åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 16. oktober 2022

Apple Music og Mercedes-Benz introducerer førsteklasses medrivende Rumlig lyd for bilister verden over

Apple Music viser Rumlig lyd, der spiller via CarPlay i instrumentbrættet på en bil.
Gennem et samarbejde mellem Apple og Mercedes-Benz fås Rumlig lyd i Apple Music for første gang nu som en integreret funktion i bilen.
PARIS Apple og Mercedes-Benz offentliggjorde i dag, at Apple Musics meget anerkendte Rumlig lyd, som understøtter Dolby Atmos, for første gang nu fås som en integreret oplevelse i Mercedes-Benz-biler. Hermed indfrier begge firmaer en fælles forpligtelse om at give kunder verden over den allerbedste musikoplevelse. Apple Music med Rumlig lyd er helt integreret via MBUX-infotainmentsystemet i Mercedes-Maybach-modellerne, i EQS og EQS SUV samt i EQE og S-Class. Bilerne bliver dermed udstyret med en lyd i studiekvalitet, der er bedre end i en koncertsal. Det giver bilisterne en medrivende lytteoplevelse med uovertruffen, flerdimensionel lyd og klarhed. 
“Lydkvaliteten er utrolig vigtig for Apple Music. Det er derfor, vi er så begejstrede over at arbejde sammen med Mercedes-Benz om at integrere Rumlig lyd fra Apple Music i bilen for første gang,” sagde Oliver Schusser, Apples Vice President for Apple Music and Beats. “Rumlig lyd revolutionerer den måde, kunstnere skaber og fans lytter til musik på, og det er en oplevelse, der er umulig at forklare med ord. Man skal høre det selv for at forstå det. Sammen med Mercedes-Benz har vi nu flere muligheder for at nå ud med medrivende musik til vores abonnenter i hele verden.
“Vi forener kræfterne for at kunne give vores kunder en musikoplevelse, der sætter standarden og ikke findes magen til i branchen,” sagde Markus Schäfer, CTO i Mercedes-Benz Group AG og medlem af bestyrelsen. “Vi er stolte af, at vores biler bliver de første fra en anden producent end Apple, som har medrivende Rumlig lyd sammen med Dolby Atmos. Den samlede oplevelse viser, hvordan man kan nå spændende nye niveauer af underholdning i bilen med en perfekt integration af hardware og software. 
Mercedes-Benz-bilister, der allerede har abonnement på Apple Music, har omgående adgang til et konstant voksende udvalg af sange og album med Rumlig lyd fra nogle af verdens største kunstnere inden for alle genrer, bl.a. hiphop, country, latin, pop og klassisk musik. Apple Music indeholder også kuraterede playlister med Rumlig lyd, f.eks. Kørsel med Rumlig lyd og Hiphop med Rumlig lyd, hvor lytterne kan finde og gå på opdagelse i sange fra deres yndlingskunstnere. Derudover har abonnenter adgang til hele Apple Musics katalog af 100 millioner sange, tusindvis af kuraterede playlister og daglige udvælgelser fra verdens bedste musikeksperter, herunder alle de kunstnere og værter, der sender på radiostationer med global livestreaming af Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country.
Limited edition-udgaven af Mercedes-Maybach af Virgil Abloh, som blev lanceret på markedet sidste måned, var en af de første biler i verden – og første model i Mercedes-Benz-serien – der bød på dette overlegne, flerdimensionelle lydlandskab, der drives af Burmesters avancerede 4D-lydsystem. Systemet omfatter 31 højttalere, bl.a. seks 3D-højttalere, der udsender lyden fra oven, fire højttalere nær ørerne i forsæderne og en subwoofer på 18,5 liter. Derudover otte lydtransducere (to pr. sæde), to forstærkere og en effekt på 1.750 watt. Teknologien vil snart blive udrullet til andre modeller.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36