PRESSEMEDDELELSER 20. marts 2019

AirPods – verdens mest populære trådløse hovedtelefoner – bliver endnu bedre

Nye AirPods drives af den nye H1-chip og har 50 procent mere taletid, håndfri “Hej Siri” og muligheden for et trådløst opladeretui

AirPods i opladeretui.
Nye AirPods, der viderefører den magiske oplevelse, kunderne er vilde med, giver 50 procent mere taletid, håndfri “Hej Siri” og muligheden for et nyt trådløst opladeretui.
Cupertino, Californien – I dag offentliggjorde Apple nye AirPods, den anden generation af verdens mest populære trådløse hovedtelefoner. AirPods revolutionerede den trådløse lydoplevelse med et banebrydende design, og de nye AirPods viderefører den magiske oplevelse, kunderne er vilde med. Den nye Apple-designede H1-chip, udviklet specifikt til hovedtelefoner, giver en effektiv ydeevne, hurtigere forbindelsestider, mere taletid og praktisk håndfri “Hej Siri”. AirPods fås enten med et almindeligt opladningsetui eller et nyt trådløst opladningsetui, som gør det nemt at oplade derhjemme og på farten. De nye AirPods og AirPods med trådløst opladningsetui kan bestilles på apple.dk og i Apple Store-appen fra i dag.
“AirPods gav en magisk trådløs oplevelse og er blevet et af de mest populære produkter, vi nogensinde har lavet. De kan nemt sluttes til alle dine enheder, og de giver en krystalklar lyd og har intuitiv, innovativ betjening af din musik og lyd,” sagde Phil Schiller, Apples senior vice president for Worldwide Marketing. “Verdens bedste trådløse hovedtelefoner er lige blevet endnu bedre med de nye AirPods. De drives af den nye Apple-designede H1-chip, som giver en ekstra times taletid, hurtigere forbindelser, håndfri ‘Hej Siri’ og det praktiske nye trådløse batterietui.”
AirPods i etui ved siden af iPhone.
Med funktionen “Hej Siri” er det blevet nemmere med de nye AirPods at skifte sang, foretage et opkald, justere lydstyrken og få vejvisning.
Den nye Apple-designede H1-chip har tilpasset ny lydarkitektur for at skabe en revolutionerende lydoplevelse og forbedret synkronisering. H1 gør det muligt for AirPods at levere op til 50 procent mere taletid sammenlignet med den første generation af AirPods. Det er lettere end nogensinde før at skifte mellem enheder, når du hører musik på iPhone, Apple Watch eller iPad, med dobbelt så hurtige forbindelsestider. For første gang har AirPods nu den praktiske “Hej Siri”, som gør det lettere at skifte sange, foretage et opkald, justere lydstyrken eller få vejvisning ved blot at sige “Hej Siri”. 
Kvinde på sofa holder iPhone og lytter til AirPods.
Det er dobbelt så hurtigt at skifte mellem iPhone, Apple Watch, iPad eller Mac med de nye AirPods.
De nye AirPods fås enten med et almindeligt opladningsetui eller det nye trådløse opladningsetui. Hvert etui giver mulighed for flere opladninger, der giver i alt 24 timer lyttetid og sikrer, at dine AirPods er opladede og klar, uanset hvor du er. Det trådløse opladningsetui er designet på en sådan måde, at du frit kan vælge trådløs opladning med Qi-kompatible opladningsløsninger. En LED-lampe foran på etuiet giver et hurtigt overblik over opladningsstatus. Nuværende AirPods-kunder kan købe det trådløse opladningsetui separat. 
Priser og tilgængelighed
  • AirPods med almindeligt opladningsetui fås fra 1.379 kroner og kan bestilles på apple.dk og i Apple Store-appen fra i dag.
  • AirPods med trådløst opladningsetui fås fra 1.749 kroner og kan bestilles på apple.dk og i Apple Store-appen fra i dag. 
  • Kunder kan bestille det trådløse opladningsetui separat til 679 kronerapple.dk og i Apple Store-appen fra i dag. 
  • Som noget nyt for AirPods kan kunder få en gratis, personlig indgravering på deres AirPods med almindeligt opladningsetui og AirPods med trådløst opladningsetui i forbindelse med betalingen på apple.dk og i Apple Store-appen. 

Billeder af AirPods

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36