UPDATE
16. maj 2023
App Store stoppede bedrageriske transaktioner for over 2 mia. dollars i 2022
App Store lancerede i 2008 en mission om at opnå to vigtige mål: at etablere en pålidelig og sikker platform, hvor brugere sikkert kan finde og downloade apps, og at give udviklere en spændende mulighed for at vise deres idéer frem og øge deres forretning.
I løbet af årene har Apple indført forskellige foranstaltninger for at understøtte et økosystem, som både er til gavn for brugerne og udviklerne. Det har resulteret i, at App Store er blevet en levende og innovativ platform, der i gennemsnit tiltrækker over 650 millioner besøgende hver uge, samtidig med at den giver 36 millioner registrerede Apple-udviklere en global distributionsplatform, der understøtter mere end 195 lokale betalingsmetoder og 44 valutaer.
I dag meddelte Apple, at App Store i 2022 forhindrede potentielt bedrageriske transaktioner for over 2 milliarder dollars og afviste næsten 1,7 millioner app-indsendelser, der ikke levede op til App Stores høje standarder for anonymitet, sikkerhed og indhold.
Bedrageriske konti
I løbet af årene har Apple forbedret sine systemer for fortsat at overvåge og hurtigt opdage svindel med konti. I 2021 lukkede Apple over 802.000 udviklerkonti for potentiel bedragerisk aktivitet. I 2022 faldt dette tal til 428.000, til dels takket være nye metoder og protokoller, der lader App Store forhindre oprettelsen af potentielt bedrageriske konti. Yderligere, blev næsten 105,000 Apple Developer Program ansøgninger afvist på mistanke om forsøg på bedrageriske aktiviteter, og disse blev defor stoppet i at sende apps til App Store.
I 2022 beskyttede Apple brugerne mod næsten 57.000 utroværdige apps fra ulovlige platforme, som ikke har den samme indbyggede beskyttelse af anonymiteten og sikkerheden som App Store. Disse uautoriserede markedspladser distribuerer skadelig software, der kan imitere populære apps eller ændre dem uden samtykke fra deres udviklere.
Blot i løbet af de seneste 30 dage har Apple blokeret tæt på 3,9 millioner forsøg på at installere eller lancere apps, der distribueres ulovligt via Apple Developer Enterprise Program, der har til formål at give større organisationer mulighed for at implementere egne apps til intern brug blandt deres medarbejdere.
Apple tager også handling mod bedrageriske kundekonti og deaktiverede i 2022 over 282 millioner kundekonti forbundet til bedragerisk og korrupt aktivitet. Desuden blev 198 millioner forsøg på oprettelse af bedrageriske konti blokeret, før de overhovedet blev oprettet.
App Review
App Stores frontlinjeforsvar beskyttede brugerne mod hundredtusindvis af usikre apps i 2022.
Apple udfører en række sikkerhedstjeks på alle apps, før de finder vej til App Store. I udviklingsfasen inspicerer Xcode systematisk apps for at bekræfte, at de bruger godkendte teknologier og sørger for, at appen opfylder minimumskravene for App Store. Efter en udvikler uploader sin app til App Store Connect, udføres der yderligere tjeks for at kontrollere, at den ikke referer til private API’er og er fri for kendt malware. Når appsene gennemgås, bliver hver enkelt indsendelse gennemgået af en fra App Review-teamet for at sikre, at de opfylder Apples standarder for kvalitet og sikkerhed.
App Review har med tiden udviklet sine processer og udvidet sine aktiviter rundt om i verden til at støtte udviklere og hjælpe deres apps med at komme hurtigt i App Store. I gennemsnit gennemgår teamet over 100.000 app-indsendelser om ugen, hvoraf omkring 90 procent får en anmeldelse inden for 24 timer. Ved at have gennemgået mere end 6,1 millioner app-indsendelser har App Review hjulpet mere end 185.000 udviklere med at udgive deres allerførste app i App Store og har foretaget over 20.000 telefonopkald til udviklere for at hjælpe dem med at diagnosticere og løse problemer, der førte til en afvisning af en app-indsendelse.
I 2022 blev næsten 1,7 millioner app-indsendelser afvist af App Store af forskellige årsager, herunder bekymringer i forhold til bedrageri og anonymitet. I mere end et tilfælde i år tog App Review apps i at anvende skadelig kode med potentiale for at stjæle brugernes loginoplysninger fra tredjepartstjenester. I andre tilfælde identificerede App Review-teamet flere apps, der forklædte sig som uskadelige platforme til finansiel administration, men havde evnen til at forvandle sig til en anden app. Næsten 24.000 apps blev blokeret eller fjernet fra App Store på grund af bait-and-switch-manøvrer som disse i 2022.
Der er andre årsager til, at en app kan blive afvist for bedrageri. For eksempel blev over 153.000 app-indsendelser afvist af App Store sidste år, fordi de viste sig at være spam, kopier af andre apps eller vildledende for brugerne, og næsten 29.000 blev afvist, fordi de indeholdt skjulte eller udokumenterede funktioner. Visse apps forsøger at få fat i brugernes persondata uden deres viden eller samtykke. I 2022 blev op mod 400.000 app-indsendelser afvist for overtrædelser, der omhandler anonymitet.
App Review undersøger også apps, der er blevet indberettet via Apples funktion Rapportér et problem og tager straks handlling for at fjerne apps, der er blevet påvist at have bedrageriske eller onde hensigter. Ikke-godkendte apps på en udviklers konto, der er blevet lukket på grund af svindel og misbrug, bliver automatisk fjernet og forhindret i at blive indsendt til App Store. I 2022 forhindrede App Review næsten 84.000 potentielt bedrageriske apps i at nå ud til brugerne af App Store.
Bedømmelser og anmeldelser
Apple blokerede og fjernede mere end 147 millioner bedømmelser og anmeldelser fra App Store sidste år.
Bedømmelser og anmeldelser er en vigtig funktion i App Store. Brugerne kan bruge dem til at beslutte hvilken app, de skal downloade, og udviklerne bruger dem som vigtig feedback til at forbedre deres apps. Uægte bedømmelser og anmeldelser fra bedrageriske eller robotdrevne konti kan vildlede brugerne til at downloade en utroværdig app, der forsøger at snyde systemet med urigtige oplysninger. Med en gennemgang af over 1 milliard bedømmelser og anmeldelser i 2022 blokerede og fjernede Apple mere end 147 millioner bedømmelser og anmeldelser, der ikke levede op til moderationsstandarderne.
Bedrageri i forbindelse med betaling og kreditkort
Apple blokerede et rekordhøjt antal bedrageriske transaktioner i 2022, i alt 2 milliarder, og herunder blev 714.000 bedrageriske konti udelukket fra nogensinde at foretage transaktioner igen.
I takt med at den digitale økonomi udvikler sig, er der flere og flere, der benytter sig af onlinebetaling til at købe varer og tjenester. Apple har investeret sig enormt i at skabe sikre betalingsteknologier som Apple Pay og StoreKit for at beskytte folks betalingsrelaterede oplysninger. Disse teknologier bruges af mere end 943.000 apps til at sælge varer og tjenester i App Store.
Apple tager kreditkortsvindel ekstremt alvorligt og har stort fokus på at beskytte App Store og dens brugere mod denne form for problemer. Med Apple Pay deles tallene på kreditkort for eksempel aldrig med forhandlere, og dermed fjernes en risikofaktor i betalingsprocessen.
Sidste år blokerede Apple næsten 3,9 millioner stjålne kort fra at blive brugt til potentielle bedrageriske køb, og næsten 714.000 konti blev udelukket fra nogensinde at foretage transaktioner igen. I alt blokerede Apple 2,09 milliarder bedrageriske transaktioner i App Store i 2022.
Apples arbejde for, at App Store er et sikkert og pålideligt sted for både brugere og udviklere, slutter aldrig. Efterhånden som personer med onde hensigter udvikler deres uærlige taktikker og metoder til at bedrage, udvider Apple sine initiativer mod bedrageri med feedback indsamlet fra et utal af kanaler – lige fra nyhedsartikler til sociale medier og opkald til AppleCare – og Apple forsætter med at udvikle nye tilgange og værktøjer designet til at forhindre svindel i at skade App Stores brugere og udviklere.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel