BILLEDER
11. november 2019
Apple fejrer “Truth Be Told”, der kommer til Apple TV+ den 6. december
I Apple Original-serien medvirker Oscar-vinderen Octavia Spencer, Emmy-vinderen Aaron Paul, Lizzy Caplan, Elizabeth Perkins, Michael Beach, Mekhi Phifer, Tracie Thoms, Haneefah Wood og Emmy-vinderen Ron Cephas Jones.
Apple fejrede i dag “Truth Be Told” med verdenspremieren på den originale serie i Samuel Goldwyn Theater i Los Angeles, Californien. I miniserien følger man podcasteren Poppy Parnell (Octavia Spencer), som er nødt til at genåbne den mordsag, der gjorde hende til en national sensation. Her ender hun med at stå ansigt til ansigt med Warren Cave (Aaron Paul) – den mand, hun måske ved en fejl har været med til at sætte bag tremmer. “Truth Be Told”, der er baseret på romanen af Kathleen Barber, giver et enestående indblik i den amerikanske befolknings besættelse af true crime-podcasts og udfordrer seerne til at overveje, hvilke konsekvenser det har, når jagten på retfærdighed stilles offentligt til skue.
Fra den 6. december kan de tre første afsnit af “Truth Be Told” ses på Apple TV+ i over 100 lande og områder i hele verden. Der lægges nye afsnit ud hver fredag.
Apple TV+, som er den første helt originale videoabonnementstjeneste, der huser de mest fantasifulde historiefortællere i dag, blev lanceret den 1. november i over 100 lande og områder. Tjenesten er tilgængelig i Apple TV-appen på iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch og Mac samt på udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung, Roku- og Amazon Fire TV-enheder og online på tv.apple.com/dk for 39 kroner om måneden med en gratis prøveperiode på syv dage. Kunder, som køber en ny iPhone-, iPad-, Apple TV-, Mac- eller iPod touch-model fra og med den 10. september 2019, kan nyde godt af et års gratis Apple TV+.1 Fra den 1. november kan kunder benytte sig af tilbuddet om et års gratis tjeneste i Apple TV-appen på enheder med den nyeste software.
Billeder fra premieren på “Truth Be Told”
- 1 39 kroner/måned efter den gratis prøveperiode. Ét abonnement pr. gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed fra og med 1. november 2019. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Se www.apple.com/dk/promo for begrænsninger og andre vilkår.