åbner i nyt vindue
UPDATE 25. marts 2021

Oprah Winfrey taler med digteren Amanda Gorman i “The Oprah Conversation” fredag den 2. april, på Apple TV+

Oprah interviewer den yngste digter ved en præsidentindsættelse i USA's historie om at vende udfordringer til styrker og fejre de kvinder, der inspirerer hende, i denne tankevækkende Women’s History Month-samtale
Amanda Gorman og Oprah Winfrey.
Oprah Winfrey interviewer den unge prisbelønnede nationaldigter Amanda Gorman i “The Oprah Conversation” fredag den 26. marts – kun på Apple TV+.
Fredag den 2. april taler Oprah Winfrey med Amanda Gorman – den inspirerende 23-årige indvielsesdigter, forfatter og aktivist – i “The Oprah Conversation”, som kun vises på Apple TV+.
“Amanda Gorman er en ung kvinde, der trådte ind i et historisk øjeblik med enorm ynde og værdighed,” sagde Oprah Winfrey. “Jeg var betaget af hendes ungdommelige ånd fra det øjeblik, vi mødtes, og jeg glædede mig meget til at høre hende udfolde alt det, hun har oplevet de sidste par måneder.”
Som den første unge prisbelønnede nationaldigter, den yngste digter ved en præsidentiel indvielsesceremoni i USA's historie og en af de mest indflydelsesrige stemmer i sin generation taler Gorman om “The Hill We Climb” – det bevægende digt, hun oplæste ved den historiske indvielse af præsident Joseph R. Biden og vicepræsident Kamala Harris.
I dette spændende nye interview mødes Gorman og Oprah i en åbenhjertig samtale, der hylder de litterære legender, som inspirerer Gorman i hendes arbejde. Seerne introduceres for hendes mor og de andre vigtige kvinder i hendes liv, som har støttet hende i det digteriske virke.
Gorman fortæller også om skaberprocessen bag det digt, der tryllebandt hele verden og katapulterede hende ind i berømmelsens rampelys, og deler personlige historier fra sin opvækst, der førte frem til dette øjeblik. Hun reflekterer over den indflydelse, hendes arbejde har, mens hun fortæller om sine forventninger til fremtiden, både personligt og for nationen.
Den unge prisbelønnede nationaldigter Amanda Gorman.
Digteren Amanda Gorman drøfter sit bevægende indsættelsesdigt, “The Hill We Climb”, med Oprah Winfrey i “The Oprah Conversation”, som kun vises på Apple TV+.
“The Oprah Conversation” er en Apple Original-serie med fokus på aktuelle emner, hvor Oprah har tætte samtaler med tidens førende idémagere, tænkere og mestre på deres felt, udelukkende på Apple TV+. Udsendelserne optages på afstand, og Oprah er vært for samtaler, hvor hun vil finde sandhed og perspektiv i emner, der former vores verden, og fortælle gribende historier om menneskelige relationer.
Serien ser på vigtige og relevante emner med spændende tænkere fra hele verden og har også gribende samtaler mellem Oprah og forandringsskabere som Emmanuel Acho, der er vært for den provokerende webserie “Uncomfortable Conversations with a Black Man” i en todelt episode; Professor Ibram X. Kendi, bestsellerforfatter til “How to Be an Antiracist”; Bryan Stevenson, grundlægger af Equal Justice Initiative og bestsellerforfatter til den erindringsbog, der var forlæg for den anerkendte film “Just Mercy”; det globale musikikon Mariah Carey; den Oscar-vindende skuespiller og humanitære forkæmper Matthew McConaughey; den legendariske Grammy Award-vinder Stevie Wonder; den ubestridte sangskriver og historiefortæller Dolly Parton samt den 44. amerikanske præsident, Barack Obama.
“The Oprah Conversation” kan ses nu sammen med “Oprah Talks COVID-19” og “Oprah’s Book Club” på Apple TV+. Apple TV+ er hjemsted for prisbelønnede Apple Originals fra de mest fantasifulde historiefortællere, der findes. Apple TV+ byder på spændende kvalitetsindhold som drama- og komedieserier, spillefilm, banebrydende dokumentarer og underholdning for børn og hele familien, og du kan se med på alle dine enheder. Da Apple TV+ blev lanceret den 1. november 2019, var det den første streamingtjeneste i verden med udelukkende originalt indhold, og siden har Apple TV+ haft premiere på flere originale succeser og modtaget flere priser hurtigere end nogen anden streamingtjeneste. Apple Originals er blevet hædret med 86 priser og 329 prisnomineringer på bare lidt over et år, bl.a. Golden Globe Awards, Critics Choice Awards, Critics Choice Documentary Awards, Daytime og Primetime Emmy Awards, en NAACP Image Award og en Peabody Award.
Apple TV+ kan ses i Apple TV-appen i over 100 lande og områder på over 1 milliard skærme, herunder iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch, Mac, udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung, LG, Sony og VIZIO, Amazon Fire TV- og Roku-enheder, Chromecast med Google TV, PlayStation- og Xbox-konsoller samt på tv.apple.com/dk for 39 kroner om måneden med en syvdages gratis prøveperiode. I en begrænset periode kan kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller iPod touch eller et nyt Apple TV, se Apple TV+ gratis i et år. Dette særtilbud gælder i tre måneder efter første aktivering på en kvalificeret enhed.
Del artikel

Billeder af “The Oprah Conversation”

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36