åbner i nyt vindue
UPDATE 2. marts 2021

Apple Hearing Study deler ny indsigt i, hvor godt folk hører

Apple Hearing Study, vist på iPhone 12.
Apple deler vigtig indsigt fra sin Apple Hearing Study med det formål at give andre en bedre forståelse af deres høresundhed, så de kan passe bedre på deres hørelse.
Apple Hearing Study deler nye data fra tusindvis af deltagere fra hele USA i sine bestræbelser på at hjælpe folk med at få en bedre forståelse af, hvordan deres hørelse har det.
Apple Hearing Study er en af de undersøgelser, der foretages via appen Forskning, og som hjælper med at demokratisere, hvordan medicinsk forskning finder sted. Via appen får Apple-kunder mulighed for at deltage i banebrydende forskning ved hjælp af teknologi, de allerede benytter sig af til daglig. Undersøgelsen foretages i samarbejde med University of Michigan School of Public Health, og dataene deles med Verdenssundhedsorganisationens initiativ, Make Listening Safe.
I 2050 anslår WHO, at mere end 700 millioner mennesker verden over vil lide af omfattende høretab. Den 3. marts er udnævnt til World Hearing Day, hvor der på globalt plan sættes fokus på høretab og relaterede emner. Nedsat hørelse kan påvirke en persons sundhed og velvære på mange måder og f.eks. bevirke, at man har svært ved at kommunikere, føler sig isoleret og ensom og trækker sig tilbage.
“Høretab kan påvirke mennesker på mange måder, og det er vores mål at skabe større opmærksomhed omkring, hvor vigtigt det er at kunne høre ordentligt, både hos beslutningstagerne og i den generelle befolkning,” udtalte Ren Minghui, som er assisterende generalsekretær for Verdenssundhedsorganisationen. “Vi opfordrer til, at folk sørger for at passe på deres hørelse og søger hjælp, når der er behov for det.”
Illustration af forskellig støj i udendørs omgivelser.

Apple Hearing Study: By the Numbers

Apple Hearing Study gør det muligt for brugere at deltage og bidrage med langsigtede data om, hvor godt de hører, via deres Apple Watch og iPhone. Det betyder, at undersøgelsen kan omfatte langt flere deltagere end nogensinde før. Den nye indsigt, der opnås via disse særlige data, viser, at 25 procent af deltagerne oplever en daglig gennemsnitlig eksponering for lyd i deres omgivelser (f.eks. trafik, maskiner, offentlig transport osv.), som er højere end den grænse, WHO anbefaler. Desuden arbejder næsten 50 procent af deltagerne for øjeblikket på en støjende arbejdsplads eller har tidligere gjort det. Da det er påvist, at eksponering for støj påvirker hørelsen, er det vigtigt at være opmærksom på omgivelserne. Brug af appen Støj på Apple Watch til at tjekke støjniveauet kan være en effektiv metode til at blive mere bevist om eksponering for lyde.
Den gennemsnitlige eksponering via hovedtelefoner er højere end WHO’s anbefalede grænse for en ud af 10 deltagere. Iørefaldende melodier kan være fristende, men alligevel bør man overveje at lytte til musik og andre medier ved den lavest mulige lydstyrke, der fungerer for en.
Appen Støj vist på Apple Watch Series 6.
Appen Støj på Apple Watch kan sende notifikationer, der giver brugerne besked, når støjniveauet i deres omgivelser når et niveau, hvor det risikerer at påvirke deres hørelse.
Omkring 10 procent af deltagerne i Apple Hearing Study er blevet diagnosticeret med høretab af en ekspert. Ud af dem bruger 75 procent ikke hjælpemidler som høreapparat eller cochlear-implantat, selvom det kan afhjælpe høretabet.
Ifølge data, der er indsamlet ved hjælp af undersøgelsens høretest, har 20 procent af deltagerne høretab i forhold til WHO’s standarder, og 10 procent har høretab, som er relateret til eksponering for støj.
Næsten 50 procent af deltagerne har aldrig fået testet deres hørelse af en ekspert inden for mindst de sidste 10 år. Og 25 procent af deltagerne oplever ringetoner i ørerne et par gange om ugen eller mere, hvilket kan være tegn på høreskade. Alle bør få kontrolleret deres hørelse regelmæssigt af en ekspert.
“Efter et år med Apple Hearing Study har vi opnået et betydeligt indblik i den støj, folk udsættes for i hverdagen, og i hvor høj grad dette påvirker hørelsen for vores deltagere. Denne undersøgelse har et hidtil uset nationalt omfang. Vi ser frem til at dele nye videnskabelige resultater og informere de politiske instanser, så vi kan forbedre og fremme høresundheden, efterhånden som undersøgelsen skrider frem,” udtalte Rick Neitzel, lektor for miljøbetinget sundhedsvidenskab ved University of Michigan School of Public Health. “Selv her under pandemien, hvor mange opholder sig hjemme, oplever vi stadig, at 25 procent af vores deltagere eksponeres for høj lyd i deres omgivelser. Resultaterne af denne undersøgelse kan give os en bedre forståelse af potentielt skadelig eksponering og hjælpe med at identificere, hvordan folk proaktivt kan beskytte deres hørelse.”
Brugere fra hele USA deltager i Apple Hearing Study via appen Forskning.

Sådan kan Apple-produkter hjælpe

Apple-teknologi giver omfattende hjælp til at opnå større høresundhed og tilgængelighed med et enkelt tryk.
Funktionen Tilpasning af hovedtelefoner, vist på iPhone 12.
Med funktionen Tilpasning af hovedtelefoner til iPhone og iPad kan brugerne tilpasse lydniveauet i deres hovedtelefoner som ønsket.
  • Overvåg og beskyt hørelsen: Med appen Støj på Apple Watch kan brugerne slå notifikationer til, som giver besked, når støjniveauet i omgivelserne når et niveau, hvor det risikerer at påvirke deres hørelse. Appen Sundhed på iPhone hjælper med at registrere en brugers historik med eksponering for lydniveauer og giver besked, når niveauet i hovedtelefonerne eller omgivelserne overskrider de standarder, WHO anbefaler.
  • Brug Apple-enheder til at høre bedre: AirPods, AirPods Pro og AirPods Max kan hjælpe med hørelsen på steder med meget støj via Lyt direkte, der gør det muligt for iPhone at fungere som en retningsbestemt mikrofon. Desuden kan Transparent lyd på AirPods Pro eller AirPods Max lukke lyd udefra ind, så brugerne kan høre, hvad der foregår omkring dem.
  • Indstil Tilpasning af hovedtelefoner, så lyden bliver skarpere og mere tydelig: Via en række lyttetest hjælper iPhone brugerne med at tilpasse hovedtelefonernes lyd som ønsket. Med iOS kan de uploade personlige audiogrammer og derefter skræddersy hovedtelefonernes lyd, så den afspejler de unikke audiogramdata. Der findes desuden indstillinger for monolyd, som kan være en hjælp for dem, der kun har høretab på det ene øre.
  • Brug Made for iPhone-høreapparatprogrammet: Brugere af høreapparater og lydprocessorer kan streame lyd som f.eks. telefonopkald og FaceTime-opkald, musik, Siri og andet indhold direkte fra iPhone til deres høreapparat. Det er verdens mest avancerede og omfattende platform til høreapparater til smartphone og understøtter næsten 200 høreapparatmodeller fra mere end 40 producenter.
  • Gå til support til døve og hørehæmmede: Høretilgængelighed i iOS inkluderer flere funktioner, som kan hjælpe mennesker, der er helt døve eller hørehæmmede, f.eks. Lydgenkendelse, FaceTime, inklusive registrering af tegnsprog ved FaceTime-gruppeopkald, sensoriske advarsler og Skriv til Siri.
Yderligere oplysninger om hørelse og andre tilgængelighedsfunktioner kan findes på apple.com/dk/accessibility/hearing.
Illustration af en kvinde med AirPods, som fordyber sig i lyden.
Del artikel

Billeder af Apple Hearing Study-opdateringen

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36