PRESSEMEDDELELSER
28. april 2022
Apple offentliggør regnskabsresultatet for 2. kvartal
Omsætningen steg med 9 procent og satte ny rekord for marts-kvartalet
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, Californien 28. april 2022 Apple præsenterede i dag resultatet for 2. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2022, der sluttede den 26. marts 2022. Virksomhedens omsætning på 97,3 mia. dollars var ny rekord for marts-kvartalet og en stigning på 9 procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 1,52 dollars pr. aktie.
“Dette kvartals rekordhøje resultater er et vidnesbyrd om Apples konstante fokus på innovation og evne til at udvikle de bedste produkter og tjenester i verden,” sagde Tim Cook, Apples CEO. “Vi er rigtig glade for kundernes positive modtagelse af vores nye produkter og for de fremskridt, vi har gjort i forhold til at blive CO2-neutral på tværs af vores forsyningskæde og vores produkter inden 2030. Vi er som altid fast besluttet på at skabe en positiv indvirkning på verden – både hvad angår de produkter, vi udvikler, og vores aftryk på miljøet.”
“Vi er meget tilfredse med virksomhedens rekordhøje resultater for marts-kvartalet, hvor omsætningen fra tjenester har nået nye højder, og vi har sat ny rekord for marts-kvartalets omsætning fra iPhone, Mac og wearables, tilbehør og produkter til det intelligente hjem. Kundernes store efterspørgsel på vores produkter har fortsat, og det har hjulpet os med at sætte ny rekord for vores samlede antal installerede, aktive enheder,” udtaler Luca Maestri, Apples CFO. “Vores stærke driftsresultat genererede en pengestrøm på over 28 mia. dollars, som betød, at vi kunne udbetale næsten 27 mia. dollars til vores aktionærer i løbet af kvartalet.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,23 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden, en stigning på 5 procent. Dividenden udbetales den 12. maj 2022 til aktionærer, der er registreret inden den 9. maj 2022 ved forretningstids ophør. Bestyrelsen har også godkendt en stigning på 90 mia. dollar i den eksisterende ordning om aktietilbagekøb.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 2. kvartal af 2022 kl. 23.00 dansk tid den 28. april 2022 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i omkring to uger.
Media
-
Koncernregnskab
Pressekontakt:
© 2022 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.