åbner i nyt vindue
UPDATE 4. august 2020

Oprah Winfrey vælger “Caste: The Origins of Our Discontents” som den vigtigste bog til sin bogklub nogensinde

“Caste” fås nu i Apple-appen Bøger – Oprah Winfrey læser et eksklusivt uddrag højt i en ny video og bliver den første gæsteredaktør nogensinde hos Apple News

Oprah Winfreys samtale med den Pulitzer-prisbelønnede historiker og forfatter Isabel Wilkerson får premiere til efteråret – gratis og kun på Apple TV+

Fanen Boghandel i Apple-appen Bøger.
Bogklubben Oprah’s Book Club skaber et samlingssted for læsere fra hele verden ved at hylde udvalgte bogtitler i Apple-appen Bøger og interviews med forfatter på Apple TV+.
I samarbejde med Apple løfter Oprah Winfrey sløret for den seneste bog udvalgt til Oprah’s Book Club – “Caste: The Origins of Our Discontents” af Isabel Wilkerson. Den fås nu som e-bog og lydbog i Apple-appen Bøger på apple.co/OBCCaste, og kunderne kan læse eller høre den på iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og via CarPlay.
Penguin Random House har udgivet “Caste: The Origins of Our Discontents” og beskriver bogen som et mesterligt portræt af det uudtalte kastesystem, der har formet USA. Gennem en medrivende fortælling, baseret på dybdegående research såvel som historier om virkelige personer, undersøger Isabel Wilkerson, hvordan et stift hierarki af menneskelig rangorden har defineret USA gennem hele landets historie og stadig gør det den dag i dag.
“Dette er muligvis den vigtigste bog, jeg nogensinde har valgt til min bogklub,” forklarede Oprah Winfrey. “‘Caste: The Origins of Our Discontents” giver os en helt ny måde at betragte racediskrimination på. Den fører til utallige aha-øjeblikke og hjælper os med virkelig at forstå USA, både som landet er i dag, og som vi håber, det vil blive fremover.”
“Jeg er beæret og begejstret over, at “Caste” er udvalgt til Oprah’s Book Club, og at bogens humanitære indsigter nu vil nå et bredere publikum,” udtalte Isabel Wilkerson. “Dette værk viser, at udtrykket racisme kan være utilstrækkeligt i den tid, vi lever i. Vi har brug for et nyt sprog, et nyt grundlag for at forstå de skel, der findes imellem os, og hvordan vi er kommet dertil, hvor vi er i dag. Med “Caste” får vi dette nye sprog. Bogen giver os mulighed for at se os selv gennem andre briller og en chance for, at vi kan arbejde hen imod at hele sårene fra det kunstige hierarki. Vi er nødt til at se det, før vi kan begynde at finde løsninger på det.”
Siden Læser nu i Apple-appen Bøger.
“Caste: The Origins of Our Discontents” fås nu som e-bog og lydbog i Apple-appen Bøger.
Kunderne kan læse eller lytte til et eksklusivt uddrag af “Caste” i Apple News, og de kan få mere at vide om de temaer, bogen fokuserer på, i udvalgte samlinger, som findes i Apple-appen Bøger og Apple Podcasts. I næste uge kan kunderne høre Isabel Wilkerson på Apple Music Beats 1, hvor hun interviewes af radioværten Ebro Darden om sin bog, og hvordan den afspejler den tid, vi lever i. Senere på måneden kan kunderne også læse en samling relaterede artikler i Apple News, udvalgt af Oprah Winfrey i rollen som appens første gæsteredaktør nogensinde, og i næste måned byder Apple-appen Bøger på en diskussionsguide til “Caste”, der kan sætte gang i læsernes egne samtaler om bogen og de vigtige spørgsmål, den kommer ind på.
Fanen Læsemål i Apple-appen Bøger.
Apple-appen Bøger gør det nemt for læserne at finde e-bøger og lydbøger, og med funktionen Læsemål kan man lettere gøre det til en daglig vane at læse.
Oprah’s Book Club samler et fællesskab af læsere verden over omkring historier, som virkelig betyder noget, skrevet af nutidens mest tankevækkende forfattere. Læsere over hele verden kan nemt finde Oprah’s Book Club gennem Apple-appen Bøger på iPhone og iPad (apple.co/OprahsBookClub), hvor de kan få mere at vide om den senest udvalgte bog og se tidligere udvalgte bogtitler. Kunderne kan også følge Oprah’s Book Club i Apple-appen Bøger for at få opdateringer.
Apple-appen Bøger gør det legende let at finde, læse og lytte til bøger og lydbøger på iPhone og iPad. Ved at trykke på fanen Boghandel kan kunderne gennemgå alle de tilgængelige titler, bestsellerlisterne, redaktørernes udvalgte samlinger og bøger inddelt efter genre. De kan også bruge fanen Lydbøger til at finde det helt rigtige indhold at lytte til, bl.a. historier læst højt af kendte navne og populære oplæsere. Med fanen Læser nu er det nemt for kunderne at gå direkte til deres seneste bog eller lydbog eller finde en ny favorit gennem personlige anbefalinger, og de kan følge deres fremskridt via funktionen Læsemål, så de lettere gør det til en daglig vane at læse. Kunderne kan også bruge Apple-appen Bøger på en Mac-computer eller lytte til deres bibliotek med lydbøger på Apple Watch og CarPlay.  
Oprah’s Book Club på Apple TV+.
Publikum kan se alle afsnit af “Oprah’s Book Club” gratis og kun på Apple TV+.
Kunderne kan også opleve Oprah Winfreys bogklub gennem serien “Oprah’s Book Club”, der kan ses gratis og kun på Apple TV+ – den viser alle Oprah Winfreys samtaler med bogklubbens forfattere. I afsnittet om “Caste”, der får premiere til efteråret, vil Oprah Winfrey tale med Isabel Wilkerson for at få en vigtig og indsigtsfuld diskussion om bogen og den historie, den belyser. Apple TV+ kan ses i Apple TV-appen på iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch, Mac, udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung og LG, Amazon Fire TV- og Roku-enheder samt på tv.apple.com.

Om “Caste: The Origins of Our Discontents” (Penguin Random House)

Ved at trække paralleller mellem kastesystemerne i USA, Indien og Nazityskland opstiller Isabel Wilkerson et revolutionerende grundlag for at forstå, hvordan kastebegrebet udfolder sig på tværs af forskellige civilisationer, såvel historisk set som i dag. På baggrund af flere års research udpeger forfatteren otte ideologiske søjler, som alle kastesystemer bygger på. Isabel Wilkerson bruger fængslende historier om forskellige menneskers liv – bl.a. Martin Luther King Jr., baseballstjernen Satchel Paige, en helt almindelig enlig far og hans lille søn og mange andre – til at vise, hvordan vi hver især oplever kastens snigende og skadelige understrøm hver eneste dag. Hun dokumenterer, hvordan nazisterne studerede racesystemerne i USA for at planlægge deres fornedrelse af jøderne, og drøfter videre, hvorfor den grusomme logik i kastesystemet kræver et trin allernederst, som folk i midten kan måle sig i forhold til. Desuden skriver hun om de overraskende sundhedsmæssige omkostninger, kaste medfører i forbindelse med depression og forventet levealder, samt hvordan dette hierarki påvirker vores kultur og politik. Til slut peger forfatteren fremad med forslag til, hvordan USA kan sætte sig ud over de kunstige og ødelæggende splittelser, der opstår i skellene mellem mennesker, og nærme sig håbet i vores fælles menneskelighed.
Del artikel

Billeder af Oprah’s Book Club

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36