UPDATE
5. september 2019
Apples største butik i Japan åbner på lørdag i Tokyo
På lørdag den 7. september åbner Apple sin nyeste og største butik i Japan i hjertet af forretningsområdet Marunouchi overfor den historiske Tokyo Station. Apple Marunouchi er den tredje butik, som Apple har åbnet i Japan siden april som led i et mangeårigt butiksinvesterings- og udvidelsesprojekt i landet. Kunder i Japan har nu mere plads til at opdage Apples produkter, deltage i en ”Today at Apple”-session eller spørge en ”Genius” om råd.
”Åbningen af Apple Marunouchi markerer et betydningsfuldt øjeblik i Apples lange relation med Japan,” sagde Deidre O’Brien, Apples senior vice president of Retail + People. ”Marunouchi har en fantastisk energi, og vores teams glæder sig til at tage imod kunderne for første gang på lørdag i vores største butik i Japan.”
Apples femte butik i Tokyo har en helt unik facade med vitrinevinduer i to etager, som er fremstillet af særligt støbt aluminium for at opnå tredimensionale afrundede hjørner. De er de første af deres slags, og vinduerne gør, at det pulserende gadeliv i det omkringliggende område knyttes sammen med butikken. Indenfor er der lokal bambus i vinduesåbningernes kanter for at trække livet udenfor ind. Gårdhaven i dobbelt højde, som ligger i hjertet af butikken, forbinder begge etager og er det nye hjem for ”Today at Apple” i Tokyo.
Butikken vil være vært for skabere i verdensklasse, som leder ”Today at Apple”-sessionerne, og det hele starter med ”Tokyo Creative Guild”, som er en særlig serie i 12 dele, som fejrer åbningen. Hos Apple Marunouchi kan kunderne afprøve alle Apples produkter, få tekniske råd og support, og de kan slippe deres kreativitet løs med ”Creative Pros”.
Mere end halvdelen af de 130 medlemmer af teamet hos Apple Marunouchi kommer fra Apple-butikker i hele Japan. Tilsammen taler teamet 15 sprog og er klar til at tage imod besøgende fra hele verden.
Senere denne måned vil Apple også flytte Apple Fukuoka til en ny og udvidet placering og færdiggøre ombygningen af Apple Omotesandō
Hvis du vil tilmelde dig en eller flere ”Today at Apple”-sessioner, skal du gå ind på apple.com/jp/today og siden ”Tokyo Creative Guild”.
Billeder af Apple Marunouchi