åbner i nyt vindue
UPDATE 20. september 2021

iPadOS 15 fås fra i dag

Det nye hjemmeskærmsdesign på iPad mini.
iPadOS 15 introducerer en mere intuitiv multitaskingoplevelse på iPad.
iPadOS 15 introducerer nye funktioner, der gør iPad endnu mere alsidig, med en multitaskingoplevelse, der er endnu mere intuitiv, nye widgetlayouts til hjemmeskærmen, Appbiblioteket, flere måder at skrive ting ned på med Hurtignote og FaceTime-opdateringer, der giver mere naturlige videoopkald. iPadOS 15 fås fra i dag som en gratis softwareopdatering.

Få mere fra hånden med multitasking og tastaturgenveje

iPadOS 15 gør det nemmere end nogensinde at arbejde med flere apps samtidig. En ny multitaskingmenu, som vises øverst i apps, gør det nemt at åbne Split View eller Slide Over med et enkelt tryk. Brugere har nu hurtig adgang til hjemmeskærmen, når de bruger Split View, og når de bruger den nye hylde, kan de også multitaske med apps, der har flere vinduer, f.eks. Safari og Pages.
Multitasking-menubjælken vist i appen Noter på den nye iPad.
iPadOS 15 omfatter en ny multitaskingmenu øverst i apps, der gør det nemt at åbne Split View eller Slide Over med et enkelt tryk.
Helt nye tastaturgenveje og en redesignet menubjælke gør det muligt for brugerne at få mere fra hånden, f.eks. hurtig indstilling og skift mellem Split View og Slide Over direkte fra deres eksterne tastatur.
Tastaturgenveje på iPad Pro.
Med iPadOS 15 kan brugerne nu skifte mellem Split View og Slide Over direkte fra deres eksterne tastatur.

Organiser og tilpas iPad med widgets og Appbiblioteket

Widgets kan nu placeres sammen med apps på hjemmeskærmen, så brugerne får en mere personlig oplevelse med hurtig adgang til flere oplysninger. Widgets er gjort større og designet specielt til den større skærm på iPad, så de er perfekte til at vise indhold som video, musik, spil, billeder m.m.
iPad får også Appbiblioteket, hvor apps organiseres automatisk i praktiske kategorier som f.eks. Produktivitet, Spil og Senest tilføjet. Det er nemt at få adgang til Appbiblioteket direkte fra Dock.
Det nye Appbibliotek på iPad Pro.
Appbiblioteket organiserer automatisk alle apps i praktiske kategorier som f.eks. Produktivitet, Spil og Senest tilføjet og er nemt at få adgang til direkte fra Dock.

Brug Hurtignote til at skrive ting ned, og organiser dem med Mærker

Noter-appen kan nu bruges i hele systemet med Hurtignote – en hurtig måde at tage noter på hvor som helst i iPadOS. Uanset om brugerne browser i Safari eller søger efter en restaurant på Yelp, kan de åbne Hurtignote for at skrive ting ned og gemme links. På den måde er det nemt at vende tilbage til det, de kiggede på.
Funktionen Hurtignote i iPadOS 15 på iPad Pro.
I iPadOS 15 er Hurtignote en nem måde at tage noter på hvor som helst i iPadOS.
Noter-appen byder også på nye måder at organisere sig på og samarbejde. Mærker gør det nemt at kategorisere noter og finde dem hurtigt igen med den helt nye oversigt over mærker og Smarte mapper baseret på mærker. Når man arbejder i delte noter, giver Omtaler brugerne mulighed for at give hinanden besked og sende dem tilbage til noten, og en ny aktivitetsoversigt viser de nyeste opdateringer i noten.

Forbedringer, som giver mere naturlige FaceTime-opkald

Effektive opdateringer til lyd og video i FaceTime gør samtalerne mere naturlige og virkelighedstro. Med rumlig lyd lyder stemmer under et FaceTime-opkald, som om de kommer fra det sted på skærmen, hvor personen er placeret. Stemmeisolering, som er en ny mikrofontilstand, bruger maskinlæring til at fjerne baggrundsstøj og prioriterer brugerens stemme, mens Bredt spektrum sikrer, at al lyd i baggrunden slipper igennem.
Portræt-funktion i FaceTime slører en brugers baggrund og sætter vedkommende i fokus, og FaceTime-gruppeopkald giver nu mulighed for at vise deltagerne i lige store felter i en ny netoversigt, som gør det nemmere at have samtaler i store grupper.
Et FaceTime-gruppeopkald på den nye iPad.
Med iPadOS 15 føles FaceTime-gruppesamtaler med venner og familie endnu mere naturlige.
Endnu en nyhed i iPadOS 15 er, at FaceTime-opkald nu også kan omfatte Android- og Windows-enheder. Brugere kan oprette et link fra iPhone, iPad eller Mac og dele det via Beskeder, Kalender, Mail eller tredjepartsapps, så alle kan deltage i et FaceTime-opkald fra deres webbrowser. FaceTime-opkald på nettet er fortsat end-to-end-krypteret, så anonymiteten ikke kompromitteres.
Senere på efteråret kommer Shareplay med en ny måde, brugerne kan dele oplevelser med venner og familie på, mens de er i gang med et FaceTime-opkald, f.eks. lytte til sange sammen, se TV-udsendelser eller en film, træne sammen eller dele deres skærm for at vise apps. SharePlay fungerer med apps som Apple Music, Apple TV+ og Apple Fitness+ samt Disney+, ESPN+, HBO Max, Hulu, MasterClass, Paramount+, Pluto TV, SoundCloud, TikTok, Twitch og mange andre. Det er muligt at få adgang til SharePlay via iPhone, iPad og Mac, og med de delte kontrolfunktioner kan alle i en SharePlay-session trykke på play eller pause eller spole frem. SharePlay kan til og med bruges på Apple TV, så brugerne kan se serier og film på den store skærm.

Værktøjer, der hjælper med at holde fokus, og notifikationer, der har fået et nyt frisk look

iPadOS 15 introducerer Fokus-funktionen, der er en ny måde at hjælpe brugerne med at mindske distraherende elementer ved at filtrere notifikationer baseret på, hvad brugerne vil fokusere på i situationen. For eksempel kan man vælge indstillingen Arbejde i arbejdstiden, så man kun modtager notifikationer fra kollegaer og apps, der bruges til arbejde, og den personlige Fokus-indstilling kan bruges, når man tager en pause med venner og familie. For at mindske fristelsen kan der oprettes dedikerede sider på hjemmeskærmen med relevante apps og widgets, som svarer til en specifik Fokus-funktion. Når en Fokus-funktion er i brug, vises personens status automatisk til andre i Beskeder og understøttede tredjepartapps til kommunikation såsom Slack, så andre ved, at de ikke skal forstyrre.
Den nye Fokus-funktion vist på iPad Pro.
Fokus-funktion er et effektivt nyt værktøj i iPadOS 15, der hjælper med at gøre brugerne mindre distraherede.
Notifikationer har fået nyt design og tilføjer kontaktbilleder af personer samt større symboler for apps, så de er lettere at genkende. Brugerne kan nu modtage et resume over notifikationer – en praktisk samling notifikationer, der leveres dagligt – på fastlagte tidspunkter, f.eks. om morgenen eller om aftenen. Det gør det nemt for brugerne at blive opdateret om dagens aktiviteter, når det passer dem.
Et resume over notifikationer på iPad Pro.
Resumeet over notifikationer er en praktisk samling notifikationer, der leveres dagligt – en nyhed i iPadOS 15.

Indbygget intelligens på enheden er drivkraften bag nye fotofunktioner og avanceret Spotlight-søgning

Ved hjælp af indbygget intelligens genkender Livetekst tekst i billeder på tværs af hele systemet, heriblandt på nettet, og giver brugerne mulighed for at interagere med den, f.eks. ved at kopiere og sætte ind, søge efter oplysninger og oversætte. Brugerne kan trykke på billedet af et telefonnummer for at ringe op eller på billedet af en webadresse for at åbne en side i Safari. Med Visuel søgning kan brugerne få mere at vide om populære kunstværker, seværdigheder, bøger, planter, blomster og kæledyrsracer.
Livetekst illustreret på iPad Pro.
Livetekst genkender tekst i billeder og giver brugerne mulighed for at interagere.
Spotlight giver nu mulighed for at søge i Fotos-appen og billeder på nettet samt adgang til helt nye detaljerede resultater for kontakter med kontekst – det kan f.eks. være samtaler for nylig, delte billeder eller deres placering, hvis den deles via Find. Spotlight kan også finde maskinskrevet og håndskrevet tekst på billeder ved hjælp af Livetekst.

Oversæt-appen på iPad giver nye kommunikationsmuligheder

Nu findes Oversæt-appen også på iPad med nye funktioner, der gør samtaler nemmere og mere naturlige. Når Oversæt er i brug, registrerer Oversæt automatisk-funktionen, når nogen taler, og hvilket sprog de taler, så brugerne kan tale sammen på en naturlig måde uden at skulle trykke på en mikrofonknap. Og samtalerne kan blive endnu mere personlige ved, at to personer sidder over for hinanden med iPad imellem sig og ser oversættelserne af samtalen fra hver deres side. Brugerne kan nu oversætte maskinskrevet og håndskrevet tekst hvor som helst på iPad ved at vælge teksten og trykke på Oversæt. Og kombineret med Livetekst kan også tekst på billeder oversættes.
Den nye funktion Oversæt vist på den nye iPad.
Brugerne kan nu oversætte tekst hvor som helst på iPad ved at vælge teksten og trykke på Oversæt.

Flere anonymitetsindstillinger

Nye anonymitetsfunktioner giver endnu mere gennemsigtighed og kontrol over de data, brugerne oplyser til apps. Beskyttelse af anonymitet i Mail forhindrer afsendere i at se, om en mail er blevet åbnet eller ej, og skjuler IP-adresser, så afsenderne ikke kan se brugernes lokalitet eller bruge den til at opbygge en profil på dem. Siris beskyttelse af brugernes anonymitet er endnu mere omfattende med stemmegenkendelse indbygget i enheden, da brugernes lyd til anmodninger som standard udelukkende behandles på enheden.1 Det giver også mulighed for mere brugertilpasning, offlineanmodninger og hurtigere ydeevne.

Yderligere funktioner i iPadOS 15

  • Safari introducerer nye måder for brugerne at tilpasse deres oplevelse på nettet. Fanegrupper giver brugerne mulighed for at organisere faner, så de nemt kan få adgang til dem senere på iPhone, iPad eller Mac. En startside, der kan tilpasses, og webudvidelser til iPadOS gør Safari endnu mere personlig og effektiv.
  • Delt med dig er en helt ny måde at se indhold på, som sendes af venner og familie i Beskeder. Indhold som billeder, artikler og musik, der deles via Beskeder, vises automatisk i den nye Delt med dig-sektion i Fotos, Safari, Apple News, Musik, Apple Podcasts og Apple TV-appen.
  • I Fotos får Minder sin største opdatering nogensinde med et frisk, nyt look, en medrivende, interaktiv grænseflade og integration med Apple Music, som bruger enhedens indbyggede intelligens til at give personligt tilpassede forslag til sange, der gør minderne levende.
  • iCloud+ introducerer nye funktioner af den bedste slags, herunder Skjul min e-mailadresse, udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-video og Privat datatrafik med iCloud2 – en ny innovativ anonymitetstjeneste – uden at det koster ekstra. Nuværende iCloud-abonnenter vil automatisk blive opgraderet til iCloud+. Alle abonnementer på iCloud+ kan deles med personer i den samme gruppe med Familiedeling, så alle kan få glæde af de nye funktioner, lagerpladsen og den forbedrede oplevelse, der følger med tjenesten.
  • Kort-appen byder på nye måder at navigere og opleve verden på med betydeligt forbedrede oplysninger i byer om byområder, erhvervskvarterer, terrænets højde og bygninger, nye farver og mærker på veje, specialdesignede seværdigheder og en ny nattilstand med måneskin.
  • Tilgængelighedsfunktioner er designet til at arbejde på samme måde, som brugerne gør. Skærmlæseren VoiceOver bruger nu enhedens indbyggede intelligens til at udforske ting på billeder, så brugerne kan få flere oplysninger om personer, tekst, data i tabeller og andre ting på billeder. Understøttelse af øjensporingshardware fra tredjeparter gør brugerne i stand til at styre iPad med øjnene. Med Lydhandlinger kan brugerne tilpasse Knapbetjening til at fungere med mundlyde, og skærm- og tekststørrelse kan nu tilpasses for de enkelte apps.
Tilgængelighed
iPadOS 15 er en gratis softwareopdatering, der er tilgængelig fra i dag til iPad mini 4 eller nyere, iPad Air 2 ellere nyere, iPad (5. generation eller nyere) og alle iPad Pro-modeller. Du kan finde flere oplysninger på apple.com/dk/ipados/ipados-15. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Tilgængelig på iPhone og iPad med A12 Bionic eller nyere. Kræver download af talemodeller. Lyd sendes til Apples servere, hvis brugeren vælger at forbedre Siri og Diktering.
  2. iCloud+-abonnementer: 50 GB med ét kamera til Sikker HomeKit-video ($0.99 om måneden), 200 GB med op til fem kameraer til Sikker HomeKit-video ($2.99 om måneden) og 2 TB med et ubegrænset antal kameraer til Sikker HomeKit-video ($9.99 om måneden). Privat datatrafik med iCloud vil i første omgang blive lanceret som en offentlig betaversion.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36