åbner i nyt vindue
UPDATE 10. januar 2022

Apples tjenester beriger brugernes liv hele året

I 2021 har Apples tjenester hjulpet med at levere innovative apps, spændende indhold og transformerende oplevelser, som beriger brugernes liv rundt om i verden på flere måder end nogensinde.
Apple Fitness+ underviste brugerne i at strække ud, styrketræne, lave fitnessøvelser og meditere på deres rejse mod et sundere liv, Apple News holdt dem opdaterede om de vigtigste udviklinger inden for nyheder og kultur, og brugerne gik på opdagelse i verden på en ny måde med Apples smukke nydesignede Kort-app. Utallige banebrydende Originals fra Apple TV+ blev streamet sammen med familie og venner fra nær og fjern ved hjælp af SharePlay, hundredvis af sjove, nye og klassiske spil blev spillet på Apple Arcade, og flere millioner apps blev downloadet fra App Store – de skabte alle effektive muligheder for at kommunikere, samarbejde og holde kontakten. Podcasts som “The Midnight Miracle” og “We Can Do Hard Things” løftede brugernes humør, bøger som “The Least of Us” og “The Love Hypothesis” bevægede læserne, og når solen gik ned i slutningen af hver uge, og fokusindstillingen Arbejde blev slået fra, blev det fejret med Apple Music Award-vinderen … “ladies and gentlemen, The Weeknd.”
“Apples udvalg af tjenester i verdensklasse var helt essentielt i 2021, da folk i hele verden ledte efter nye muligheder for at blive underholdt, opdateret, forbundet og inspireret,” sagde Eddy Cue, Apples Senior Vice President for Services. “Med over 745 millioner betalte abonnementer fortsætter Apple med at forbinde verdens udviklere, kunstnere og historiefortællere med brugere på tværs af over en milliard enheder og levere kraftfulde værktøjer, indhold og oplevelser, der beriger deres liv på gennemgribende måder hver dag.”
Nu er det tid til at reflektere over det bedste fra 2021 og se frem til nogle af de fantastiske nye spil, film, serier, træninger, historier, podcasts, bøger, guider, musik og andre oplevelser, som kunderne har i vente i 2022.
App Stores I dag-fane på iPhone 13 Pro.
Apps og spil er altafgørende for, at brugere over hele verden kan arbejde, spille, være kreative og holde forbindelsen.
Apps og spil er blevet en vigtig kilde til verdens mest innovative og opdaterede underholdning. Den arbejdsindsats, innovation og kreativitet, som udviklere, der bruger Apple-teknologi til at udvikle disse utrolige oplevelser, lægger i deres apps har sammen med den power, som App Stores globale platform tilbyder til at forbinde virksomheder af enhver størrelse med over 600 millioner mennesker hver uge i 175 lande, ført til, at udviklere har tjent over 260 milliarder dollars på salg af digitale produkter og tjenester, siden App Store åbnede i 2008. Dette imponerende tal sætter en ny årlig rekord for App Store-udvikleres indkomst og repræsenterer samtidig kun en lille del af den samlede handel, som App Store muliggør, og tjener som en vigtig markør for, hvordan økosystemet fortsat skaber muligheder og fremmer økonomisk fremgang for iværksættere over hele verden. Alene i juletiden 2021 købte App Stores kunder mere end nogensinde før imellem juleaften og nytårsaften og stod for en tocifret vækst i omsætningen i forhold til sidste år.
I 2021 blev en lang række blockbusterfilm lanceret via App Store, hvor verdens førende underholdningsvirksomheder valgte at have premiere på store film som “Black Widow” fra Disney+ og “Space Jam: A New Legacy” fra HBO Max i apps samme dag, som de for første gang blev vist i biografen. Og i oktober lancerede App Store In-App Events, højaktuelle arrangementer i apps og spil som f.eks. spilkonkurrencer, filmpremierer, livestreamede oplevelser og meget andet. Unikke øjeblikke fra de sidste par måneder inkluderede arrangementer i apps som “The Champions Have Arrived!” i “Clash Royale”, “Space Tour” i “Mario Kart Tour” og “Pokémon GO Halloween Mischief” i “Pokémon GO”, imens populære arrangementer som TikToks “Stranger Things Watch Party” og ESPNs “Man in the Arena: Tom Brady” tiltrak et stort publikum i de pågældende apps.
Uanset om vi ser på spil, der fik en eksplosiv start som globale sensationer som f.eks. “Royal Match” fra Istanbuls Dream Games, eller sociale apps som Clubhouse, som gav anledning til fascinerende samtaler i løbet af sommeren, har mange af årets mest populære apps og spil fundet nye og kreative måder, de kan samle mennesker fra hele verden på. Apps som Bumble og EatOkra blev for nylig hyldet med 2021 App Store Awards for at levere klassens bedste appoplevelser og være indbegrebet af årets trend: forbindelser.
Lister med årets mest downloadede apps og spil kan ses i App Store.
Sidste år blev Apple Arcades prisvindende spilbibliotek udvidet mere end nogensinde, og nu tilbyder det over 200 førsteklasses, familievenlige spil til brugere i alle aldre, herunder helt nye udgivelser fra verdens bedste udviklere, prisvindende titler og de mest populære favoritter fra App Store – alt sammen uden reklamer eller køb i apps.
Nu kan abonnenter nyde godt af originale spil som “Sneaky Sasquatch”, “NBA 2K22 Arcade Edition”, “The Oregon Trail” og de helt nye “LEGO Star Wars: Castaways” og “Disney Melee Mania.” Brugerne kan også tage hul på prisvindende titler som “Monument Valley”, “Mini Metro” og “Galaga Wars” og vende tilbage til tidløse klassikere som “Solitaire by MobilityWare” og “Good Sudoku by Zach Gage.”
Apple Arcade-spil understøtter Apples høje standarder for brugeranynomitet og kan deles med op til fem familiemedlemmer ved hjælp af Familiedeling med et enkelt abonnement, hvor alt er inklusive. I år kan brugerne se frem til lanceringen af nye, længe ventede spil, som f.eks. “Nickelodeon Extreme Tennis”, og få glæde af nye indholdsopdateringer hver uge.
Apple Musics sektion til rumlig lyd på iPad Pro.
Lyt til mange tusind sange med rumlig lyd i Dolby Atmos for at få en virkelig medrivende lydoplevelse.
2021 var innovationens år for Apple Music, som leverede bemærkelsesværdige nye lanceringer, originalt indhold og produktfunktioner til abonnenterne og skabte helt nye muligheder for at finde og nyde musik fra hele verden. Apple Music giver lytterne adgang til et af verdens største musikkataloger nogensinde, nu med over 90 millioner sange, som alle er tilgængelige med tabsfri lyd, så fans kan høre musikken på den måde, som kunstnerne har lavet den. Rumlig lyd i Dolby Atmos og understøttelse af dynamisk registrering af hovedbevægelser har skabt grundlaget for næstegenerations lyd, som giver kunstnerne mulighed for at give medrivende lydoplevelser med exceptionel klarhed, så lytterne kan dykke dybere ned i både gamle og nye yndlingssange.
Nye funktioner som automatisk afspilning, deling af sangtekster, hitlister fra alverdens byer, albumcovers i bevægelse, forbedret søgning, Delt med dig og den redesignede Lyt nu-fane gør det til en fornøjelse at finde ny musik, mens Apple Music TV i Apple TV-appen, Apple Music i Apple News og understøttelse af Apple Music på tværs af FaceTime med SharePlay, Apple Fitness+ og Minder i Fotos udvider oplevelsen til hele Apples økosystem.
Apple Musics Lyt nu-sektion på MacBook Air.
Afspil dine favoritter og find personligt tilpassede anbefalinger af album, playlister og personlige mix – alt sammen på Lyt nu-skærmen i Apple Music.
Apple Music Radio – som omfatter Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country – leverer en prisvindende musikoplevelse, både til at lytte og finde ny musik, til mange tusind abonnenter over hele verden med eksklusive radioprogrammer fra branchens mest populære kunstnere og respekterede værter. I løbet af sidste år talte Apple Music Radios værter med verdens største superstjerner – f.eks. ABBA, Adele, Brandi Carlile, BTS, Coldplay, Kacey Musgraves, Lil Nas X, Lizzo, Megan Thee Stallion, Metallica, Mick Jagger, Neil Young og Silk Sonic – for at give lytterne dybdegående interviews og globalt eksklusive udgivelser. Apple Music var også vært for en serie kulturbrydende livestreams, som f.eks. Kanye Wests “Donda”-udgivelsesstreams, “Rap Life Live” med Moneybagg Yo, Saweetie og Lil Durk og de udvidede Apple Music Awards med The Weeknd, Olivia Rodrigo, H.E.R., Wizkid, Scriptonite, Aya Nakamura, RIN og OFFICIAL HIGE DANDISM, som hjalp fans med at blive en del af disse historiske øjeblikke i musikkens verden globalt.
Sidste år bad flere millioner brugere Siri om at afspille musik, og i sidste måned lancerede Apple Music Voice-abonnementstjenesten, et nyt abonnement drevet af Siri. Apple Music Voice giver abonnenter adgang til hele Apple Musics katalog med mange tusind helt nye playlister målrettet humør og aktivitet, personlige mix og genrestationer samt den prisbelønnede Apple Music Radio – alt sammen via en enkel brugerflade for kun $4.99 pr. måned.
HomePod mini, iPhone 13 Pro og AirPods 3 integreret i Apple Music Voice-abonnementet.
Apple Music Voice-abonnementet, som er baseret på Siri, er nu tilgængeligt i 17 lande og områder.
Som noget banebrydende inden for musikstreaming, og som en del af Apples fortsatte mission om at understøtte det globale kunstnerfællesskab, udnyttede Apple Music Shazams enestående teknologi for at identificere kunstnere i de tusindvis af populære DJ-mixes, der er tilgængelige via tjenesten, så de kan modtage kompensation for deres bidrag. Apple Music begyndte også at understøtte sider med pladeselskaber for at hjælpe lytterne med at finde mere fantastisk musik fra dem, der står bag kunstnere, de allerede er glade for. Senere på året kan lytterne se frem til endnu flere globale premierer, eksklusive udgivelser, dybdegående interviews, livestreams, DJ-mix og verdens bedste streamingoplevelse til klassisk musik med de mest populære musikstykker i Primephonic, plus endnu bedre funktioner til at gennemse og søge, detaljerede visninger af metadata for klassisk musik og meget andet.
På bare to år har Apple TV+ gjort et historisk indtog i streamingverdenen ved at nå vigtige milepæle inden for et ganske kort stykke tid. Apple TV+ er blevet hyldet med 763 prisnomineringer, hvoraf 190 priser blev vundet, herunder Academy Award- og BAFTA Award-nomineringer, 12 Primetime Emmy Award-sejre på tværs af alle vigtige programkategorier, Daytime Emmy Awards, SAG Awards, NAACP Image Awards, Peabody Awards, AFI Awards, Critics Choice Awards, Critics Choice Documentary Awards, Kidscreen Awards og mange flere.
Nye Apple Original-serier og -film har tryllebundet publikummer over hele verden med kulturbrydende programmer som “Ted Lasso,” der fortsat slår rekorder og for nylig blev den mest nominerede nye komedie i Emmy Award-uddelingens historie ved at vinde fire Emmy-priser, blandt andet Outstanding Comedy Series. De populære nye Apple Original-film “The Tragedy of Macbeth”, “CODA”, “Swan Song”, “Finch” og “The Velvet Underground” skaber fortsat røre og får ros af både filmkritikergrupper og globale publikummer. Sidste år havde Apple TV+ premiere på gribende nye serier som “The Shrink Next Door”, “Invasion”, “Swagger”, “The Mosquito Coast”, “Physical”, “Foundation”, “Schmigadoon!”, “Mr. Corman”, “The Problem with Jon Stewart”, tjenestens første tosprogede serie “Acapulco” og den første Apple Original på koreansk, “Dr. Brain”. I år vil abonnenterne få glæde af endnu flere længe ventede Apple Originals fra internationelt anerkendte historiefortællere, som f.eks. “WeCrashed”, “The Afterparty”, “Fraggle Rock: Back to the Rock”, “Severance” og “Suspicion” såvel som nye sæsoner af eksisterende favoritter som “Servant”, “Mythic Quest”, “Ted Lasso”, “Physical”, “Truth Be Told” og “The Morning Show”.
Alle Apple Original-serier og -film kan ses i Apple TV-appen, som er tilgænglig på over en milliard enheder, herunder populære Smart-TV-modeller fra LG, Panasonic, Samsung, Sony, TCL, VIZIO og flere andre, Amazon Fire TV- og Roku-enheder samt PlayStation- og Xbox-spillekonsoller. Apple TV-appen blev lanceret på Android TV, Chromecast med Google TV, Sky Q-TV-modtagerbokse og Sky Glass TV-modeller sidste år og vil snart blive lanceret på Comcast Xfinity-TV-modtagerbokse. Apple TV-appen tilbyder også seerne en personligt tilpasset guide til deres favoritserier, -sport og -film på tværs af andre populære streamingtjenester, kanaler og udbydere af betalings-TV. Nye funktioner, som f.eks. Til jer alle, SharePlay og Store-fanen, gør det nu nemmere at finde personligt tilpassede anbefalinger, se noget sammen med venner og familie og købe, leje eller streame favoritter – alt sammen det samme sted.
Næstegenerations Apple TV 4K, som blev lanceret sidste forår sammen med den helt nye Apple TV Remote, tilbyder kunderne de bedste muligheder for at se Apple Originals på Apple TV+ og andre platforme ved hjælp af Apple TV-appen. Og for første gang kan kunder i Sydkorea få glæde af Apple TV 4K, Apple TV-appen og Apple TV+ via SK Broadband.
Ved begyndelsen på det nye år fortsætter Apple Fitness+ med at motivere brugere over hele verden til at lukke deres cirkler og leve et sundere liv, både mentalt og fysisk. I dag introducerede Fitness+ Tid til at løbe, en løbeoplevelse med lyd designet til at hjælpe brugerne med at blive bedre til at løbe og gøre det oftere med populære løberuter i udvalgte storbyer, og Samlinger, en særligt udvalgt serie af træninger og meditationer fra Fitness+-biblioteket, der er organiseret, så de hjælper brugerne med at nå et mål. Fitness+ introducerede også tredje sæson af Tid til at gå med gæster som den prisvindende skuespiller Rebel Wilson, borgerrettighedsfortaler og præst Bernice A. King og skuespiller og komiker Hasan Minhaj. Fitness+ introducerer også nye Artist Spotlight-træninger med musik fra Ed Sheeran, Pharrell Williams, Shakira og The Beatles.
Hver dag deler brugere inspirerende historier om, hvordan deres liv har ændret sig med Fitness+. Siden lanceringen for lidt over et år siden har Fitness+ udvidet sit bibliotek, så det nu har næsten 2.000 sessioner, der også kunne finde sted i et fitnesscenter, det største bibliotek med træningsindhold i 4K UHD, der dækker 11 forskellige træningstyper – som f.eks. intervaltræning, styrketræning, coretræning, yoga, pilates, dans, cykling, roning, løbebånd (både til at løbe og gå) og nedkøling med mindfulness – og nyt indhold tilføjes hver uge. I løbet af det sidste år har Fitness+ også introduceret guidet meditation, en enkel måde at udøve mindfulness på når som helst og hvor som helst og dermed forbedre dit generelle velvære. I spidsen for træninger og meditationer står et inkluderende og imødekommende team af trænere, som hele tiden udvides, efterhånden som tjenesten vokser.
Et udvalg af Samlinger fra Fitness+ på iPhone 13 Pro, iPad Pro og et Smart-TV.
Samlinger, en særligt udvalgt serie træninger og meditationer fra Fitness+-biblioteket, som er organiseret, så de hjælper brugerne med at nå et mål, er tilgængelige fra den 10. januar på Fitness+.
Fitness+ motiverede også brugerne med Tid til at gå, en inspirerende lydoplevelse på Apple Watch, med foreløbig 42 gæster, blandt andet Prins William, Dolly Parton, Anthony Joshua, Randall Park, Camila Cabello, Kurt Fearnley, Naomi Campbell, Bebe Rexha og Dr. Sanjay Gupta. Fitness+ introducerede også tilpasset indhold udviklet til at hjælpe brugerne med at komme i gang, gøre fremskridt eller navigere igennem en periode af deres liv, som f.eks. Workouts for Beginners, Workouts for Older Adults, Workouts for Pregnancy, Meditations for Beginners og Get Ready for Snow Season, samt træninger med en af verdens mest efterspurgte fitnesseksperter, Jeannette Jenkins, som hjælper brugerne med at variere deres fitnessrutine og holde motivationen oppe. Tjenesten anerkender, hvor vigtig musik kan være, ved også at lancere Artist Spotlight-serien med playlister fra kunstnere som Alicia Keys, The Beatles, Billie Eilish, Calvin Harris, Jennifer Lopez, Keith Urban og Shakira. I samme år introducerede Fitness+ nye måder at træne eller meditere på sammen med SharePlay og udvidede funktionen til 15 nye lande, så den når ud til flere mennesker rundt omkring i verden.
Fitness+ hjælper brugere med at træne deres krop og sind med en unik, personligt tilpasset og motiverende oplevelse, der kan sættes i gang når som helst og hvor som helst, integrerer intelligent træningsmålinger fra Apple Watch direkte på skærmen og motiverer brugerne fra start til slut med musik fra tidens mest populære kunstnere. Når brugeren leder efter en træning, giver Fitness+ også personligt tilpassede anbefalinger baseret på personens træningshistorik, så uanset deres fitnessniveau er det nemmere at finde en træning med More of What You Do og Try Something New. Med nyt indhold, flere trænere og bedre tilgængelighed verden over er det nemmere end nogensinde at komme i gang med Fitness+, og i 2022 er der endnu mere på vej.
Apple News-appens lokale nyheder for Charlotte, Miami og Washington, D.C på iPhone 13 Pro.
Apple News lancerede lokale nyhedsoplevelser i flere byer, herunder Charlotte, Miami og Washington, D.C.
Apple News er fortsat den mest populære nyhedsapp på alle markeder, hvor den er tilgængelig. Sidste år lancerede Apple News lokale nyhedsoplevelser i yderligere seks storbyer — Charlotte, Miami, Sacramento, San Antonio, San Diego og Washington, D.C. – og introducerede den ekstremt populære “Read Local”-samling, der opfordrer et nationalt publikum til at engagere sig i de bedste historier fra lokaludgivelser hver uge. Hver morgen på hverdage giver Apple News Today fortsat lytterne indblik i de mest fascinerende historier fra dagens nyheder, og hvordan verdens bedste journalister dækker dem. Og hver lørdag præsenterer Apple News i den nye “In Conversation”-serie indsigtsfulde interviews med de journalister, som dækker nogle af de bedste historier i appen. Sidste år lyttede abonnenter på Apple News+ også til hundredvis af nye lydhistorier med professionelle oplæsere fra udgivelser som The New Yorker, People og National Geographic, og der er mange flere fantastiske historier på vej i år.
Apple Arcade på iPad Pro, Apple Fitness+ på iPhone 13 Pro og Apple TV+ på MacBook Air.
Apple One tilbyder kunder i over 100 lande og områder adgang til Apple Arcade, Apple Fitness+, Apple TV+ og meget andet med et enkelt abonnement til en god månedlig pris.
Med Apple One kan brugerne nemt nyde mange af deres yndlingstjenester fra Apple – Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, Apple News+, Apple Fitness+ og iCloud+ – med et enkelt abonnement til en god månedlig pris. Apple One-abonnenter kan vælge imellem et udvalg af abonnementer, som giver øjeblikkelig adgang til de bedste underholdnings-, nyheds-, spil- og fitnessoplevelser, plus lagerplads til at sikkerhedskopiere billeder, filer, appdata og meget andet på tværs af deres enheder. Apple One-abonnementerne Individuelt og Familie fås i over 100 lande og områder, mens Apple One Premier nu fås i over 20 lande og områder efter udvidelsen til 17 nye markeder sidste år, herunder Frankrig, Forenede Arabiske Emirater, Malaysia, Portugal, Tyskland og Østrig. Med Familiedeling kan Apple One-familie- og Apple One Premier-abonnenter dele adgang til hver enkelt tjeneste med op til fem familiemedlemmer.
2021 var året, hvor podcasts blev et globalt fænomen, som man ikke kunne slippe udenom. Lyttere over hele verden lytter nu med på to millioner serier hvert minut for at blive underholdt, holde sig opdateret, holde kontakten til deres fællesskaber og lære noget nyt. Sidste år introducerede Apple Podcasts de største opdateringer siden lanceringen af tjenesten og tog hul på det næste podcastkapitel med Apple Podcasts-abonnementer, som giver lytterne nemme og meningsfulde måder at finde, nyde og støtte verdens bedste podcasts på.
Med redesignede seriesider, der viser podcasternes smukke billeder, mere intuitive kontrolfunktioner til at følge, downloade og gemme podcasts og sætte dem i kø, og Smart Play-knappen, som automatisk viser den episode, det ville være bedst at lytte til som den næste, gør Apple Podcasts det til en fornøjelse at søge efter og afspille serier fra verdens største katalog. Særligt udvalgte grupper af serier, der kaldes kanaler, forbedrede anbefalinger under fanen Lyt nu, nye samlinger med nøje udvalgt indhold, der vises i Browse hver uge, og Delt med dig, som viser podcasts delt i Beskeder direkte i Apple Podcasts-appen, gør til sammen, at lytterne nemt kan finde deres nye yndlingsserie.
Med Apple Podcasts-abonnementer kan lytterne nu abonnere på serier og kanaler øjeblikkeligt og direkte fra det sted, hvor de lytter, så de får adgang til premiumindhold og yderligere fordele – som f.eks. tidlig adgang, ekstra episoder og podcasts uden reklamer – og samtidig støtter deres yndlingspodcastere. Abonnenter på Apple Podcasts har haft glæde af de bedste oplevelser fra mange af sidste års mest populære serier med f.eks. eksklusiv adgang til Luminarys “The Midnight Miracle”, tidlig adgang uden reklamer til “Smartless” med Jason Bateman, Sean Hayes og Will Arnett via Wondery+, direkte udsendelser fra Elizabeth Holmes-retssagen i “Bad Blood: The Final Chapter” og bonusepisoder fra Tortoise Medias populære undersøgende serie “Sweet Bobby”.
Lyttere kan se frem til nye serier og abonnementer fra populære podcastere i løbet af 2022. Denne måneds lanceringer inkluderer “Marvel’s Wastelanders: Black Widow”, NPRs “The Limits with Jay Williams”, Luminarys “The Roxanne Gay Agenda”, Univisions første daglige nyhedspodcast “Univision Reporta” med León Krauze, næste sæson af Campside Medias populære undersøgende serie “Chameleon” og en fortælling i seks dele fra National Geographic, som følger den opdagelsesrejsende Tara Roberts og et team af sorte dykkere i “Into The Depths”, der afslører historier fra glemte skibsvrag i forbindelse med den transatlantiske slavehandel. I denne uge lancerer Apple TV+ og AT WILL MEDIA “Wild Things: Siegfried & Roy”, som tager lytterne med bag kulisserne for at gå helt tæt på historien om verdens mest kendte magiske makkerpar, der blev til popkulturelle superstjerner.
Apple Books er den bedste måde at læse og lytte til bøger på på tværs af Apple-enheder med et bibliotek med over 8 millioner bøger og lydbøger, blandt andet et stort katalog af gratis titler, og tjenesten anvendes nu af over 100 millioner brugere om måneden. Sidste år blev Apple Books endnu bedre med en redesignet app i macOS og forbedrede søgefunktioner i iOS, iPadOS og macOS, der blandt andet viser anbefalinger og trends. Nu kan lyttere få glæde af verdens mest populære og medrivende lydbøger uden abonnement på tværs af alle deres Apple-enheder med den helt nye Audiobook Store og en samling af lydbøger til $9.99. Det har aldrig været nemmere for læsere og lyttere at finde deres næste yndlingsbog med nye særligt udvalgte samlinger, som f.eks. Audiobook of the Week og Romance of the Week, og First in Series Free-kampagner inden for Romance, Mysteries & Thrillers og Sci-Fi & Fantasy. Læsere kan gennemse de bøger, der er størst forventninger til i 2022, inden for alle genrer her.
Apple Card Family i Wallet, der bruger Familiedeling.
Med Apple Card Family kan kunderne dele deres konto via Familiedeling og sammen udvikle sunde økonomiske vaner.
I løbet af 2021 har Apple Card leveret en prisvindende oplevelse til kunderne, og det blev hyldet som det bedste “Midsize Credit Card” i J.D. Powers U.S. Credit Card Satisfaction Study.1 Sidste år fortsatte Apple med at skabe bedre gennemsigtighed i kreditkortindustrien med introduktionen af Apple Card Family, som giver kunderne mulighed for at dele en Apple Card-konto med op til fem andre ved hjælp af Familiedeling, så de sammen kan udvikle sunde økonomiske vaner. Apple Card Family giver også to personer mulighed for at eje et Apple Card i fællesskab og dele og sammenlægge deres kreditrammer, imens de opbygger en kredithistorie på lige fod.
Apple Pay gav endnu flere kunder en sikker og nem måde at betale på i butikker og online over hele verden efter udvidelsen til ni nye markeder i 2021, som f.eks. Colombia, Israel og Mexico. I dag er Apple Pay tilgængeligt i næsten 60 lande og områder, og det fungerer sammen med næsten 9.000 bankpartnere globalt.
Apple fortsætter også med at arbejde imod sin vision om at erstatte kundernes fysiske punge med Wallet, en sikker digital pung, der er nem at bruge. Wallet hjalp kunder med at få adgang til vigtige oplysninger om deres helbred i 2021 med muligheden for at tilføje og se verificerbare COVID-19-vaccinationskort samt sygesikringskort i Australien. Digitale billetter i Wallet hjalp store arrangementer og deres gæster med at skabe sikre, kontaktløse oplevelser, og sidste år brugte kunderne 30 millioner NFC-billetter i Wallet til arrangementer inden for musik, sport, teater m.m. på tværs af USA og Canada. Muligheden for, at kunderne nemt kan betale via NFC med deres iPhone eller Apple Watch for at køre med offentlig transport er nu tilgængelig i over 200 storbyer i hele verden. For nylig er funktionen blevet tilgængelig i Kina (Nanchang og Foshan), Rusland (Kasan) og Sverige (Malmö) samt i San Francisco med Clipper-kortet. Studiekort i Wallet hjalp universitetsstuderende i USA og Canada med at bevæge sig rundt på universitetsområdet på en sikker måde. Og for rejsende lancerede Apple de første nøgler til hotelværelser på udvalgte Hyatt-ejendomme i USA og gav Walt Disney World-gæster adgang til magiske øjeblikke med Disney MagicMobile-pas i Wallet. Brugerne kan i år se frem til understøttelse af husnøgler og badges til kontoret samt amerikanske ID-kort og kørekort.
Apples Kort-app fik sidste år sin største opdatering nogensinde med en tredimensionel byoplevelse, der har mere realistiske og farverige detaljer, køreruter med bedre navigation, vejledning for fodgængere i augmented reality, som gør det nemmere at finde vej, og meget andet.
Det nye visuelt imponerende 3D-kort viser hidtil usete detaljer i byområder og erhvervskvarterer, terrænets højde på tværs af byen, specialdesignede seværdigheder og en smuk nattilstand med måneskin, som aktiveres ved solnedgang. Den detaljerede byoplevelse er tilgængelig for iPhone- og CarPlay-brugere i London, Los Angeles, New York City, Philadelphia, San Diego, San Francisco og Washington og vil blive tilgængelig i Montreal, Toronto og Vancouver i år.
Kort introducerede også en forbedret navigationsoplevelse med flere vejdetaljer, som hjælper chauffører med at navigere i storbyer på en nemmere og mere sikker måde, smarte opdateringer om offentlig transport, hvor brugerne kan fastgøre deres mest brugte ruter i Kort og modtage notifikationer på iPhone eller Apple Watch, når det er tid til at stå af på en bestemt rute, og trin-for-trin-vejledning til fodgængere i augmented reality.
Med hurtigere, mere nøjagtig navigation og omfattende visninger af veje, bygninger, parker, lufthavne og indkøbscentre gør Kort det nemmere og smartere at kortlægge enhver udflugt på tværs af iPhone, iPad, Mac eller CarPlay, hvis du sidder i din bil. Det nye kort, som er udviklet helt fra bunden, vil fortsat blive introduceret i flere lande og områder. Sidste år dækkede det nye kort foruden Canada, Irland, Japan, Storbritannien og USA også Australien, Italien, Portugal og Spanien.
Tilpassede guider i Kort gør det nemt at finde fantastiske ting at se og lave i storbyer, og i 2021 blev nye guider tilføjet fra pålidelige kilder som Thrillist, The Smithsonian Institution og FATMAP. Nu har Kort guider fra over 100 pålidelige kilder, så brugerne kan se, hvad forfattere som Bryant Terry og María Amparo Escandón anbefaler i deres yndlingsbyer, hvilke spisesteder Atlas Obscura foreslår som “Verdens mest spændende restauranter”, og hvilke strande Culture Trip foreslår som “Verdens smukkeste skjulte strande”.
Skjul min e-mailadresse-funktionen med iCloud+ på iPad Pro.
iCloud+ indeholder Privat datatrafik med iCloud, udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-videooptagelser, tilpassede e-maildomæner og Skjul min e-mailadresse – en nem måde at lave en unik og tilfældig mailadresse på, som videresender mails til en personlig indbakke.
iCloud har altid sørget for, at kundens vigtige oplysninger som f.eks. billeder, dokumenter, appdata og noter er sikre, opdaterede og tilgængelige på tværs af deres enheder. Introduktionen af iCloud+, et nyt betalt abonnement, kombinerer alt det, kunderne elsker ved iCloud, med effektive nye funktioner for betalte abonnenter, alt sammen til de samme lave priser.2 Funktionerne i iCloud+ inkluderer Privat datatrafik med iCloud, en innovativ, ny tjeneste, der beskytter brugernes anonymitet online, Skjul min e-mailadresse, en nem måde at lave en unik og tilfældig mailadresse på, som videresender mails til en personlig indbakke, udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-videooptagelser, så kunderne kan indstille alle de kameraer, de har brug for til at holde øje med deres hjem, og tilpassede e-maildomæner, så kunderne kan gøre deres iCloud-mailadresser personlige. Alle abonnementer kan deles med personer i den samme gruppe med Familiedeling, så alle kan få glæde af de nye funktioner, lagerpladsen og den forbedrede oplevelse, der følger med iCloud+.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. J.D. Power 2021 U.S. Credit Card Satisfaction Study-undersøgelsen løb fra september 2020 til juni 2021, og i denne periode kvalificerede Goldman Sachs og Apple Card sig til segmentet for udstedere af mellemstor størrelse. Yderligere oplysninger kan læses i J.D. Powers pressemeddelelse på https://www.jdpower.com/pr-id/2021095.
  2. iCloud+-abonnementer: 50 GB med ét kamera til Sikker HomeKit-video (7 kroner om måneden), 200 GB med op til fem kameraer til Sikker HomeKit-video (25 kroner om måneden) og 2 TB med et ubegrænset antal kameraer til Sikker HomeKit-video (69 kroner om måneden). Privat datatrafik med iCloud er i øjeblikket tilgængelig i en offentlig betaversion.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36