UPDATE
28. februar 2019
Apple hylder kvindelige kodere og kreatører på Kvindernes internationale kampdag
Partnerskab med Girls Who Code og eksklusiv Today at Apple-serie sigter efter at udvikle den næste generation af kvindelige ledere
Apple fejrer Kvindernes internationale kampdag i hele marts måned ved at fremhæve kvindelige udvikleres, musikeres, kunstneres, fotografers og iværksætteres historier og arbejde. Apple bygger også videre på sit engagement inden for uddannelse i form af et nyt partnerskab med Girls Who Code, som udvider læringsmulighederne for unge kvinder.
Som en del af sit uddannelsesinitiativ har Apple slået sig sammen med Girls Who Code om at støtte nye kodningsmuligheder for piger og unge kvinder i USA. Ved hjælp af Alle kan kode-forløbet kan 90.000 piger og Girls Who Code Club-facilitatorer i alle 50 amerikanske stater lære at bruge Swift – Apples programmeringssprog, der er nemt at lære, og som hundredtusindvis af apps og programmer er bygget med. Klubledere vil også modtage Swift-undervisning for at hjælpe med at udvide antallet og rækkevidden af kodningsklubber. Apple støtter uddannelsesmuligheder for elever i alle aldre og baggrunde og er forkærmer for pigers rettigheder til de samme uddannelsesmuligheder som drenge gennem sine Developer Academies, Alle kan kode-forløbet og arbejde med Malala Fund samt National Center for Women and Information Technology.
“Kvinder har fortjent muligheden for at få vores idéer til at forme fremtiden,” sagde Lisa Jackson, Apples Vice President for Environment, Policy and Social Initiatives. “Vi er meget glade for at støtte Girls Who Code, da de giver piger mulighed for at blive kommende udviklere og teknologiinnovatorer.”
I udvalgte Apple Stores i hele verden kan besøgende deltage i over 60 sessioner i “Made By Women”-serien med kunstnere, musikere, fotografer, appudviklere, videnskabskvinder og iværksættere i spidsen. Formålet under disse praktiske sessioner er at inspirere den næste generation til at slippe kreativiteten løs og bringe deres engagement og lidenskab op på et højere niveau.
Blandt sessionerne er der et App Lab hos Apple Causeway Bay med Hillary Yip, en 14-årig grundlægger og CEO af en sprogudvekslingsplatform, som afholder en session om at udvikle og pitche idéer til at bygge den ideelle sociale platform. Der er også mulighed for at deltage i et Art Lab hos Apple Michigan Avenue med Emily Grasile, Chief Curiosity Correspondent på Chicago Field Museum, som lærer deltagerne at inkorporere små eksemplarer fra Field Museums samling i vidtstrakte landskaber ved hjælp af Procreate-appen på iPad Pro og Apple Pencil.
Sessioner med kreative folk i spidsen vil blive afholdt i udvalgte butikker i Singapore, Kyoto, Hongkong, London, Milano, Paris, Dubai, San Francisco, Chicago, New York og Los Angeles.
I marts fejrer App Store kreative kvinder med apps og spil, som er udviklet af fremtrædende kvinder. Dagens app, der præsenteres i USA, vil være grundlagt, udviklet eller anført af en kvinde, bl.a. Bumble, TheSkimm og Stitch Fix. Hver fredag i marts kan du komme med bag scenen på App Stores fane I dag-fane med kvinder som Lisy Kane, en spilproducer og medgrundlægger af den nystartede virksomhed Girl Geek Academy, som sigter efter at få flere kvinder ind i gaming og teknologi. På Kvindernes internationale kampdag vil App Store-kunder også få adgang til specielle samlinger med spil om Marvels ikoniske kvindelige superhelt, Captain Marvel.
I løbet af måneden byder Apple Music på nogle af de mest visionære kvinder inden for musik med særligt sammensatte playlister og redaktionelle pakker. Beats 1 vil desuden sende programmer om inspirerende kvinder i 24 timer.
Kunderne kan også udforske iTunes for særligt udvalgte film og TV-serier med dynamiske kvindelige personer, tjekke Apple Podcasts for at lytte til programmer lavet af inspirerende kvinder og besøge Apple Books for at finde bøger, der ophøjer kvinders historier og oplevelser.
Apple Watch-brugere i hele verden kan også optjene en eksklusiv aktivitetspræmie og klistermærker til Beskeder, når de gennemfører et træningspas på mindst 1,6 km (1 mil) ved at gå, løbe eller køre i kørestol den 8. marts.1
Billeder fra Kvindernes internationale kampdag
- 1 For at se aktivitetsudfordringen skal brugerne opdatere deres iPhone til iOS 12.1.3 og Apple Watch til watchOS 5.1.3.