UPDATE 4. juni 2018

Apple løfter sløret for helt ny Mac App Store

Redesign giver nyt look, redaktionelt indhold og programmer fra Microsoft, Adobe og andre

Den nye Mac App Store vist på en Mac-skærm
Den helt nye Mac App Store, der følger med macOS Mojave, har fået et smukt nyt design, mere redaktionelt indhold og endnu flere fantastiske programmer til din Mac.
Sammen med macOS Mojave giver Apple en forsmag på en helt ny Mac App Store med et nyt look og bedre redaktionelt indhold, som gør det nemmere end nogensinde at finde gode Mac-programmer. Ligesom iOS App Store, der blev redesignet sidste år, fejrer den nye Mac App Store både programmer, spil og udviklere med den helt nye fane Discover med spændende historier, uddybende interviews, nyttige tips, samlinger af must-have-programmer og meget mere. Brugerne kan også glæde sig til de nye faner Create, Work, Play og Develop, så de kan finde den perfekte app til et bestemt projekt eller formål – lige fra musik-, video- og fotoprogrammer til virksomhedshjælpeprogrammer og spil.   
“Siden lanceringen i 2011 er Mac App Store blevet det største katalog med Mac-programmer og er i dag stadig det sikreste og bedste sted for brugere i hele verden at hente Mac-programmer,” sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “Vi er glade for at indvarsle en ny æra for Mac App Store med et smukt nyt look, unikt redaktionelt indhold og vægt på organisering til mennesker, så brugerne får mere ud af den måde, de bruger deres Mac på i dag.”  
Screenshot af Firewatch-programmet i den nye Mac Store

Den nye Mac App Store kombinerer gode beskrivelser og nyttige videoer, så brugerne kan se en demonstration af et program, før de downloader det.

Fantastiske nye programmer  

Mac App Store tilbyder allerede det største katalog af Mac-programmer, og der kommer endnu flere fantastiske programmer til. Blandt de programmer, der kommer snart, er Office fra Microsoft, Lightroom CC fra Adobe, BBEdit fra Bare Bones, Transmit fra Panic, Lens Studio fra Snap Inc. og Houseparty blandt andre.   
“Office 365 giver det bedste fra begge verdener for Mac-brugere – en oplevelse af produktivitet, som er umiskendeligt Office, men specielt udviklet til Mac,” sagde Kirk Koenigsbauer, Corporate Vice President hos Microsoft. “Vi er glade for at kunne tilbyde vores fælles kunder nem adgang til overførsler og opdateringer ved at gøre Office til en del af den nydesignede Mac App Store.”  
“Hos Adobe glæder vi os til, at Lightroom CC som den brancheførende fototjeneste nu bliver tilgængelig via Mac App Store næste år,” sagde Bryan Lamkin, Executive Vice President og General Manager for Digital Media hos Adobe. “Vi er også glade for at være repræsenteret i Mac App Store med dets nye design, der ikke kun gør det nemmere for brugerne at finde programmer som Lightroom CC, men også viser det flotte arbejde, der er blevet skabt og udviklet.”  
“Vi er meget begejstrede for, at Apple har organiseret Mac App Store bedre og inviterer til at gå på opdagelse,” sagde Rich Siegel, grundlægger og CEO i Bare Bones Software. “Efter netop at have fejret BBEdits 25 års fødselsdag som et førende Mac-produkt fortsætter vi med at se fremad, og vi er sikre på, at en robust Mac App Store kan være med til at give denne fantastiske platform en lys fremtid.”   
“Houseparty til Mac gør den enkle gruppevideochat tilgængelig for flere brugere end tidligere,” sagde Ben Rubin, medstifter og CEO i Houseparty. “Vi begyndte at forbinde mennesker med hinanden på en meningsfuld måde med vores mobilapp i iOS App Store, og nu er vi glade for også at kunne gøre Houseparty til Mac-brugere tilgængelig via den nydesignede Mac App Store.”  “Houseparty til Mac gør den enkle gruppevideochat tilgængelig for flere brugere end tidligere,” sagde Ben Rubin, medstifter og CEO i Houseparty. “Vi begyndte at forbinde mennesker med hinanden på en meningsfuld måde med vores mobilapp i iOS App Store, og nu er vi glade for også at kunne gøre Houseparty til Mac-brugere tilgængelig via den nydesignede Mac App Store.”   
“Vi er glade for igen at kunne tilbyde Transmit i Mac App Store,” sagde Cabel Sasser, medstifter af Panic Inc. “Apple lytter til udviklere som os og bruger mange kræfter på at gøre Mac App Store bedre for alle. Vi er spændte på at se, hvad fremtiden bringer.”  

Discover

Mac App Stores præsentation af en illustratorprofil i baggrunden
Den nye Mac App Store fejrer programmer, spil og udviklere med spændende historier, uddybende interviews, gode råd og meget mere.
Med den nye fane Discover kan brugerne hver uge finde uddybende artikler om de bedste Mac-programmer gennem fortællinger og samlinger og se, hvilke programmer der hitter mest. For første gang får brugerne via nyttige videoer, der afspilles automatisk, en dynamisk forsmag på programmer, så de kan se en demonstration af en app, før de downloader den.   

Create, Work, Play og Develop  

Den nye fane Work i Mac App Store
Fanerne Create, Work, Play og Develop giver nyttige anbefalinger og værdifuld viden om programmer for hvert af disse temaer.
Fanerne Create, Work, Play og Develop giver nyttige anbefalinger og værdifuld viden om programmer for hvert af disse temaer. Fanerne kan også hjælpe brugerne med at få mest muligt ud af programmer, de måske allerede har i forvejen, med tips og vejledninger, som selv de mest erfarne brugere vil finde nyttige.   
Tilgængelighed    
Den nye Mac App Store bliver tilgængelig med macOS Mojave til efteråret. Udviklerversionen af macOS Mojave fås til Apple Developer Program-medlemmer på developer.apple.com fra i dag, og en offentlig betaversion bliver tilgængelig for Mac-brugere i slutningen af juni på beta.apple.com. Få mere at vide på apple.com/macos/mojave.   

Billeder af Mac App Store

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36