UPDATE 1. november 2019

Apple TV+, der har Apple Originals fra verdens største historiefortællere, er tilgængelig nu

Se Apple TV+ på Apple TV-appen for 39 kroner pr. måned eller gratis med en ny Apple-enhed eller et Apple Music-studieabonnement

Skærmen Se nu i Apple TV-appen.
Apple TV+ lanceres i dag i Apple TV-appen i over 100 lande og regioner.
Fra i dag kan seere i over 100 lande og regioner se Apple TV+ i Apple TV-appen med nye, eksklusive og originale udsendelser, film og dokumentarer fra de mest fantasifulde historiefortællere i dag. Brugerne kan se Apple TV+ på iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch, Mac, udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung, Roku- og Amazon Fire TV-enheder samt på nettet på tv.apple.com/dk
Apple Originals-indhold, som kan ses nu via Apple TV+, omfatter “The Morning Show”, “See” og “For All Mankind”, som alle har haft debut med deres første tre episoder og sender en ny episode ugentligt hver fredag på Apple TV-appen. Derudover kan man allerede nu se alle episoder af “Dickinson” og børne- og familieudsendelser som “Helpsters”, “Nuser i rummet” og “Spøgelsesforfatteren”. Kunder kan også se dokumentarfilmen “The Elephant Queen” og den første udgivelse af “Oprah's Book Club” med Oprah Winfrey i samtale med Ta-Nehisi Coates om hans roman “The Water Dancer”.1
“Publikum i over 100 lande og regioner kan nu se Apple TV+ med en række originale, store udsendelser og film fra nogle af de største historiefortællere i dag”, sagde Eddy Cue, Apples Senior Vice President for Internet Software and Services. “Det var vigtigt for os, at alle nemt kunne se indholdet på alle deres yndlingsskærme, så Apple TV+ er den bredest tilgængelige Apple-tjeneste nogensinde fra dag ét.”
Stillbillede fra en kommende episode af “Dickinson”.
“Dickinson” er en af de første originale serier på Apple TV+, og den udforsker begrænsninger i samfund, køn og familie set fra den oprørske unge digter Emily Dickinsons perspektiv.
“Jeg er utrolig stolt og rigtig begejstret over at introducere Emily Dickinson til en ny generation med denne serie”, sagde Hailee Steinfeld, stjerne og filmproducent på “Dickinson”. “Emily er kompleks og inspirerende og frygtløs. Jeg glæder mig til, at publikum overalt i verden skal se dette fantastiske bud på hendes liv – et resultat af Alena Smiths utrolige kreative sind. Når man er en del af denne serie sammen med Apple og debuten på Apple TV+, føler man virkelig, at man er en del af historien.”
Stillbillede fra en kommende episode af “The Morning Show” med Jennifer Aniston.
“The Morning Show”, der kan ses nu på Apple TV+, dykker ned i morgennyhedernes hensynsløse verden og hverdagen for de mennesker, som hjælper Amerika med at vågne op om morgenen.
“Jeg var vild med at arbejde med Apple. Jeg har aldrig følt så stor frihed og støtte”, sagde Kerry Ehrin, showrunner og filmproducent på “The Morning Show”. “Der kan man trække vejret som kunstner. Det er ikke kun utroligt kreative kolleger, det føles også som familie på den bedste måde. Jeg er meget stolt over at arbejde sammen med dem. De er noget helt særligt”.
“Med det samme da jeg valgte at arbejde med “Morning Show”, vidste jeg, at det ville blive noget særligt. Det betød for os alle, at det skulle deles med verden på en lige så meningsfuld måde,” sagde Mimi Leder, instruktør og filmproducent på “The Morning Show”. “Apple har været en fantastisk partner, lige fra vi første gang bekendtgjorde dette projekt gennem udsendelse. Vi er så spændte på at vise hele verden udsendelsen.”
Stillbillede fra en kommende episode af “For All Mankind”.
I “For All Mankind”, som kan ses på Apple TV+ nu, følger vi en verden, hvor rumkapløbet stadig er i fuld gang, og hvor rumprogrammet endnu er det kulturelle centrum for USA’s håb og drømme.
“‘For All Mankind’ er en optimistisk idé om, hvad vi kunne have opnået, og hvad vi stadig kan opnå. Den handler om, at det at nå ud i rummet kan løfte mennesker op og give dem noget at håbe på, en tanke at give sig hen til, som er større end nuet, og en følelse af enhed og fremskridt for hele menneskeheden,” sagde Ronald D. Moore, skaber, forfatter og filmproducent på “For All Mankind”. “Jeg synes, det er en historie om håb, der tegner et billede af et samfund, som vi alle kan stræbe efter en dag. På en måde bliver en historie først vakt til live, når du viser den for folk, og gennem samarbejdet med Apple kan vi dele vores historie over hele verden”.
Stillbillede fra en kommende episode af “See”.
“See”, som nu kan ses på Apple TV+, foregår 600 år ude i fremtiden, efter at en virus har udslettet menneskeheden og gjort den resterende del af befolkningen blind.
“Dette projekt er meget personligt for mig, fordi jeg er blind, min mor er blind, og jeg har mange slægtninge, der er blinde. Apples ‘See’ gav mig mulighed for at påvirke skildringen af blindhed i en grad, man ikke kan forestille sig”, sagde Joe Strechay, tilknyttet producent på “See”. “Jeg har brugt de sidste 16 år på at give personer, der er blinde eller svagtseende, bedre muligheder, og med ‘See’ fik jeg mulighed for at skabe tilgængelighed i arbejdsmiljøet for skuespillere, stuntudøvere og baggrundsskuespillere, der er blinde eller svagtseende. De blev alle valgt på grund af deres talent, og det har gjort vores serie bedre. Apples ‘See’ ændrede mit liv”. 
Nye Apple Originals, der udkommer de kommende måneder, omfatter serierne “Servant” (28. november), “Truth Be Told” (6. december) og “Little America” samt filmene “Hala” og “The Banker.” 
For at abonnere på Apple TV+ og se Apple Originals kan kunder bare åbne Apple TV-appen eller besøge tv.apple.com/dk for at tilmelde sig tjenesten for 39 kroner pr. måned med en syv-dages gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch eller Mac fra og med 10. september 2019, får et års gratis Apple TV+. Derudover kan studerende verden over, som har Apple Music-studieabonnementet, se Apple TV+ gratis i Apple TV-appen eller på tv.apple.com/dk.
Apples produktsortiment, der tilbyder Apple TV+.
Abonnenter på Apple TV+ kan se Apple Originals i Apple TV-appen på deres iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch og Mac, på udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung samt Roku- og Amazon Fire-TV-enheder. 
Med Apple TV+ kan abonnenter se Apple Originals uden reklamer og on demand, både online og offline, i Apple TV-appen, der allerede findes på iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch og Mac. Apple TV+ fås også i Apple TV-appen på udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung og Roku- og Amazon Fire TV-enheder. Kunder med AirPlay 2-kompatible Smart TV-modeller fra Samsung, LG og VIZIO kan afspille Apple Originals fra Apple TV-appen på iPhone, iPad, iPod touch eller Mac direkte på deres Smart TV'er. Apple TV+ er også tilgængelig på internettet på tv.apple.com/dk. Med Familiedeling kan op til seks familiemedlemmer dele et abonnement på Apple TV+ og se indhold ved hjælp af deres Apple-id og adgangskode på deres egne enheder. 
Apple TV-appen kommer til LG-, Sony- og VIZIO-platforme i fremtiden. Kunder med et understøttet Smart TV fra Sony vil få AirPlay 2-understøttelse senere på året.
Publikum over hele verden kan på Apple TV+ streame originalt indhold, der er tekstet og/eller eftersynkroniseret på næsten 40 sprog, herunder Undertekster for døve og hørehæmmede (TH) eller undertekster. Apple Originals fås også med lydbeskrivelser på otte sprog. 
Priser og tilgængelighed
  • Apple TV + fås i Apple TV-appen for 39 kroner pr. måned med en syv-dages gratis prøveperiode for nye abonnenter fra i dag på iPhone, iPad, Apple TV 4K, Apple TV HD, Apple TV (3. generation), iPod touch og Mac. For at abonnere på Apple TV+ skal kunder opdatere til iOS 12.3 eller nyere, tvOS 12.3 eller nyere og macOS Catalina.
  • Apple TV+ er også tilgængelig i Apple TV-appen på alle Smart TV-modeller fra Samsung fra 2018, 2019 og nyere og udvalgte Roku- og Amazon Fire TV-enheder og kommer til LG-, Sony- og VIZIO-platforme i fremtiden.
  • Kunder med AirPlay 2-kompatible Smart TV-modeller fra Samsung, LG og VIZIO skal opgradere til iOS 12.3 eller nyere eller macOS Catalina for at afspille Apple Originals fra Apple TV-appen på iPhone, iPad, iPod touch eller Mac direkte på deres Smart TV'er. Kunder med et understøttet Smart TV fra Sony vil få AirPlay 2-understøttelse senere på året. 
  • I en begrænset periode kan kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Apple TV, Mac eller iPod touch fra 10. september, se et års Apple TV+ gratis (et tilbud pr. Apple-id). 39 kroner/måned efter den gratis prøveperiode. Ét abonnement pr. gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed fra og med 1. november 2019. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende. Besøg apple.com/dk/promo for at få mere at vide.
  • Alle med et Apple Music-studieabonnement får gratis adgang til Apple TV+ i en begrænset periode. Dette omfatter studerende, der har tilmeldt sig Apple Music-studieabonnementet før lanceringen af Apple TV+. For at få gratis adgang til Apple TV+ skal abonnenter med et Apple Music-studieabonnement blot logge ind med deres Apple-id på Apple TV-appen eller på tv.apple.com/dk. Tilbuddet gælder kun bekræftede universitetsstuderende og omfatter ikke en gruppe med Familiedeling.
  • Der er pressemateriale og yderligere oplysninger om Apple TV+ på apple.com/tvpr

Billeder af Apple TV+

    1 “Oprah’s Book Club” er tilgængelig i udvalgte lande.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36