åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 27. januar 2022

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 1. kvartal

Omsætningen steg med 11 procent – ny rekord

Ny rekordhøj omsætning fra iPhone, Mac, wearables og tjenester
CUPERTINO, Californien 27. januar 2022 Apple præsenterede i dag det økonomiske resultat for 1. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2022, der sluttede den 25. december 2021. Virksomhedens omsætning på 123,9 mia. dollars var ny rekord og en stigning på 11 procent i forhold til sidste år. Resultatet repræsenterer samtidig en udvandet kvartalsindtjening på 2,10 dollars pr. aktie.
“Dette kvartals rekordhøje resultater har været muligt takket være vores mest innovative udvalg af produkter og tjenester nogensinde,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “Vi er glade for at se modtagelsen hos kunder i hele verden på et tidspunkt, hvor det aldrig har været vigtigere at holde forbindelsen. Vi gør vores bedste for at hjælpe med at skabe en bedre verden. På den måde bevæger vi os tættere på vores mål om at være CO2-neutrale i hele forsyningskæden og for vores produkter fra 2030 og fortsætte vores arbejde inden for uddannelse samt racemæssig ligebehandling og retfærdighed.”
“Kundernes meget positive modtagelse af vores seneste lancering af nye produkter og tjenester gav en tocifret omsætnings- og indtjeningsvækst og hjalp med at sætte ny rekord for vores samlede antal installerede, aktive enheder,” udtaler Luca Maestri, Apples CFO. “Dette rekordhøje driftsresultat betød, at vi kunne udbetale næsten 27 mia. dollars til vores aktionærer for kvartalet, og vi fortsætter med at gøre fremskridt i forhold til vores mål om at nå neutral nettolikviditet over tid.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,22 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 10. februar 2022 til aktionærer, der er registreret inden den 7. februar 2022 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 1. kvartal af 2022 kl. 23.00 dansk tid den 27. januar 2022 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i omkring to uger.

Media

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36

    © 2022 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.