åbner i nyt vindue
UPDATE 29. november 2022

Apple Music lancerer ny Replay-oplevelse og afslører hitlisterne for 2022

Apple Musics redesignede Replay-oplevelse vises.
Apple Musics redesignede Replay-oplevelse giver abonnenter større indblik i, hvad de har lyttet til, og nye funktioner, bl.a. en personligt tilpasset visning af højdepunkter.
Fra og med i dag får Apple Music-abonnenter en redesignet Replay-oplevelse, hvor de kan se de sange, kunstnere, album, genrer m.m., som de har lyttet mest til. 2022 var et vildt spændende musikår, hvor lytterne kunne dykke ned i nye lyde, nye sprog og nye genrer som aldrig før. Årets hitlister 2022 viser desuden, hvor stor indflydelse Apple Music-lytterne har haft på at gøre 2022 til et år, der vil blive husket, både individuelt og som et fællesskab. 
“Da vi lancerede Replay, blev funktionen straks en fanfavorit i Apple Music, og vi har været meget opsatte på at videreudvikle abonnenternes oplevelse og gøre den endnu mere speciel, personlig og unik,” fortalte Oliver Schusser, Apples Vice President for Apple Music and Beats. “Den musik, vi lytter til i løbet af året, bliver som et slags soundtrack, og det er rigtig sjovt at kunne gå tilbage og genopleve disse betydningsfulde og mindeværdige øjeblikke igen og igen.”

Den redesignede Replay-oplevelse i Apple Music

Nyt i 2022 er en oplevelse, der runder året af ved at give abonnenter større indblik i, hvad de har lyttet til, samt nye funktioner, bl.a. en personligt tilpasset visning af højdepunkter. Brugerne kan finde ud af, hvilke sange, album, kunstnere, genrer m.m., de har lyttet mest til. Superfans kan tilmed tjekke deres yndlingskunstner eller -genre for at se, om de er på top 100 over brugere, der har lyttet mest til denne kunstner eller genre.
Apple Musics lyttere kan fortsætte med at tjekke Replay indtil den 31. december for at se, om deres lyttemønstre ændrer sig, inden 2023 starter, og så snart det nye år begynder, kan de fortsætte med at lytte på Apple Music for at opdage og dele nye indblik i 2023 hver uge.
Alle indblik med Replay er optimeret til deling med familie og venner på deres sociale kanaler eller på enhver beskedplatform.

Sådan fungerer Apple Music Replay

Gå til replay.music.apple.com/dk/, og log ind med det samme Apple-id som brugt på Apple Music. Du kan afspille højdepunkter eller scrolle ned på siden for at få mere detaljerede indblik. En forkortet version af websitet er tilgængelig hele året rundt, eller så snart en bruger er kvalificeret.1

Sådan kan du se lyttestatistik

  1. Du skal lytte til nok musik for at kvalificere dig. Følg fremgangen for din kvalifikation med en personlig statuslinje på Replay-websitet. Kvalifikation til både playlister og indblik opnås ved samme lyttegrænse.
  2. Når en bruger er kvalificeret til at bruge Replay, kan vedkommende gå ind på replay.music.apple.com/dk
  3. Se lyttestatistik, lyt til musik på websitet, og del.
Replay er oversat til 39 sprog i alle 169 lande og områder, hvor Apple Music er tilgængeligt.

Apple Music Replay og anonymitet

På trods af det store fokus på data følger Replay Apples standardpolitik for anonymitet igennem hele oplevelsen. Den enkelte brugers indblik bliver aldrig delt, solgt eller brugt i nogen form for marketingmateriale. Brugeren kan frit vælge at dele sine indblik hvis ønsket. Ingen andre Apple Music-abonnenter eller -medarbejdere har på noget tidspunkt adgang til brugerens indblik, udover det, som brugeren vælger at dele.

Indblik i hitlister

Apple Music har også afsløret årets hitlister, som fremhæver de mest populære sange, mest søgte sange på Shazam, mest populære træningssange og mest læste sangtekster fra 2022. Dykker man ned i listerne, vil musikentusiaster lægge mærke til det stigende antal ikke-engelsksprogede sange, opblomstringen af det, der engang var nichegenrer, og en række spændende nye kunstnere, som træder ind i rampelyset for første gang.
The Kid LAROI og Justin Bieber slutter året på førstepladsen på listen over de mest populære sange i 2022 med “STAY”, som de har indspillet sammen. “STAY” blev udgivet i sommeren 2021 og har ligget øverst på Daily Top 100: Global-listen i hele 51 dage, og den hænger stadig godt fast i 2022. “STAY” har ligget på Daily Top 100: Global-listen, lige siden den blev udgivet, og har nået en førsteplads på Daily Top 100-listen i 69 lande og områder. 
Hiphop regerede fortsat listen over de mest populære sange, hvor genren tæller 32 af de 100 mest populære sange i år. Herefter fulgte pop med 23 sange på listen, efterfulgt af R&B/soul med 11 sange. Latin kom ind på fjerdepladsen med otte sange, skarpt forfulgt af J-Pop med seks sange.
Markant anderledes så det ud på Most Read Lyrics-listen, hvor den fremtrædende sang “We Don’t Talk About Bruno” fra soundtracket til Disneys Encanto lå øverst. Listen med sangtekster er blandt de mest globale lister, da 29 ud af 100 sange er på et andet sprog end engelsk. 
I mellemtiden indtog “Head & Heart (feat. MNEK)” fra den britiske DJ Joel Corry førstepladsen på Fitness Songs-listen, som indeholder de mest populære sange fra Apple Fitness+ og Apple Musics træningsplaylister. “Head & Heart” kom ind på Daily Top 100 i 53 lande og områder verden over, og på 12 af stederne sneg den sig i top 20.
Øverst på Shazam-listen fandt vi “Cold Heart (PNAU Remix)” af Elton John og Dua Lipa, og det er første gang, Elton John topper Shazams globale liste. Sangen lå nr. 1 på listen i 17 lande – det er rekord for begge sangere – og begge fik en førsteplads i Storbritannien for første gang. Resten af top fem så sådan her ud: Glass Animals med “Heat Waves,” Harry Styles med “As It Was,” Farruko med “Pepas” og Acraze med “Do It To It (feat. Cherish).” 
Et andet sted blev Bad Bunny –årets kunstner på Apple Music i 2022 – den første latinkunstner til at opnå udmærkelse for årets største album med Un Verano Sin Ti. Bare fire måneder efter at Un Verano Sin Ti blev udgivet, var det allerede blevet det største latinalbum nogensinde målt i lifetime streams.
Se alle årets hitlister på Apple Music.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Brugerne skal nå en vis grænse for afspilninger og lyttetid for at kvalificere sig. 

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36