En givende kultur gør en verden til forskel

14-årige Michael Normoyle springer op fra sin stol for at skrive sin cifferkode på tavlen: ZLANZRVFZVPUNRY.

Resten af klassen begynder at skrive i rasende fart ved deres borde – de håber alle på at være den første, der løser gåden.

I undervisningen i kodning på Terence MacSwiney School i Cork i Irland bliver stemningen tit konkurrencepræget i gruppen af 14-15-årige. Det gælder særligt for Normoyle og klassekammeraterne Seán Harris og Michael McGlue – de kæmper alle tre om at blive udnævnt som årets dygtigste til kodning. 

Ordningen er en del af et særligt initiativ, som frivillige fra Apples kontorer i Cork, der ligger i nærheden, har gjort muligt. En gang om ugen besøger over ti frivillige skolen for at hjælpe med at undervise i kodning, tegning, fotografering, musik og video. Siden ordningen startede for tre år siden, har den forvandlet skolen – en af de mest økonomisk udfordrede i Irland – og dens elever.

Skolen er en ud af tusindvis af organisationer, hvor Apples medarbejdere laver frivilligt arbejde. Og for hver time en medarbejder giver, eller krone de donerer, giver Apple et pengebeløb, der matcher. I 2018 blev det til mere end en kvart million timers frivilligt arbejde og over 820 millioner kr. doneret til organisationer rundt omkring i verden.

Det gælder også for Kina, hvor Apple er en af de eneste globale virksomheder, der matcher medarbejderdonationer. 32 kinesiske velgørende organisationer er nu berettigede til at modtage midler, herunder China Foundation for Poverty Alleviation, som hjalp over 175.000 mennesker på tværs af 24 provinser med nødhjælp og beredskab bare i 2018.   

Siden Apples Giving-ordning startede for 8 år siden, er den blevet en stærk drivkraft til gavn for verden, og den har givet over 2,3 milliarder kroner til velgørende organisationer over hele verden. Men hvis du spørger dem, hvis liv er blevet ændret af ordningen, vil de sige, at fordelene kan måles i meget mere end kroner og ører. 

“Vi har mange elever, som har oddsene imod sig,” siger skoleleder på Terence MacSwiney, Phil O’Flynn. “Men denne ordning har hjulpet dem på vej, og vi har opdaget talenter, som vi ikke vidste, at de havde.”

Før de blev en del af ordningen, havde Normoyle, Harris og McGlue aldrig overvejet, at deres fremtidige karrierer kunne involvere kodning. De ville alle tre være de første i deres familier til at få mere end en ungdomsuddannelse, et mål som de sagtens kan nå ifølge deres lærer Linda Cagney og skoleleder O’Flynn.

“Man er nødt til at skabe håb, uanset hvilken sammenhæng man arbejder i,” siger O’Flynn. “Nogle gange har man brug for lidt hjælp til det, og det er det, ordningen giver – den giver skolen en hjælpende hånd.”

Tilbage i undervisningen i kodning forsøger eleverne stadig at decifrere Normoyles cifferkode. Endelig råber nogen svaret: “Mit navn er Michael.” 

Han smiler og bekræfter, at det er helt rigtigt. 

***

Lauren Cook, 24, var i gang med sit sidste år på San Jose State University i 2017 og havde fire jobs for at få det hele til at hænge sammen, da hun så en brochure, der reklamerede for en Second Harvest-madbank på skolen. Hun forlod stedet med andet end poser fulde af friske madvarer.

“Second Harvest hjalp mig med at blive den person, jeg er i dag – undskyld, jeg bliver lidt rørt,” siger Cook igennem tårer. “Det betød, at jeg kun behøvede et job, og det gav mig mulighed for at fokusere på mit studie.”

Siden finanskrisen i 2008 er antallet af mennesker, der hver måned modtager donationer fra madbanken Second Harvest i kommunerne Santa Clara og San Mateo, som omfatter det meste af Silicon Valley, steget med 47 % – fra gennemsnitligt 175.000 til 260.000. I 2018 alene betød det næsten 55 millioner måltider.

Frivillige fra Apple begyndte samarbejdet med Second Harvest tilbage i 2000. Sidste år brugte virksomhedens medarbejdere næsten 3.000 timer på at sortere og distribuere mad, hvilket gør madbanken til en af de største modtagere af Apples frivillige arbejde i USA. 

“Det vigtigste ved dette partnerskab er, at vi kan regne med de frivillige fra Apple,” siger adm. direktør for Second Harvest, Leslie Bacho. “Den langsigtede forpligtelse gør det muligt at prøve nye ting og nytænke, og det kommer bl.a. til udtryk i vores madbanke på institutioner for videregående uddannelse. Det giver mig håb om, at hvis man kan løse landets problemer med sult et sted, så bliver det her.”

***

Da Samuel Snowe, 29, åbnede pakken med sin brystbinder, blev han overrasket over, at der også lå noget andet i pakken.

“Vær den, du vil være,” stod der på sedlen. “Første skridt er at elske dig selv. Tak, fordi du er dig og helt fantastisk.”

Underskrevet med blot ‘Megan’. Snowe blev utroligt rørt – disse 21 ord mindede ham om, at han ikke var alene. 

I 2009 sprang Aydian Dowling ud som transkønnet, men hans sygeforsikring ville ikke dække overgangen. Det lykkedes i sidste ende ham og hans venner at indsamle de penge, han skulle bruge, men den negative oplevelse bevirkede, at han gerne ville hjælpe andre. For to år siden var han med til at stifte Point of Pride, hvis formålserklæring er “at gavne transpersoner, der har brug for det, igennem kønsbekræftende støtteordninger, der giver dem mulighed for at leve mere autentisk.”

Det inkluderer organisationens beklædningsordning, som har sendt over 3.500 gratis binders ud til mennesker over hele verden, blandt andet Snowe, sammen med en personlig opmuntrende besked.

Idéen om at vedlægge en besked opstod, da organisationen begyndte at samarbejde med Apple-medarbejder Liz Byrne, som nu er bestyrelsesmedlem hos Point of Pride. Liz modtog et opmuntrende brev fra en nær ven, da hun havde det svært i gymnasiet. Liz har siden organiseret næsten 20 skrivesessioner på Apples kontorer i Cupertino, Austin og Sacramento, som hundredvis af medarbejdere har deltaget i.

For Snowe var det altafgørende at modtage den gratis binder, men han siger, at beskeden havde endnu større betydning. 

“Som transkønnet føler du ofte, at du ikke fortjener at være i live – som om du ikke er et rigtigt menneske,” siger Snowe. “Og ting som dette minder os om, at vi stadig er mennesker, vi er stadig i live, og andre synes, at vi er noget værd.”