PRESSEMEDDELELSER
8. februar 2022
Apple lander sin første Oscar-nominering for Bedste film med filmen “CODA” og sikrer seks Oscar-nomineringer, herunder Bedste skuespiller for Denzel Washington i “The Tragedy of Macbeth” og Bedste mandlige birolle for Troy Kotsur i “CODA”
Cupertino, Californien Apple har i dag skrevet historie ved at lande seks Oscar-nomineringer i flere store kategorier, herunder Bedste film for “CODA”, Bedste skuespiller for Denzel Washington i “The Tragedy of Macbeth”, Bedste mandlige birolle for Troy Kotsur i “CODA”, Bedste manuskript for forfatter/instruktør Siân Heder for “CODA”, Bedste fotografering for Bruno Delbonnel for “The Tragedy of Macbeth” og Bedste scenografi for Stefan Dechant for “The Tragedy of Macbeth”.
Med nomeringen for “The Tragedy of Macbeth” slår Denzel Washington sin egen rekord med 10 Oscar-nomineringer. Det gør ham til en af de mest nominerede skuespillere og den mest nominerede sorte mand nogensinde.
Apple Original-filmen “CODA” bliver den første spillefilm med hovedsageligt døve skuespillere i hovedrollerne, der modtager en nominering for Bedste film, og Troy Kotsur bliver den første døve mandlige skuespiller, der modtager en nominering i kategorien Bedste mandlige birolle for sin fremragende præstation.
Derudover modtager forfatteren/instruktøren af “CODA”, Siân Heder, sin første Oscar-nominering for Bedste manuskript.
Academy of Motion Picture Arts and Sciences offentliggjorde nyheden i dag, og vinderne af den 94. Oscaruddeling afsløres søndag den 27. marts i Los Angeles, CA.
“Alle hos Apple takker akademiet og lykønsker alle vores exceptionelle filmskabere og skuespillere med deres velfortjente nomineringer,” udtaler Zack Van Amburg, Head of Worldwide Video hos Apple. “Vi er ydmyge over at have nået den milepæl, som det er at modtage en nominering for Bedste film for ‘CODA’, en banebrydende spillefilm, der opløfter, underholder og transformerer. Vi hylder de visionære skabere foran og bag kameraet, som bragte ‘CODA’ og ‘The Tragedy of Macbeth’ til live – stærke film, der forbinder historiefortælling med menneskelighed, og som vil vinde genklang hos publikummer de kommende generationer."
“Vi er oprigtigt taknemmelige for akademiets anerkendelse af disse særlige film og ekstraordinære præstationer,” udtalte Jamie Erlicht, Head of Worldwide Video hos Apple. “Efter at have set, hvordan publikum verden over har taget disse flotte film til sig, er det berigende nu at opleve, hvordan dette anderledes udvalg af Apple Original-film bliver hædret på det højeste niveau. Vi er taknemmelige for at have haft muligheden for at samarbejde med så mange talentfulde og kreative historiefortællere, og vi sender vores varmeste lykønskninger til alle nominerede.”
Apple modtog i alt følgende seks nomineringer ved den 94. Oscaruddeling:
- Bedste film - “CODA”
- Bedste mandlige skuespiller - Denzel Washington i “The Tragedy of Macbeth”
- Bedste mandlige birolle - Troy Kotsur i “CODA”
- Bedste manuskript - Siân Heder for “CODA”
- Bedste fotografering - Bruno Delbonnel for “The Tragedy of Macbeth”
- Bedste scenografi - Stefan Dechant for “The Tragedy of Macbeth”
Siden Apple TV+ gik i luften for lidt over to år siden, har Apples serier og film vundet 202 priser og modtaget 929 nomineringer, herunder de seneste anerkendelser fra Academy Awards, SAG Awards, Critics Choice Awards, Critics Choice Documentary Awards, NAACP Image Awards samt tidligere Daytime og Primetime Emmy Awards med mere.
“CODA”
I tillæg til de tre Oscar-nomineringer i dag fortsætter den højt elskede film “CODA” med at ride på sin globale hyldestbølge. Filmen har for nylig modtaget BAFTA Award-nomineringer, en PGA Award-nominering og historiske SAG Award-nomineringer, hvilket gør den til den første film med hovedsageligt døve skuespillere, der modtager en SAG Award-nominering for Outstanding Performance by a Cast in a Motion Picture. Siden sin globale debut er Apple Original-filmen også blevet hædret med fire priser på Sundance Film Festival 2021, herunder juryens specialpris for rollebesætning, instruktørprisen, publikumsprisen og Grand Jury-prisen. Derudover har Apple Original-film modtaget en AFI-pris. “CODA” er også blevet nomineret til en NAACP Image Award og ni nomineringer ved Hollywood Critics Association Awards.
17-årige Ruby (Emilia Jones) er den eneste i sin døve familie, der kan høre. Hun er med andre ord CODA-barn (Child of Deaf Adults). Hendes liv går med at agere tolk for sine forældre (Marlee Matlin, Troy Kotsur) og arbejde på familiens hårdtprøvede fiskerbåd hver dag inden skole med faderen og storebroren (Daniel Durant). Men da Ruby bliver en del af skolens kor, opdager hun et talent for at synge, og hun mærker hurtigt, hvordan hun bliver tiltrukket af sin duetpartner Miles (Ferdia Walsh-Peelo). Da hendes entusiastiske og strenge, men kærlige korleder (Eugenio Derbez) opfordrer hende til at søge optagelse på en prestigefyldt musikskole, føler Ruby sig splittet mellem ansvaret for sin familie og ønsket om at udleve sine egne drømme.
“CODA” er skrevet og instrueret af Siân Heder og produceret af Vendome Pictures og Pathé med producerne Philippe Rousselet, Fabrice Gianfermi, Patrick Wachsberger og Jérôme Seydoux og executive producere Ardavan Safaee og Sarah Borch-Jacobsen.
"The Tragedy of Macbeth"
Siden sin globale lancering tidligere på året har “The Tragedy of Macbeth” for nylig modtaget nomineringer fra blandt andet Screen Actors Guild, BAFTA og NAACP Image Awards.
“The Tragedy of Macbeth” er skrevet og instrueret af den firedobbelte Oscar-vinder Joel Coen. Apple Original-filmen og A24-produktionen har den dobbelte Oscar-vinder Denzel Washington og den firedobbelte Oscar-vinder Frances McDormand i hovedrollerne. Rollelisten inkluderer desuden Bertie Carvel, Alex Hassell, Corey Hawkins, Kathryn Hunter, Harry Melling, Brendan Gleeson og Moses Ingram.
Coens modige og voldsomme fortælling om mord, vanvid, ambitioner og ondskabsfuld list er baseret på William Shakespeares skuespil, hvor en skotsk adelsmand lader sig overbevise af tre hekse om, at han bliver Skotlands næste konge. Hans ambitiøse kone vil gøre alt, hvad hun kan, for at hjælpe ham med at overtage magten.
“The Tragedy of Macbeth” genforener mange af dem, der ofte arbejder sammen med Coen, herunder Bruno Delbonnel som kameramand, Mary Zophres som kostumedesigner og med underlægningsmusik fra Carter Burwell. Udover at instruere producerer Coen filmen sammen med McDormand og Robert Graf.
“The Tragedy of Macbeth” går i øjeblikket i biograferne og kan streames globalt på Apple TV+.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel