige på apple.com/dk/shop/buy-mac.
- Med Apple Trade In kan kunderne bytte deres gamle computer og få et tilskud til en ny Mac. Kunder kan besøge apple.com/dk/shop/trade-in for at finde ud af, hvad deres enhed er værd.
- AppleCare+ til Mac leverer teknisk support fra eksperter og yderligere hardwaredækning fra Apple, herunder et ubegrænset antal skadehændelser som følge af uheld. For hver skadehændelse opkræves et ekstragebyr.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel
- Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. De faktiske resultater kan variere.
- Den bedst sælgende 15" bærbare PC med Intel Core i7 er baseret på offentligt tilgængelige salgstal for de sidste tolv måneder.
- Resultaterne er sammenlignet med forrige generation af 1,2 GHz quad-core Intel Core i7-baserede MacBook Air-systemer med Intel Iris Plus Graphics, 16 GB ram og 2 TB SSD.
- Test udført af Apple i april og maj 2023 med testmodeller af 15" MacBook Air-systemer med Apple M2, 8-core CPU, 10-core GPU, 8 GB ram og 256 GB SSD samt Intel Core i7-baserede PC-systemer med Intel Iris Xe Graphics, 16 GB ram, 512 GB SSD og den nyeste version af Windows 11, der var tilgængelig på testtidspunktet. Den bedst sælgende 15" bærbare PC med Intel Core i7 er baseret på offentligt tilgængelige salgstal for de sidste tolv måneder. Testet med Adobe Photoshop 24.3.0 ved hjælp af følgende filtre og funktioner: Select sky, Oil paint, Adaptive wide angle, Picture frame og Tree. Open source-projekt bygget på macOS med Xcode 14.3 med Apple Clang 14.0.3; open source-projekt bygget på Windows med Clang 14.0.6. Testet med Premiere Pro 23.3.0 ved hjælp af et klip på 55 sekunder med 4K Apple ProRes RAW-medier med en opløsning på 4096 x 2160 og 59,94 billeder i sekundet, transkodet til Apple ProRes 422 med 29,97 billeder i sekundet. Test af ydeevne udføres med specielle computersystemer og repræsenterer den omtrentlige ydeevne i MacBook Air.
- Test udført af Apple i april og maj 2023 med testmodeller af 15" MacBook Air-systemer med Apple M2, 8-core CPU, 10-core GPU, 8 GB ram og 256 GB SSD samt produktionsmodeller af Intel Core i7-baserede PC-systemer med Intel Iris Xe Graphics, 16 GB ram, 512 GB SSD og den nyeste version af Windows 11, der var tilgængelig på testtidspunktet. Den bedst sælgende 15" bærbare PC med Intel Core i7 er baseret på offentligt tilgængelige salgstal for de sidste tolv måneder. Apple TV-appen blev brugt til videoafspilning på macOS, og Film og TV-appen blev brugt til videoafspilning på Windows. Alle enheder blev testet med tilsvarende indstillinger for skærmens lysstyrke og uden netværksforbindelse. Batteritiden afhænger af brug og konfiguration. Se apple.com/dk/batteries, hvis du vil have flere oplysninger.