Apple har i dag annonceret, at virksomheden åbner dørene for kunder i to nye butikker i Indien: Apple BKC i Mumbai den 18. april og Apple Saket i Delhi den 20. april. Disse nye butikker udgør en vigtig ekspansion i Indien, der giver kunderne nye muligheder for at opleve, finde og købe Apple-produkter med en enestående kundeoplevelse og service.
Her til morgen blev sløret løftet for butiksfronten på Apple Saket med et unikt design, der er inspireret af Delhis mange porte, som hver især repræsenterer et nyt kapitel i byens historie. Det farverige kunstværk fejrer Apples anden butik i Indien, der ligger midt i landets hovedstad. Fra den 20. april kan kunderne kigge forbi butikken for at udforske Apples nyeste produkter, finde inspiration og få personlig service og support fra butikkens Specialist-, Creative- og Genius-team. 
For at fejre åbningen af Indiens første Apple Store har Apple BKC annonceret en særlig række Today at Apple-events ved navn “Mumbai Rising”, som finder sted fra åbningsdagen og hen over sommeren. Disse events samler besøgende, lokale kunstnere og kreative sjæle med praktiske aktiviteter, der involverer Apples produkter og tjenester, for at hylde lokalsamfundet og kulturen i Mumbai.
Apple BKC åbner tirsdag den 18. april kl. 11.00 lokal tid (IST), mens Apple Saket åbner den 20. april kl. 10.00 lokal tid (IST).

Media

  • Tekst i denne artikel