åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 7. juni 2021

macOS Monterey introducerer effektive funktioner, der hjælper dig med at få mere fra hånden

Monterey tilføjer nye måder at holde kontakten til venner og familie på, arbejde smartere på tværs af enheder og bevare fokus
macOS Monterey vist på en MacBook Pro.
Med macOS Monterey, som blev præsenteret på WWDC21, får brugerne power nok til at gøre mere end nogensinde før.
Cupertino, Californien Apple gav i dag et smugkig på macOS Monterey, den nyeste version af verdens mest avancerede styresystem til stationære computere. Med macOS Monterey kan brugerne holde kontakten på nye måder, få mere fra hånden og få en mere flydende arbejdsgang på tværs af Apple-enheder. SharePlay er en ny funktion i FaceTime, som giver brugerne mulighed for at dele oplevelser sammen, og Delt med dig-funktionen gør det nemt at opdage og opleve indhold sammen, der deles via Beskeder direkte i Fotos, Safari, Apple Podcasts, Apple News og Apple TV-appen. Safari har fået en større opdatering med blandt andet en elegant og strømlinet fanelinje og effektiv faneorganisation med Fanegrupper. Genveje findes nu på Mac og hjælper brugerne med at automatisere hverdagsopgaver, mens Fokus hjælper dem med at holde fokus og reducere forstyrrelser. Desuden finder man de nye Kontinuitetsfunktioner Universal Control og AirPlay til Mac, som tilbyder nye metoder til at arbejde problemfrit på tværs af Apple-enheder. macOS Monterey understøtter det hidtil største udvalg af Mac-computere, herunder den nyeste iMac-model, MacBook Air, 13" MacBook Pro og Mac mini samt Apples Intel-baserede Mac-computere.
“macOS Monterey er spækket med funktioner, der hjælper Mac-brugere med at få mere fra hånden, holde kontakten med venner og familie på nye fantastiske måder og arbejde problemfrit på tværs af Mac- og iPad-enheder som aldrig før”, udtaler Craig Federighi, Apples Senior Vice President for Software Engineering. “Vi tror, at kunderne kommer til at elske at gå på nettet med det nye fanedesign i Safari, have det sjovt med delte oplevelser med SharePlay i FaceTime samt bruge deres Mac og andre Apple-enheder sammen på nye måder med Universal Control og AirPlay til Mac.”
Procreate-appen vist på iMac og iPad Pro – mulig takket være Universal Control i macOS Monterey.
Mac-brugere bliver endnu mere effektive med de powerfulde nye værktøjer i macOS Monterey.

Få mere fra hånden med Mac

Nye værktøjer i macOS Monterey er designet til at hjælpe brugerne med at få mere fra hånden, bevare fokus og samarbejde:
  • Verdens hurtigste browser, Safari, nytænker browsingoplevelsen med et nyt fanedesign, som giver brugerne mulighed for at se mere af siden, når de scroller. Den nye fanelinje har samme farve som websiden og kombinerer faner, værktøjslinje og søgefelt i et enkelt, kompakt design. Med Fanegrupper kan brugerne gemme og administrere faner på en nem, ny måde, der er perfekt til at planlægge rejser, shoppe eller gemme alle faner, som brugerne besøger hver dag. Fanegrupper synkroniseres også på tværs af Mac, iPhone og iPad, så brugerne kan fortsætte deres projekter hvor som helst og nemt dele faner med venner og familie.
  • Genveje kommer til Mac for at hjælpe brugere med at automatisere hverdagsopgaver og yde deres bedste. Genveje på Mac fungerer som på iPhone og iPad og gør, at brugerne hurtigt kan udføre opgaver med de programmer, de bruger mest. Takket være et stort udvalg af foruddefinerede handlinger, der er designet specifikt til Mac, kan brugerne dele filer lynhurtigt, lave animerede GIF-filer og meget mere. Avancerede brugere, der ønsker at tage det et skridt videre, kan bruge redigeringsværktøjet til genveje på Mac til at tilpasse genveje, så de passer til deres arbejdsgang. Genveje er integreret i hele macOS og findes f.eks. på menulinjen, i Finder, Spotlight og endda med stemmeaktivering i Siri, hvilket gør det nemt at bruge genveje, uanset hvilket program brugeren arbejder med. Brugere kan nemt importere arbejdsgange fra Automator til Genveje og komme hurtigt i gang.
  • Nye funktioner i Noter hjælper brugerne med at holde orden, samarbejde og skrive noter fra hvor som helst. Hurtige noter er en ny metode til at tage noter i hele systemet. Det er nemt at skrive tanker og idéer ned, når inspirationen melder sig, og dermed kan man hurtigt og nemt tage noter fra alle programmer eller websites. Brugerne kan også føje links fra et program til deres Hurtige noter for at skabe kontekst, selv på et website i Safari eller en adresse i Kort. Når brugere arbejder på et projekt i Noter sammen med venner eller kollegaer, kan de tilføje omtaler, se alles ændringer i den nye aktivitetsoversigt og kategorisere deres noter ved hjælp af mærker, så de nemt og hurtigt kan finde dem i den helt nye Tag Browser og smarte mapper sorteret efter mærker.
  • Og ved at lade funktionen Fokus automatisk filtrere meddelelser, der ikke er relevante for deres aktuelle aktivitet, kan brugerne bedre koncentrere sig om det, de er igang med. Brugerne kan også vise deres status, så andre kan se, at de fokuserer og ikke er tilgængelige. Når Fokus er i brug på en enhed, indstilles den automatisk på brugerens andre enheder og kan også tilpasses ud fra deres aktuelle aktivitet – uanset om de er ved at forberede en præsentation eller lægge sidste hånd på en skoleopgave.

Helt nye måder at holde kontakten på

Med macOS Monterey får du nye måder at holde kontakten med venner, familie og kollegaer på og opleve sjove øjeblikke sammen:
  • FaceTime har nu fået en række nye lyd- og videofunktioner, der får samtalerne til at føles mere naturlige og virkelighedstro. Med rumlig lyd lyder stemmer under et FaceTime-opkald, som om de kommer fra det sted på skærmen, hvor personen er placeret, mens Stemmeisolering bruger maskinindlæring til at fjerne baggrundsstøj og sikrer, at brugerens stemme er krystalklar. Bredt spektrum sikrer, at al lyd i området slipper igennem, så deltagerne kan høre alt. Portræt bruger Apples Neural Engine i M1-chippen til at sløre brugerens baggrund og skabe en imponerende videoeffekt, og den nye funktion Netoversigt viser deltagere i lige store firkanter.
  • SharePlay er en stærk samling af systemfunktioner, der giver brugerne mulighed for at dele oplevelser under et FaceTime-opkald. Brugerne kan dele deres musik, serier, film, projekter og meget andet med venner og familie i realtid – de kan lytte til deres yndlingsmusik sammen, se film og serier, samarbejde i programmer via skærmdeling og meget mere. Med en AP, der er bygget med nem implementering for øje, kan tredjepartsudviklere overføre deres egne programmer direkte til FaceTime.
  • Delt med dig-funktionen gør det nemt at finde og opleve alt det indhold, der deles via Beskeder, herunder billeder, videoer, artikler og andet, direkte fra en Delt med dig-fane i Fotos, Safari, Apple Podcasts, Apple News og Apple TV-appen.

Nye måder at arbejde på – på tværs af Apple-enheder

Med de nye Kontinuitetsfunktioner er det blevet nemmere end nogensinde før at arbejde på tværs af Apple-enheder:
  • Universal Control giver brugerne mulighed for at arbejde med én mus og ét tastatur, så de kan skifte mellem iPad og Mac helt uden problemer eller behov for indstilling. Brugerne kan endda trække og anbringe indhold fra en enhed til en anden – og tilbage igen. På den måde kan man f.eks. tegne en tegning med Apple Pencil på iPad og placere den i en Keynote-slide på Mac.
Universal Control gør det nemmere for brugerne at arbejde på tværs af deres Mac og iPad.
  • Med AirPlay til Mac kan brugerne afspille, præsentere og dele stort set alt – fra de nyeste film og spil til feriebilleder og præsentationer – fra iPhone eller iPad direkte til den strålende Retina-skærm på Mac. Hi-fi-lydsystemet på Mac kan også bruges som en AirPlay-højttaler, der giver brugerne mulighed for at afspille musik eller podcasts på deres Mac eller bruge deres Mac som ekstra højttaler og få lyd i flere rum.
AirPlay til Mac vist på iMac og iPhone 12 Pro.
AirPlay giver Mac endnu flere strenge at spille på.

Flere nye funktioner i macOS Monterey

  • Med den nye interaktive globus i Kort og en fantastisk, medrivende og detaljeret byoplevelse kan brugerne nu navigere og udforske naturen på nye måder på den store, flotte Mac-skærm.
  • Livetekst bruger maskinindlæring på enheden til at registrere tekst i billeder, herunder telefonnumre, websites, adresser og sporingsnumre, så brugerne kan kopiere og indsætte, foretage et telefonopkald, åbne et website og nemt finde flere oplysninger. Visual Lookup bruger også maskinlæring til at hjælpe brugerne med at opdage og lære mere om dyr, kunst, vartegn, planter og andet i billeder. Disse funktioner fungerer på tværs af macOS, herunder i programmer som Fotos, Beskeder og Safari.
  • iCloud+ kombinerer alt det, brugerne elsker ved iCloud, med nye funktioner af den bedste slags, herunder Skjul min e-mailadresse, udvidet understøttelse af Sikker HomeKit-video og den nye innovative anonymitetstjeneste på internettet, iCloud Private Relay, uden at det koster ekstra.1
  • AirPods Pro og AirPods Max leverer en biograflignende oplevelse med rumlig lyd på Mac-computere med M1-chippen.
  • Anonymitetsfunktioner som Beskyttelse af anonymitet i Mail giver brugerne mulighed for at vælge, om e-mails kan indsamle oplysninger om deres Mail-aktivitet, og optagelsesindikatoren på Mac viser nu, hvilken app der bruger Mac-computerens mikrofon.
  • Nye tilgængelighedsfunktioner giver alle mulighed for at tilføje alternative billedbeskrivelser direkte fra Markering, og forbedret Fuld tastaturadgang og nye muligheder for tilpasning af cursoren giver større fleksibilitet, når du navigerer på Mac.
Tilgængelighed
En betaversion af macOS Monterey for udviklere er tilgængelig for Apple Developer Program-medlemmer på developer.apple.com fra i dag. En offentlig betaversion vil være tilgængelig for Mac-brugere næste måned på beta.apple.com. macOS Monterey vil være tilgængelig til efteråret som en gratis softwareopdatering. Du kan finde flere oplysninger, herunder om kompatible Mac-modeller, på apple.com/macos/monterey-preview. Funktioner og egenskaber kan blive ændret. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder.
Del artikel

Billeder af nye funktioner i macOS Monterey

  1. iCloud+-abonnementer: 50 GB med ét kamera til Sikker HomeKit-video ($0.99 om måneden), 200 GB med op til fem kameraer til Sikker HomeKit-video ($2.99 om måneden) og 2 TB med et ubegrænset antal kameraer til Sikker HomeKit-video ($9.99 om måneden). Nuværende iCloud-abonnenter vil automatisk blive opgraderet til iCloud+ til efteråret.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36