BILLEDER
15. september 2020
Nye Apple Watch- og iPad-funktioner fremmer velvære, motion og kreativitet
Apple præsenterede i dag Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE, to nye iPad-modeller, og den første fitnessoplevelse, der er udviklet til Apple Watch, som bringer væsentlige fremskridt inden for sundheds- og velværefunktioner til iPhone, iPad og Apple TV. Fra innovativ udvikling af chips med A14 Bionic til nye apps og ny software samt de nylancerede Apple One-abonnementer – her er nogle af Apples største afsløringer fra i dag.
Apple Watch Series 6: Iltniveau i blodet-sensor og -app
Apple Watch Series 6 udvider helbredsfunktionerne fra tidligere Apple Watch-modeller med en ny funktion, der måler iltmætningen i brugernes blod, så de får bedre indblik i deres generelle form og velvære. Iltmætning – eller SpO2 – er den procentdel af ilten, der transporteres af de røde blodlegemer fra lungerne til resten af kroppen. Den angiver, hvor godt det iltede blod føres gennem hele kroppen.
Apple Watch SE og Apple Watch Series 6: Højdemåler, der altid er aktiv
Næstegenerations højdemåleren, der altid er aktiv, viser stigning i realtid hele dagen lang ved hjælp af en ny, mere energieffektiv barometrisk højdemåler samt GPS og Wi-Fi-netværk i nærheden. Denne funktion gør det muligt at registrere små højdeændringer over jordhøjde, op og helt ned til måling af omkring 30 cm, og kan vises som en ny urskivekomplikation eller måling af træning.
Indstil familie
For første gang kan Apple Watch indstilles via en forælders iPhone, så børn kan få forbindelse til familie og venner via telefonopkald og Beskeder, bevare motivationen med personlige aktivitetsmål og udtrykke sig kreativt via tilpassede Memoji-karakterer. Forældre har mulighed for at godkende alle kontakter, så børn trygt kan bruge kommunikationsfunktionerne i Apple Watch.
Apple Fitness+
Apple Fitness+ anvender på intelligent vis målinger fra Apple Watch, som brugerne kan visualisere direkte på deres iPhone, iPad eller Apple TV, og tilbyder en banebrydende, personlig træningsoplevelse. Når en træning vælges og startes på en af disse enheder, vil den korrekte træningstype automatisk starte på Apple Watch. Under træningssessionen vises målingerne fra Apple Watch på skærmen og levendegøres i form af nogle inspirerende øjeblikke.
Apple One-abonnement
Apple One tilbyder kunderne Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, iCloud og flere andre tjenester i et enkelt abonnement. Apple One Individuelt-abonnementet giver besparelser på over 4o kroner om måneden, mens Familie-abonnementet giver besparelser på over 60 kroner om måneden. Besparelserne er baseret på almindelig månedlig betaling.
Ny iPad
For første gang på iPad introducerer A12 Bionic-chippen Neural Engine til maskinlæringsfunktioner på et højere niveau, herunder person-okkusion og registrering af bevægelser i augmented reality-apps (AR), forbedret billedredigering, Siri-ydeevne og meget mere.
Ny iPad Air
iPad Air fås nu i fem flotte finisher – herunder rosaguld, grøn og himmelblå – og har et design med skærm fra kant til kant med en større 10,9" Liquid Retina-skærm, kamera- og lydopgraderinger, en ny integreret Touch ID-sensor i den øverste knap og den kraftfulde A14 Bionic-chip, som giver markant større ydeevne.
Del artikel
Billeder fra September 2020 Keynote