åbner i nyt vindue
UPDATE 1. december 2022

Apple fremhæver (RED) for at sætte fokus på World AIDS Day

Apples kunder har gjort det muligt at levere pleje- og omsorgstjenester til over 11 millioner mennesker, som er påvirket af hiv/aids
Et udvalg af (PRODUCT)RED-produkter og -tilbehør fra Apple.
Det bedste udvalg af (PRODUCT)RED-produkter og -tilbehør er nu tilgængeligt til jul. En del af overskuddet fra salget af (PRODUCT)RED går til bekæmpelsen af aids.
I løbet af de seneste 16 år har Apple og deres kunder været en del af den globale indsats til bekæmpelse af aids. Apples partnerskab med (RED) støtter Den Globale Fond, som giver mange millioner mennesker adgang til sundhedsydelser i de lokalsamfund i Afrika syd for Sahara, hvor der er mest behov for det. Det omfatter bl.a. kritisk arbejde i landlige områder og støtte til gravide kvinder og deres familier. I løbet af de sidste tre år er finansieringen også gået til at mindske påvirkningen af COVID‑19 i disse lokalsamfund.
Siden 2006 har Apple-støttede bevillinger på over 250.000.000 USD hjulpet med at levere pleje- og omsorgstjenester til over 11 millioner mennesker og distribuere over 197 millioner hiv-tests. Apples støtte har også hjulpet med at forhindre, at over 5 millioner hiv-positive mødre overførte virussen til deres ufødte børn.
PRODUCT(RED)-infografik om Apple-støttede bevillinger.
Finansieringen omfatter støtte til sundhedsmedarbejdere i lokalsamfundene som Mama Esther, der yder såvel personlig omsorg som pleje og adgang til behandling i deres lokalsamfund. I over 15 år har hun gået fra boma til boma (hus til hus) i Maasai-samfundet i Tanzania for at yde sundhedstjenester i hjemmet, opfordre beboerne til at besøge den lokale klinik og hjælpe gravide kvinder med at få adgang til pleje før og under fødslen. Mama Esther er blandt andet i stand til at udføre dette vigtige arbejde takket være den månedsløn, hun modtager fra Den Globale Fond.
Under et af hendes besøg i lokalsamfundet mødte Mama Esther Neema, som var gravid og meget syg. Mama Esther opfordrede hende til at blive testet for hiv på Mto wa Mbu Community Clinic, hvor Neema opdagede, at hun var hiv-positiv. Heldigvis startede Neema øjeblikkeligt på antiretroviral behandling – og kort tid efter fødte hun sit barn, som ikke er hiv-positivt.
Sundhedsmedarbejder Mama Esther, der arbejder i lokalsamfundene, og Neema går i ørknen i Tanzania.
Sundhedsmedarbejder Mama Esther (til venstre), som arbejder i lokalsamfundene, opfordrede Neema til at blive testet for hiv på Mto wa Mbu Community Clinic i Tanzania.
Neemas historie er blot ét eksempel på den pleje og omsorg, som Apples kunder har gjort mulig. 
I anledningen af World AIDS Day tilbyder Apple kunderne nye måder, hvorpå de kan støtte Den Globale Fond, skabe opmærksomhed og lære mere om indsatsen til bekæmpelse af hiv/aids.

Vælg (RED) til jul

I år findes det bedste udvalg af (PRODUCT)RED-produkter til jul på tværs af iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone SE og Apple Watch Series 8. 
Apple tilbyder en række (PRODUCT)RED-tilbehør som f.eks. et silikone-etui med MagSafe til iPhone 14 og iPhone 14 Plus samt forskellige Sport Loop-, Flettet Sport Loop- og Sportsremme til Apple Watch. En del af overskuddet fra salget af (PRODUCT)RED går til Den Globale Fond til bekæmpelse af aids og til at mindske påvirkningen af COVID‑19 med (RED).
Apple Watch-brugere kan vise deres støtte med et udvalg af syv forskellige Apple Watch-urskiver i rød, der kan downloades fra apple.com/dk/product-red.1 Når urskiverne er downloadet, kan brugerne skabe opmærksomhed ved at dele dem med andre Apple Watch-brugere.

Større synlighed

For at gøre World AIDS Day mere synlig bruger Apple sin platform og sine tjenester til at fremhæve den igangværende indsats til bekæmpelse af hiv/aids og give kunderne mulighed for at lære mere. 
Over hele verden markerer hundredvis af Apple Store-butikker dagen med nye vindues- og produktudstillinger, som gør det nemt for kunderne at lære mere om (PRODUCT)RED og støtte Den Globale Fond med deres juleindkøb. 
Brugerne kan effektivt forhindre en infektion ved at tage PrEP dagligt eller lejlighedsvist, og appen kan hjælpe dem med at holde styr på deres PrEP-indtag, registrere PrEP-kontroller, tilføje information i en kalender og gemme testresultater.
I USA byder Apple Books på særligt udvalgte samlinger af bøger og lydbøger, herunder ikke-fiktive bøger om den globale indsats til bekæmpelse af hiv/aids og fiktive bøger fra hele verden. Brugere af Apple TV-appen kan gå på opdagelse i en fascinerende samling af serier og film under fanen Se nu, der afslører de menneskelige omkostninger ved hiv-/aids-epidemien. Og Apple Music har en særlig samling musikprogrammer, radioudsendelser m.m. til abonnenter for at markere dagen.
Apple Books’ Book Store-fane med bøger til World AIDS Day på iPhone 14 i PRODUCT(RED).
I USA vil Apple Books byde på særligt udvalgte samlinger af bøger og lydbøger om bekæmpelsen af hiv/aids.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Kræver iOS 16 eller nyere og watchOS 9 eller nyere med Apple Watch Series 4 eller nyere.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36