UPDATE 16. juli 2019

Apple giver et smugkig på nye emojis, der kommer til iPhone til efteråret

Animeret udvalg af nye emojis, der kommer til efteråret.
Der kommer nye emojis til iPhone, iPad, Mac og Apple Watch her til efteråret.
Apple fejrer World Emoji Day med et smugkig på et udvalg af nye emojis, der kommer til efteråret, og løfter sløret for de nyeste design, som tilfører endnu mere mangfoldighed til tastaturet sammen med sjove og spændende tilføjelser til populære kategorier som mad, dyr, aktiviteter og smileys.
I en omfattende opdatering til Holde i hånd-emojien, der typisk bruges til at repræsentere kærestepar og forhold, kan brugerne nu tilpasse personerne, som holder i hånd, ved at vælge enhver kombination af hudfarve i tillæg til køn – det åbner op for over 75 mulige kombinationer. 
Fire emojis, der holder i hånd.
Stærke opdateringer til emoji opfordrer til større inklusion og mangfoldighed.
I kølvandet på Apples forslag til Unicode Consortium sidste år om at introducere flere emojis med handicap som tema vil emoji-tastaturet få selskab af en ny førerhund, et øre med høreapparat, kørestole, en armprotese og en benprotese. Fejring af mangfoldighed i alle mulige former er helt central for Apples værdier, og disse nye muligheder bidrager til at lukke et betydeligt hul i emoji-tastaturet. 
Mange andre emoji-kategorier står til at få spændende opdateringer med en ny gabende smiley, en badedragt, nye madvarer som vaffel, falafel, smør og hvidløg samt nye dyr som dovendyr, flamingo, orangutang og stinkdyr.
59 nye emojis bliver tilgængelige til efteråret med en gratis softwareopdatering til iPhone, iPad, Mac og Apple Watch. Der findes lige nu tusindvis af emojis, bl.a. smileys til at udtrykke sindsstemninger og følelser, kønsneutrale smileys, flere professioner, diverse beklædningsdele, madvarer, dyr, fantasivæsener og mange flere. Der bliver skabt nye emojis ud fra de godkendte tegn i Unicode 12.0.

Billeder af World Emoji Day

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36