åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 28. juli 2022

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 3. kvartal

iPhone og tjenester skaber rekordomsætning for juni-kvartalet

Den aktive, installerede base af enheder sætter ny rekord for alle større produktkategorier
CUPERTINO, Californien 28. juli 2022 Apple præsenterede i dag det økonomiske resultat for 3. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2022, der sluttede den 25. juni 2022. Virksomhedens omsætning på 83 mia. dollars var ny rekord for juni-kvartalet og en stigning på 2 procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 1,20 dollars pr. aktie.
"Dette kvartals rekordresultater vidner om Apples konstante bestræbelser på at innovere, udvikle nye muligheder og berige vores kunders liv," udtaler Tim Cook, Apples CEO. "Som altid er vi førende med vores værdier og udtrykker dem i alt, hvad vi bygger, lige fra nye funktioner, der er designet til at beskytte brugernes privatliv og sikkerhed, til værktøjer, der forbedrer tilgængeligheden, hvilket er en del af vores mangeårige forpligtelse til at skabe produkter for alle."
"Vores resultater for juni-kvartalet viser fortsat vores evne til at styre vores virksomhed effektivt på trods af de udfordrende driftsomgivelser. Vi satte rekord i omsætningen i juni-kvartalet, og vores installerede, aktive enheder nåede et historisk højt niveau i alle geografiske segmenter og produktkategorier," siger Luca Maestri, Apples CFO. "I løbet af kvartalet genererede vi næsten 23 mia. dollars i pengestrøm, gav over 28 mia. dollars tilbage til vores aktionærer og fortsatte med at investere i vores langsigtede vækstplaner."
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,23 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 11. august 2022 til aktionærer, der er registreret inden den 8. august 2022 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 3. kvartal af 2022 kl. 23.00 dansk tid den 28. juli 2022 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i omkring to uger.

Media

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36

© 2022 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.