åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 20. april 2021

Apple introducerer den nye iPad Pro med banebrydende M1-chip, ultrahurtig 5G og flot 12,9" Liquid Retina XDR-skærm

Den nye iPad Pro med Liquid Retina XDR-skærm.
Med M1-chippen og 5G-hastighederne kan den nye iPad Pro flytte grænserne for, hvad der er muligt på iPad.
Cupertino, Californien Apple introducerede i dag den stærkeste og mest avancerede iPad Pro nogensinde, som flytter grænserne for, hvad der er muligt på iPad. Tilføjelsen af Apples M1-chip giver en markant bedre ydeevne og gør iPad Pro til den hurtigste enhed af sin slags. 12,9" iPad Pro har en ny Liquid Retina XDR-skærm, som introducerer Extreme Dynamic Range på iPad Pro og dermed giver en utrolig visuel oplevelse med flere naturtro detaljer i selv de mest krævende HDR-arbejdsgange. Cellular-modeller med 5G giver endnu hurtigere trådløs forbindelse, når man er på farten. Desuden understøtter iPad Pro nu Thunderbolt, så brugerne får professionel hastighed til højhastighedstilbehør. Et helt nyt ultravidvinkelkamera på forsiden muliggør I fokus, som er en ny funktion, der automatisk sørger for, at brugerne forbliver midt i billedet. Det sikrer endnu mere medrivende videoopkald. Den nye iPad Pro kan bestilles fra fredag den 30. april på apple.com og vil være tilgængelig fra den sidste halvdel af maj.
“Den revolutionerende M1-chip har været et gennembrud for Mac, og vi glæder os meget over at kunne introducere den på iPad Pro,” udtaler Greg Joswiak, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “M1’s kæmpe boost i ydeevnen, en banebrydende Extreme Dynamic Range-oplevelse på 12,9" Liquid Retina XDR-skærmen, op til 2 TB højhastighedslagring, Thunderbolt-udvidelse, et lydsystem med fire højttalere, avancerede kameraer med LiDAR-scanner, lynhurtig 5G-forbindelse, en imponerende videoopkaldsoplevelse med I fokus – kombineret med de avancerede funktioner i iPadOS og et kraftfuldt økosystem med professionelle apps samlet i en enhed, brugerne kan holde i én hånd. iPad Pro er ganske enkelt helt unik.”
iPad Pro kombineret med de sorte og hvide Magic Keyboards.
Med det utroligt tynde og lette design er iPad Pro stærkere end nogensinde.

M1 findes nu på iPad Pro

Med den banebrydende M1-chip når iPad Pros brancheførende ydeevne helt nye højder. 8-core CPU-designet har verdens hurtigste CPU-kerner i en chip med lavt strømforbrug og giver dermed op til 50 % hurtigere CPU-ydeevne end A12Z Bionic. 8-core GPU'en er i en klasse for sig og giver op til 40 % hurtigere GPU-ydeevne. Denne kombination af CPU og grafisk ydeevne på iPad Pro giver den et endnu større forspring i forhold til enheder af samme type. Effektive specialudviklede teknologier, herunder en næstegenerations 16-core Apple Neural Engine, en avanceret billedsignalprocessor (ISP), en samlet hukommelsesarkitektur med høj båndbredde og op til 16 GB hukommelse, 2 x hurtigere lagring og en kapacitet på op til 2 TB betyder, at iPad Pro kan mere end nogensinde før. Den brancheførende energieffektivitet fra M1 muliggør den suveræne ydeevne samt batteritid til hele dagen i iPad Pros tynde og lette design.1 M1 har samme grundlæggende arkitektur som chips i A-serien, og iPadOS er derfor allerede optimeret til at udnytte de effektive teknologier i M1 fuldt ud. Det betyder, at alt lige fra enkel navigation til selv de mest krævende arbejdsgange går meget nemmere.
En musikvideo, der redigeres på iPad Pro.
Effektive tilpassede teknologier i M1-chippen hjælper iPad Pro med at tackle alle avancerede arbejdsgange.

12,9" Liquid Retina XDR-skærm introducerer Extreme Dynamic Range på iPad Pro

Den nye Liquid Retina XDR-skærm giver 12,9" iPad Pro den samme suveræne ydeevne som Pro Display XDR. Liquid Retina XDR-skærmen er konstrueret med et nyt revolutionerende design med mini-LED-lamper, der bruger over 10.000 LED-lamper fordelt over hele skærmens bagside. Skærmen har en full-screen lysstyrke på op til 1000 nits og 1600 nits som højeste lysstyrke samt et suverænt kontrastforhold på 1.000.000:1, der giver bedre kreative arbejdsgange. Resultatet er en suveræn visuel oplevelse, som afspejler det, der kan ses i den virkelige verden, ved at indfange både strålende højlys og de helt fine detaljer på selv de mørkeste billeder. Nu kan kreative professionelle brugere som f.eks. fotografer, videografer og filmskabere se og redigere naturtro HDR-indhold på en stor skærm, de kan tage med sig overalt. Den nye Liquid Retina XDR-skærm inkluderer andre avancerede teknologier, som man også finder i 11" iPad Pro, herunder ProMotion, True Tone og understøttelse af bredere farveområde (P3), hvilket giver en uovertruffen biograflignende visuel oplevelse for HDR- og Dolby Vision-indhold på en mobil enhed.
Et billede i svagt lys vist på Liquid Retina XDR-skærmen på den nye iPad Pro.
Liquid Retina XDR-skærmen på 12,9" iPad Pro er den bedste skærm nogensinde på iPad.

Hurtigere hastigheder med 5G

Fordi iPad Pro har 5G, kan kunder på farten klare endnu mere med bedre ydeevne og adgang til næstegenerations download- og upload-hastigheder. Det baner vejen for videostreaming af højere kvalitet, samarbejde i realtid og FaceTime med høj opløsning. Brugerne kan holde kreativiteten og produktiviteten kørende hele dagen med en sikker, hurtig forbindelse, som reducerer behovet for at oprette forbindelse til offentlige Wi-Fi-hotspots. iPad Pro er den enhed af sin slags, der har flest 5G-bånd, og den giver den bredeste 5G-dækning på verdensplan. iPad Pro-modeller i USA understøtter millimeterbølger, som er højfrekvensversionen af 5G, så iPad Pro kan nå hastigheder på op til 4 Gbps. iPad Pro understøtter desuden eSIM, så det er nemt at finde et netværk og tilmelde sig et 5G-dataabonnement på stedet.2
En kvinde, der bruger iPad Pro med det hvide Magic Keyboard.
Med 5G-hastigheder kan alle bevare forbindelsen og være kreative, når de føler sig inspireret til det.

Thunderbolt findes nu på iPad Pro

Understøttelse af Thunderbolt og USB 4 betyder, at USB-C-porten på iPad Pro er den hurtigste og mest alsidige port nogensinde på en iPad med fire gange større båndbredde via kabelforbindelser end den forrige iPad Pro – op til 40 Gbps. Thunderbolt understøtter 10 Gbps Ethernet og lukker op for et enormt økosystem af højtydende tilbehør, som f.eks. hurtigere ekstern lagerplads og eksterne skærme med endnu højere opløsning, herunder Pro Display XDR med fuld 6K-opløsning – alt sammen forbundet med højtydende kabler og docks. iPad Pro understøtter flere eksterne enheder end nogensinde før og er nu endnu mere anvendelig til kreative arbejdsgange.
Understøttelse af Thunderbolt og USB 4 betyder, at brugerne nu kan slutte mere tilbehør end nogensinde før til iPad Pro.

I fokus giver en ny og mere medrivende oplevelse ved videoopkald

TrueDepth-kamerasystemet på iPad Pro byder på et helt nyt 12 MP ultravidvinkelkamera på forsiden, som er udviklet specielt til iPad og muliggør I fokus – en ny oplevelse ved videoopkald. I fokus udnytter det meget bredere synsfelt på det nye kamera på forsiden og maskinlæringsfunktionerne i M1 til at genkende brugerne og sørge for, at de er i midten af billedet. Når brugerne bevæger sig, panorerer I fokus automatisk, så de forbliver i billedet. Når andre slutter sig til, registrerer kameraet også dem og zoomer nemt ud, så alle kommer med på billedet. Så uanset om man arbejder ved et whiteboard sammen med kollegerne eller deltager i et virtuelt familietræf, er det nu en mere engagerende oplevelse end nogensinde før.
Takket være det nye 12 MP ultravidvinkelkamera på forsiden på iPad Pro kan I fokus bevare alle på billedet.

Andre nye funktioner på iPad Pro

  • ISP og Neural Engine i M1 muliggør endnu flere funktioner for det avancerede kamerasystem, så iPad Pro for første gang understøtter Smart HDR 3. Og ved forhold med svag belysning fokuserer ISP og LiDAR-scanneren hurtigt og nøjagtigt på billeder og videoer, så der indfanges utrolige detaljer under forhold næsten uden lys.
  • Magic Keyboard, som byder på en behagelig skriveoplevelse med taster med baggrundsbelysning, et integreret skrivefelt og et svævende design, fås nu i en flot ny hvid farve.
  • iPadOS 14.5, som bliver tilgængeligt for iPad-kunder fra næste uge, har fået nye tilføjelser, herunder udvidet sprogunderstøttelse af Apple Pencil-funktioner som Skrible og smart markering, nye emojis, understøttelse af de nyeste spilcontrollere og mulighed for at dele sangtekster og se de mest populære sange i byer rundt omkring i verden med Apple Music.

Fokus på miljøet

Apples globale drift er i dag CO2-neutral, og målsætningen er, at hele virksomheden skal være klimaneutral inden 2030, hvilket omfatter forsyningskæderne til produktion og alle produktlivscyklusser. Det betyder, at alle solgte Apple-enheder vil være 100 % CO2-neutrale – hele vejen fra materialeindsamling, fremstilling af komponenter, samling og transport til kundens brug, opladning, genbrug og materialegenvinding.
iPad Pros kabinet er nu fremstillet af 100 % genanvendt aluminium, og der bruges 100 % genanvendte sjældne jordarter i højttalernes og kabinettets magneter. iPad Pro er fri for skadelige stoffer, overholder Apples høje standarder for miljøansvar, hvad angår materialer, vedvarende strøm og energieffektivitet, og bruger træfiber i emballagen, der er genanvendt eller kommer fra ansvarligt forvaltede skove.
Priser og tilgængelighed
  • Den nye iPad Pro kan bestilles fra fredag den 30. april på apple.com og i Apple Store-appen i 31 lande og områder, herunder USA. iPad Pro kan fås i Apple Stores fra sidste halvdel af maj.
  • De nye 11" og 12,9" iPad Pro fås i en finish i sølv eller space grey. iPad Pro fås i konfigurationer med 128 GB, 256 GB, 512 GB, 1 TB og 2 TB3 – så professionelle kunder får mere plads til deres apps og indhold.
  • 11" iPad Pro fås fra 6.699 kroner for Wi-Fi-modellen og 7.999 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen, og 12,9" iPad Pro fås fra 8.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 10.299 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen på apple.com.
  • Studiepriser er tilgængelige for nuværende og nyligt optagede universitetsstuderende og deres forældre samt undervisere, personale og lærere, der giver hjemmeundervisning, uanset niveau. Den nye 11" iPad Pro fås fra 6.699 kroner , og 12,9" iPad Pro fås fra 8.999 kroner.
  • Apple Pencil (2. generation) fås for 1.099 kroner. Magic Keyboard til den nye iPad Pro fås i sort eller hvid for 2.599 kroner til 11" iPad Pro og 2.999 kroner til 12,9" iPad Pro med layout til over 30 sprog. Smart Keyboard Folio til den nye iPad Pro fås for 2.669 kroner til 11" iPad Pro og 1.699 kroner til 12,9" iPad Pro. Smart Folio til den nye iPad Pro fås i fem farver for 699 kroner til 11" iPad Pro og 879 kroner til 12,9" iPad Pro.
  • Kunder kan aflevere deres gamle enhed og få et Apple-gavekort eller tilskud til en ny. Hvis enheden ikke er kvalificeret til et tilskud, sørger Apple for at genbruge den helt gratis.
  • Når kunderne køber online hos Apple, kan de gøre deres iPad Pro helt personlig med en gratis gravering, som nu understøtter flere teksttegn og emojis. 
  • Kunderne kan udvide deres begrænsede garanti med AppleCare+ og få prioriteret adgang til teknisk support 24/7.
  • Alle kunder, der køber iPad fra Apple, får et gratis personligt møde med en Apple-ekspert på nettet, hvor de kan få hjælp til at tilpasse deres iPad, indstille mail, finde apps i App Store m.m. 
  • I en begrænset periode kan kvalificerede kunder, der køber en ny iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller et nyt Apple TV, se Apple TV+ gratis i et år og få Apple Arcade gratis i tre måneder.4
Del artikel

Billeder af iPad Pro med Liquid Retina XDR-skærm

  1. Batteritiden afhænger af brug og konfiguration.
  2. Kræver dataabonnement. 5G er tilgængeligt i visse lande og med bestemte udbydere. Hastighederne varierer afhængigt af de lokale forhold og din udbyder. Få mere at vide om 5G-understøttelse hos din udbyder eller på apple.com/ipad/cellular.
  3. 1 GB = 1 milliard byte og 1 TB = 1 billion byte. Den faktiske kapacitet efter formatering er mindre.
  4. 39 kroner/måned for henholdsvis Apple TV+ og Apple Arcade efter den gratis prøveperiode. Særtilbud gælder i tre måneder efter første aktivering af den kvalificerede enhed. Ét tilbud på Apple TV+ og ét på Apple Arcade pr. gruppe med Familiedeling. Abonnementer fornyes automatisk, indtil de opsiges. Andre begrænsninger og vilkår er gældende. Besøg apple.com/dk/promo for at få mere at vide.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36