åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 15. juni 2020

Apples App Store-økosystem hjalp med at skabe en halv billion dollars i omsætning i 2019

Graphic illustration of different kinds of apps in App Store ecosystem.
Grafisk illustration af forskellige typer af apps i Apples øko-system .
Apple annoncerede i dag, at App Store-økosystemet genererede 519 mia. dollars i omsætning på globalt plan alene i 2019. Den nye undersøgelse, som blev udført af uafhængige økonomer fra Analysis Group, konkluderede, at kategorierne med højest værdi var apps inden for mobilhandel (m-handel), digitale varer og tjenester samt reklamer i apps. Resultaterne illustrerer omfanget af den dynamiske, konkurrencedygtige og blomstrende app-økonomi, som har åbnet op for en strøm af innovation på tværs af 175 lande og revolutioneret, hvordan verden lærer, arbejder og interagerer. 
Undersøgelsen viser, at direkte betaling til udviklere fra Apple kun udgør en brøkdel af den enorme samlede sum, når man beregner omsætning fra andre kilder, som f.eks. fysiske varer og tjenester. Fordi Apple kun modtager provision fra omsætning relateret til digitale varer og tjenester, tilfalder mere end 85 procent af totalen på 519 mia. dollars tredjepartsudviklere og virksomheder i alle størrelser.
“App Store er et sted, hvor innovatorer og drømmere kan føre deres idéer ud i livet, og brugerne kan finde sikre og pålidelige værktøjer, som kan gøre deres liv bedre,” sagde Tim Cook, Apples CEO. “I udfordrende og urolige tider som disse giver App Store varige muligheder for iværksætteri, sundhed og velvære, uddannelse og jobskabelse, hvilket hjælper folk med hurtigt at tilpasse sig en verden i forandring. Vi har forpligtet os til at gøre endnu mere for at støtte og fremme det globale App Store-fællesskab – fra foretagender med én udvikler i næsten alle lande til virksomheder, der beskæftiger tusindvis af medarbejdere – i takt med, at det fortsætter med at fremme innovation, skabe jobs og sætte skub i fremtidig økonomisk vækst.”
Diagram som viser salget i App Stores økosystem i 2019
Ud af de 519 mia. dollars, som App Store-økosystemet genererede i 2019, konkluderede undersøgelsen, at omsætningen fra fysiske varer og tjenester udgjorde hovedparten, med hele 413 mia. dollars. I den kategori genererede apps inden for m-handel langt den største omsætning med detailhandel som det største område med 268 mia. dollars. Detail-apps omfatter både dem, der digitalt repræsenterer fysiske butikker, som f.eks. coop og BilkaToGo, samt virtuelle markedspladser, der sælger fysiske varer, som f.eks. Etsy, men omfatter ikke online-supermarkeder, da de har deres egen kategori.
Andre typer apps inden for m-handel var blandt de største omsætningskilder fra fysiske varer og tjenester. Rejseapps, herunder DSB App og Momondo, udgjorde 57 mia. dollar. Transportapps, herunder GreenMobility, Taxa 4x35 og GoMore, stod for 40 mia. dollars i omsætning, og apps til madbestilling, herunder OrderYOYO og James!, udgjorde 31 mia. dollars.
Grafisk illustration af app-baserede taxifirmaer
Omsætning fra digitale varer og tjenester udgjorde 61 mia. dollars, og denne kategori omfattede bl.a. apps til musik- og videostreaming, fitness, uddannelse, e-bøger og lydbøger, nyheder og magasiner samt datingtjenester. Spil, som var den type app, der blev downloadet mest i 2019, var den største omsætningskilde i denne kategori. Spil fra 2019, som er værd at bemærke, omfatter “Mario Kart Tour”, der var det mest downloadede spil i 2019, og “Sky: Children of the Light” fra indie-udvikleren thatgamecompany, der blev kåret til Årets iPhone-spil 2019 hos Apple.
Omsætning fra reklamer i apps udgjorde 45 mia. dollars, og deraf stammede 44 procent fra spil. Apps inden for andet end spil, som genererer væsentlig omsætning fra reklamer i apps, kan ofte downloades og bruges gratis, f.eks. Twitter og Pinterest, men andre tilbyder også køb i appen for at få adgang til indhold, f.eks. The New York Times og MLB.com.
Grafisk illustration af take-away apps
Undersøgelsen koncentrerede sig om data fra 2019 for at få et nøjagtigt øjebliksbillede af det fulde App Store-økosystem, hvor der blev taget højde for alle handelskilder. Som resultat af reglerne om begrænsning af det sociale samvær i forbindelse med COVID-19 har folk ændret den måde, de lever deres liv på, og bruger mere tid på deres mobile enheder. Sociale apps hjælper venner og familier med at holde kontakten, og apps til uddannelses- og forretningssamarbejde hjælper elever og medarbejdere med at tilpasse sig hjemmearbejdsmiljøer. Apps til levering af madvarer har nydt godt af større efterspørgsel hos forbrugerne, samtidig med at apps relateret til virksomheder, der har været omfattet af restriktioner, eller virksomheder, der kræver personlig betjening, har oplevet et skarpt fald. Mange fysiske butikker er overgået til mobilhandel, herunder nogle, som ellers ville blive tvunget til at lukke uden denne alternative digitale platform.
App Store, som så dagens lys i 2008, er verdens sikreste og mest dynamiske app-markedsplads, som i skrivende stund rummer næsten 2 millioner apps og besøges af en halv milliard mennesker hver uge fra 175 forskellige lande. Den hjælper udviklere, drømmere og elever i alle aldre og med alle baggrunde med at interagere med de værktøjer og den information, de har brug for til at kunne skabe en lysere fremtid og en bedre verden.
Del artikel

2019 App Store Report and Infographic

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36