PRESSEMEDDELELSER
5. november 2020
iPhone 12 Pro Max, iPhone 12 mini og HomePod mini kan bestilles fra på fredag
iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini lanceres i over 50 lande og områder fredag d. 13. november
Cupertino, Californien – Fra fredag d. 6. november kl. 14 kan kunder forudbestille iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini på apple.com, i Apple Store-appen og hos autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere. Begge modeller er de smartphones, der har flest 5G-bånd.1 iPhone 12 Pro Max har det mest avancerede professionelle kamerasystem og den største skærm nogensinde på en iPhone, mens iPhone 12 mini er verdens mindste, tyndeste og letteste 5G-smartphone med en skærm fra kant til kant, som rummer den avancerede teknologi fra iPhone 12 i en dejlig kompakt størrelse. iPhone 12-modeller introducerer desuden MagSafe, som tilbyder trådløs opladning og et helt nyt økosystem af tilbehør, der nemt fastgøres på iPhone. Fra i morgen kan kunder også foretage online-bestillinger af HomePod mini – den nyeste tilføjelse til HomePod-serien. HomePod mini er en kraftfuld intelligent højttaler, der giver en fordybende 360 graders lydoplevelse, Siris intelligens og intelligente funktioner til hjemmet – alt sammen til kun $99 (i USA).
iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini kan fås i butikkerne og leveres til kunderne fra fredag den 13. november, og HomePod kan fås fra mandag den 16. november.
iPhone 12 Pro Max
iPhone 12 Pro Max udvider grænserne for innovation hos brugere, som vil have mest muligt ud af iPhone. Super Retina XDR-skærmen udvides til hele 6,7"2, mens størrelsen er næsten den samme som iPhone 11 Pro Max, og den har dermed den største skærm nogensinde på en iPhone og den højeste opløsning med næsten 3,5 millioner pixels. iPhone 12 Pro Max har et nyt, avanceret design med flade kanter, og dette suppleres af et elegant bånd i rustfrit stål kombineret med en præcisionsskåret bagside i mat glas. Den fås i fire flotte farver – grafitgrå, sølv, guld og stillehavsblå. iPhone 12 Pro Max har branchens bedste IP68-klassificering, som betyder, at den tåler nedsænkning i op til 6 meter dybt vand i op til 30 minutter.3 Den har desuden den nye Ceramic Shield-forside, der gør glasset fire gange mere holdbart, hvis smartphonen tabes.4 Det er den største forbedring af holdbarheden, der nogensinde er set på iPhone.
Den helt nye iPhone 12 Pro Max – med det bedste kamerasystem nogensinde i en iPhone – har et ultravidvinkelkamera med en synsfelt på 120 grader og et telekamera med en brændvidde på 65 mm, hvilket øger den samlede optiske zoom fra 4 x til 5 x. Det nye vidvinkelkamera introducerer – for første gang i smartphones – optisk billedstabilisering med sensorforskydning, hvilket giver en endnu bedre billedstabilisering, og med en hurtigere blændeåbning på ƒ/1,6, en 47 procent større sensor og større 1,7 μm pixels forbedres resultaterne for billeder og videoer i svagt lys med 87 procent – den største forbedring nogensinde for iPhone. Sammen med A14 Bionic bringer iPhone 12 Pro Max liv til imponerende computerbaserede fotofunktioner såsom Nat-tilstand, Deep Fusion, Smart HDR 3, HDR-videooptagelse med Dolby Vision5 og den helt nye Apple ProRAW,6 der giver kreativ kontrol over farve, detaljer og det dynamiske område. Derudover giver en ny LiDAR-scanner 6 gange hurtigere autofokus i svagt lys, giver mulighed for portrætter i Nat-tilstand og skaber mere realistiske oplevelser med augmented reality (AR).
iPhone 12 mini
5,4" iPhone 12 mini7 – verdens mindste, tyndeste og letteste 5G-smartphone – har fået et flot nyt design og er spækket med innovative nye funktioner. iPhone 12 mini fås i fem flotte farver – blå, grøn, sort, hvid og (PRODUCT)RED8 – og rummer al teknologien fra iPhone 12 i en dejlig kompakt størrelse, mens den stadig har en imponerende stor og betagende Super Retina XDR-skærm fra kant til kant. iPhone 12 mini er desuden udstyret med den nye Ceramic Shield-forside, som er mere holdbar end noget andet smartphoneglas, og har branchens bedste IP68-klassificering for vandbestandighed.
iPhone 12 mini har et effektivt nyt dobbeltkamera-system med et fleksibelt ultravidvinkelkamera og det nye vidvinkelkamera med et objektiv med syv linser og en blændeåbning på ƒ/1,6 – det hurtigste nogensinde på en iPhone – som giver en forbedring på 27 procent i svag belysning for både billeder og video. A14 Bionic – den hurtigste chip i en smartphone – giver mulighed for meningsfulde nye funktioner til computerbaseret fotografering på iPhone 12 mini, bl.a. Smart HDR 3, Nat-tilstand og Deep Fusion på alle kameraer m.m., og sikrer samtidig god batteritid. iPhone 12 mini, der tilbyder video af den højeste kvalitet i en smartphone, understøtter også HDR-videooptagelse med 4K Dolby Vision med op til 30 billeder pr. sekund.
HomePod mini
HomePod mini, der har en højde på blot 84.3 mm, er spækket med innovative teknologier og avanceret software, hvilket giver en utrolig fyldig og detaljeret lydoplevelse. HomePod mini er designet til at fungere med Apple Music, podcasts, radiostationer og inden for de kommende måneder populære musiktjenester. Flere HomePod mini-højttalere samarbejder om at streame musik og podcasts til flere rum. Og når du stiller to i det samme rum, kan der dannes et stereopar for at opnå et bredt lydbillede. Med Siris intelligens giver HomePod mini iPhone-kunder en personlig og dybt integreret oplevelse. Siri kan genkende, hvem der taler, og kan tilpasse musik og podcasts til deres præferencer og svare på personlige anmodninger som at få adgang til beskeder, kalenderaftaler m.m. Når kunderne lytter til musik på iPhone, kan de bare placere deres enhed tæt på HomePod mini og nemt overføre musikken uden nogen afbrydelser. HomePod mini gør det nemmere end nogensinde at betjene intelligent udstyr til hjemmet, og en ny Samtaleanlæg-funktion gør det hurtigt og nemt for familiemedlemmer at få forbindelse til hinanden derhjemme. HomePod mini er fra bunden designet til at beskytte personlige oplysninger og sørge for, at de forbliver private.
Flere måder at shoppe på
Suveræne tilbud fra udbyderne fås direkte fra Apple Stores og Apple Online Store, og kunder, som køber iPhone 12 Pro Max, iPhone 12 mini og HomePod mini, har endnu flere muligheder for at få deres nye produkter direkte fra Apple på en sikker måde. Skræddersyede købsmuligheder, der tilbydes online, over telefonen eller i butikken, omfatter chatsessioner med en Apple-ekspert, som starter online og slutter med kontaktfri levering, et besøg i udvalgte Apple Stores til et personligt møde med en Apple-ekspert og muligheder for afhentning i butikken, udendørs afhentning, levering samme dag eller ekspresafhentning ude foran butikken.
Priser og tilgængelighed
iPhone
- iPhone 12 Pro Max fås som modeller med 128 GB, 256 GB og 512 GB i grafitgrå, sølv, guld og stillehavsblå fra 9.699 kroner. iPhone 12 mini fås som modeller med 64 GB, 128 GB og 256 GB i sort, hvid, blå, grøn og (PRODUCT)RED fra 6.199 kroner.9
- Kunder i Australien, Kina, Tyskland, Japan, Storbritannien, USA og mere end 40 andre lande og områder kan forudbestille iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini fra kl. 14. fredag den 6. november med tilgængelighed fra fredag den 13. november. Kunder i Colombia og Malaysia kan købe hele udvalget af iPhone 12, herunder iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max, fra fredag den 13. november.
- iPhone 12 mini og iPhone 12 Pro Max vil også kunne købes af kunder i Brasilien, Sydkorea og mere end 25 andre lande og områder fra fredag den 20. november. Kunder i Thailand kan købe iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max fra fredag den 27. november.
- MagSafe-tilbehør kan købes på apple.com, i Apple Store-appen og i butikker. Læderetuier med MagSafe til alle iPhone 12-modeller kan bestilles fra fredag den 6. november. Læder-sleeves og MagSafe Duo-opladeren bliver tilgængelige på et senere tidspunkt.
- Til opladning af alle iPhone 12-modeller kan kunder bruge eksisterende USB‑A til Lightning-kabler og strømforsyninger. Der er hurtig opladning med USB‑C til Lightning-kablet, som følger med i æsken og fungerer med eksisterende USB-C-strømforsyninger og computerporte.
HomePod mini
- HomePod mini bliver tilgængelig i hvid og space grey til $99 (i USA) på apple.com, i Apple Store-appen og i Apple Stores. HomePod mini fås også via autoriserede Apple-forhandlere og bestemte udbydere (priserne kan variere).
- Kunder i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Indien, Japan, Spanien, Storbritannien og USA kan bestille HomePod mini online fra kl. 14 fredag den 6. november, og den er tilgængelig fra den 16. november. HomePod mini vil kunne fås i Kina, Mexico og Taiwan senere i år.
- HomePod mini er kompatibel med iPhone SE, iPhone 6s eller nyere eller iPod touch (7. generation) med iOS 14 eller iPad Pro, iPad (5. generation eller nyere), iPad Air 2 eller nyere eller iPad mini 4 eller nyere med iPadOS 14.
Butikker
- Kunderne kan finde de samme gode shopping- og supporttjenester på apple.com/shop, i Apple Store-appen og i Apple Stores. Kunderne kan få hjælp til shopping fra Apples eksperter, vælge månedlige finansieringsmuligheder, få særtilbud fra udbydere, ombytte kvalificerede enheder og få supporttjenester samt kontaktfri levering eller mulighed for afhentning i Apple Store. Kunderne opfordres til at tjekke apple.com/retail for at få yderligere oplysninger om de gældende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger samt de tjenester, der er tilgængelige i deres lokale butik.
- Kunderne kan nu booke et personligt møde med en ekspert i en Apple Store, som kan hjælpe med at vælge et nyt produkt, et abonnement hos en udbyder eller en finansieringsaftale. Når kunderne får deres nye Apple-produkt, kan de via et personligt møde på nettet aftale et gratis møde med en ekspert, som kan hjælpe dem med at finde ud af, hvad deres enhed kan, lige fra det grundlæggende til de bedste tips om en række emner.
- Mulighederne for afhentning omfatter afhentning i butikken, udendørs afhentning eller ekspresafhentning ude foran butikken.10 Levering samme dag er muligvis også tilgængelig. Kunderne kan tjekke apple.com/retail for oplysninger om tjenester, der er tilgængelige i deres lokale butik.
- Med Apple Card får kunder i USA tre procent Daily Cash tilbage, når de køber direkte fra Apple, og de kan vælge at betale rentefrit via månedlige afdrag med Apple Card.11
- Kunder i USA kan bytte deres kvalificerede enhed til et Apple-gavekort eller et øjeblikkeligt tilskud på op til $500 til deres nye køb.12 Hvis enheden ikke er kvalificeret til et tilskud, genanvender Apple den gratis for dem.
Del artikel
Billeder af tilgængelighed af iPhone 12 Pro Max, iPhone 12 mini og HomePod mini
- Kræver dataabonnement. 5G, Gigabit LTE, VoLTE og Wi-Fi-opkald er tilgængelige i visse lande og med bestemte udbydere. Hastighederne er baseret på den teoretiske hastighed og afhænger af de lokale forhold og udbyderen. Kunderne kan få oplysninger om 5G- og LTE-support ved at kontakte deres udbyder eller besøgeapple.com/iphone/cellular.
- Skærmen på iPhone 12 Pro Max har afrundede hjørner. Målt som et rektangel er skærmen 6,68 diagonalt. Det faktiske visningsområde er mindre.
- iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 mini er stænk-, vand- og støvafvisende og er blevet testet i et laboratorie under kontrollerede forhold og har en IP68-klassificering iht. IEC-standard 60529 (maks. dybde 6 meter i op til 30 minutter). De stænk-, vand- og støvafvisende egenskaber er ikke beregnet til at modstå vedvarende belastning og kan aftage som følge af normal slitage. Undgå forsøg på at oplade en våd iPhone – se brugerhåndbogen for at få oplysninger om rengøring og tørring. Skader, der skyldes væske, er ikke omfattet af garantien.
- Udsagn er baseret på iPhone 12 Pro med Ceramic Shield-forside sammenlignet med forrige generation af iPhone.
- 4K Dolby Vision-afspilning kræver Apple TV 4K eller et AirPlay-kompatibelt TV.
- Apple ProRAW fås som en fremtidig iOS 14-opdatering til iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max.
- Skærmen på iPhone 12 mini har afrundede hjørner. Målt som et rektangel er skærmen 5,42" diagonalt. Det faktiske visningsområde er mindre.
- En del af overskuddet fra salget af (PRODUCT)RED går til den globale fond til bekæmpelse af aids. Fra nu og frem til 31. december 2020 går overskuddet til den globale fond til bekæmpelse af COVID‑19.
- Prisen inkluderer $30 i rabat med det samme hos AT&T, T-Mobile, Sprint eller Verizon. Kræver aktivering hos udbyderen.
- Mulighederne for afhentning varierer fra butik til butik.
- Månedlige afdrag med Apple Card er tilgængelige for visse Apple-produkter og er underlagt kreditgodkendelse og kreditgrænse. Se https://support.apple.com/da-dk/HT211204 for yderligere oplysninger om omfattede produkter. Aktivering af iPhone er nødvendigt for iPhones, der er købt i en Apple Store, med et af disse nationale mobilselskaber: AT&T, T-Mobile, Sprint eller Verizon. Variable årlige renter for Apple Card bortset fra månedlige Apple Card-afbetalinger spænder fra 10,99 procent til 21,99 procent baseret på kreditværdighed. Priser pr. 1. april 2020. Skatter og forsendelse er ikke inkluderet i månedlige Apple Card-afbetalinger og er underlagt årlige renter ved almindelige køb. Se kundeaftalen til Apple Card for at få mere at vide. For at få adgang til og anvende alle funktionerne i Apple Card skal kunden tilføje Apple Card til Wallet på en iPhone med iOS 12.4 eller en nyere version. Opdater til den nyeste version af iOS eller iPadOS ved at gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Tryk på Download og derefter Installer. Tilgængelig for kvalificerede ansøgere i USA. Apple Card tilbydes af Goldman Sachs Bank USA, afdeling Salt Lake City.
- Bytteværdien varierer alt efter den indleverede enheds stand, alder og konfiguration og kan også variere, alt efter om du indleverer online eller i en butik. Bytteværdien kan bruges til køb af en ny enhed, og modtagelse af yderligere bytteværdier kan kræve køb af en ny enhed. Salgsafgiften kan vurderes ud fra den fulde værdi af den nykøbte enhed. Kunder skal være mindst 18 år gamle. Apple og Apples byttepartnere forbeholder sig retten til at afvise eller begrænse ombytninger uanset årsag. Ombytning i butikker kræver fremvisning af gyldigt billed-id (lokal lovgivning kan kræve, at disse oplysninger gemmes). Yderligere vilkår fra Apple eller Apples indbytningspartnere kan være gældende.