“Hometown” fotograferet med iPhone 12 Pro

Sort varierer i hudtoner, hårtyper, lyde, sprog og dialekter samt kulturer. Det er nærmere et spektrum. Sorte mennesker kommer til Washington, D.C. fra hele USA og verden for at studere, arbejde, engagere sig i politik – og de tager alle deres egen kultur med. Det er én stor gryde fuld af ingredienser. D.C. har en stor befolkning af vestafrikanere og den største befolkning af etiopere uden for Etiopien, og de bidrager alle til den sorte kultur. Der er også de indfødte “Washingtonians”, der skabte gogo-musikken, mode-trends og tilmed bike life-kulturen. De ryger også med ned i gryden. Mangfoldigheden i den sorte kultur, og særligt i D.C., var noget, jeg forsøgte at fange i disse billeder af Nate, Taryn og Chris. De er alle så unikke og forskellige – fra deres sans for mode og deres hårs tekstur til deres kulturelle opvækst.

Nate har en fantastisk energi – selv hans mimik udtrykker stemningen i D.C. Jeg fokuserer normalt meget på at have direkte øjenkontakt, når jeg tager billeder. Med ultravidvinkelkameraet kan jeg komme rigtigt tæt på motivet og stadig få den direkte øjenkontakt med, samtidig med at jeg får tonsvis af detaljer med i baggrunden, der fortæller en komplet historie.

Mit mål var at indfange essensen af Chicago og dens storslåethed. Mange jazz-, blues- og gospelmusikere startede deres karriere i Bronzeville. Så jeg ville gerne afbilde Sam, når han er i sit rette element og spiller trompet, og samtidig give ham en plads i kvarterets historie. South Shore Drill Team har også dybe rødder i Chicago. Ved at fotografere med iPhone 12 Pro kunne jeg placere Sam og bandets medlemmer i disse omgivelser og straks se dem i et nyt lys. Jeg var målløs over, hvor hurtigt kameraet var, og hvor hurtigt jeg kunne redigere mine farvebilleder og gøre dem sort-hvide, så de får et mere historisk og tidløst udtryk. 

Fra da jeg var lille, lærte min mor mig om vigtigheden af at kende til vores historie. Hun lærte mig også, at alt sort var storslået. Malcolm X var storslået. Martin Luther King Jr. var storslået. Jeg voksede op i Italien, hvor der ikke rigtig blev undervist i afroamerikansk historie, så min mor sørgede for at fortælle mig om mit folks ledere og bevægelse. Som fotograf går mit arbejde ud på at dokumentere sortes oplevelser i Chicago. Det er mit håb, at mine historier vil være med til at ændre fortællingen om, hvad Chicago står for, for resten af verden.

El Porto i Manhattan Beach smed i sin tid sorte mennesker væk fra området. Igennem USA’s historie er sorte mennesker blevet forvist fra rekreative områder, bl.a. surfingområderne i Manhattan Beach. Marikah og Ludine udviser ukuelighed og styrke – at sorte kvinder kan gøre lige, hvad de har lyst til, hvis de beslutter sig for det og har adgang til det. Jeg ville gerne tilbage i det visuelle surfarkiv for at drage paralleller mellem surfing dengang og nu og vise sorte kvinder, som nu har indtaget stedet og udstråler, at de hører hjemme her.

Jeg er tredjegenerations Detroit-indbygger. Min mor arbejdede i en bank, min far arbejdede ved samlebåndet i bilindustrien, ligesom hans far gjorde det. Jeg er fra den vestlige del. De fleste af vores naboer kendte hinanden, og i modsætning til, hvad folk ofte hører, var der mange familier i vores gade og en ægte følelse af fællesskab. Kvarteret var ikke perfekt, men der var følelse af stolthed i det hårdtarbejdende middelklasseliv. Så jeg ser efter glimt af denne stolthed. Nogle gange er den manifesteret i ansigtet på Detroit-indbyggerne på gaden, der passer deres daglige dont. Andre gange kommer den til udtryk i selve det fysiske sted, i de smukke Detroit-områder og byens energi. 

Der er mange dimensioner i disse billeder. Jeg fotograferede bygninger, fordi jeg ville se, hvordan iPhone 12 Pro præsterer med ekstremt højlys og ekstrem skygge i det samme billede. Billederne sidder lige i skabet med det samme, uden at jeg behøver at redigere dem bagefter.

Jeg ser på sort identitet som et fælles socioøkonomisk bånd, som nærmest alle sorte mennesker forstår.  Det er “Joy and Pain”, altså glæde og smerte, som Frankie Beverly sang. Det er en historie om overlevelse og også opblomstring, selvom visse kræfter nok hellere så, at vi slet ikke eksisterede. Vi ser det i den måde, vi griber problemer an på, og i vores åndelige syn på verden omkring os. Det er det gode, vi har opbygget, og det onde, vi har udholdt, som gør, at vi trodser modstridende kræfter, men også sympatiserer med individer, vi ikke engang kender. Det er en fælles forståelse, at vi er sammen om at løbe den samme spidsrod, uanset hvilken by bor i.

Sort er generationsbaseret. Det handler om familie og de steder, der betyder noget for os. Jeg forsøgte at skabe en følelse af intimitet og autenticitet hos den gennemsnitlige New Yorker på billederne ved at fotografere nære venner og familiemedlemmer, som alle kommer fra samme sted som mig. Når de ses i vores Uptown-kvarter, får folk fra andre dele af verden et naturligt indblik i disse ægte, sande områder af New York. 

De fotografer, vi har talt med i dag, udgør kun en lille del af en stor skare, hvis værker vil blive udstillet fra i dag. Du kan høre mere om fotograferne og deres historier på instagram.com/apple. Og i løbet af februar måned lancerer Apple nye redaktionelle samlinger, Today at Apple-events m.m. for at markere Black History Month. Få flere oplysninger på apple.com/dk/newsroom. De virtuelle events og praktiske vejledninger fra Today at Apple, som arrangeres i samarbejde med design- og kunstudgiver It’s Nice That, byder på kreative sorte folk, der belyser, hvordan kreativitet kan skabe forandring. Deltagerne lærer, hvordan de fotograferer i Apple ProRAW-format, og vil udforske redigerings- og udstillingsfunktioner i Fotos-appen på iPhone. Fotografen Bethany Mollenkof, der dækkede Los Angeles i forbindelse med “Hometown”, vil også være vært for en event i næste måned. Du kan læse mere på apple.co/new-world.