PRESSEMEDDELELSER
9. april 2018
Apple forsynes nu 100 procent med vedvarende energi i hele verden
Yderligere ni Apple-leverandører forpligter sig til at bruge 100 procent miljøvenlig energi i produktionen
Cupertino, Californien – Som del af sit engagement i kampen mod klimaforandring og bestræbelserne på at skabe et sundere miljø meddelte Apple i dag, at alle virksomhedens anlæg rundt om i verden forsynes udelukkende af miljøvenlig energi. Det omfatter butikker, kontorer, datacentre og delte centre 43 lande, bl.a. USA, Storbritannien, Kina og Indien. Virksomheden annoncerede også, at yderligere ni produktionspartnere forpligter sig til at forsyne hele deres Apple-produktion med 100 procent miljøvenlig energi. Det bringer antallet af forpligtede leverandører op på 23.
“Vi stræber efter for at gøre verden til et bedre sted. Efter flere års hårdt arbejde er vi stolte af at have nået denne væsentlige milepæl,” sagde Tim Cook, Apples CEO. “Vi vil fortsat flytte grænserne for, hvad der er muligt med materialerne i vores produkter, den måde, vi genbruger dem på, vores anlæg og vores arbejde med leverandørerne for at skabe nye kreative og langsigtede vedvarende energikilder, fordi vi ved, at fremtiden afhænger af dem.”
Projekter om vedvarende energi
Apple og virksomhedens samarbejdspartnere iværksætter nye projekter om vedvarende energi rundt om i verden, hvilket forbedrer energimulighederne for lokalsamfund, stater og ligefrem hele lande. Apple skaber eller udvikler sammen med energiselskaber nye regionale projekter om vedvarende energi, som ellers ikke ville eksistere. Projekterne repræsenterer en lang række energikilder, herunder solcelleanlæg og vindmølleparker samt nye teknologier som brændselsceller med biogas, systemer til mikrovandkraftproduktion og teknologier til energiopbevaring.
Apple har i øjeblikket 25 igangværende projekter om vedvarende energi på verdensplan, en samlet produktionskapacitet på 626 megawatt, hvoraf 286 megawatt solenergi vil være tilgængelig i 2017 – virksomhedens hidtil højeste på et år. Der er også 15 projekter mere under opsejling. Så snart de er søsat, vil over 1,4 gigawatt miljøvenlig vedvarende energi blive fordelt på tværs af 11 lande.
Siden 2014 er alle Apples datacentre blevet forsynet udelukkende af vedvarende energi. Og siden 2011 har alle Apples projekter om vedvarende energi reduceret udledningen af drivhusgasser (CO2-udledning) med 54 procent fra sine anlæg rundt om i verden og forhindret næsten 2,1 mio. tons CO2 i at blive ledt ud i atmosfæren.
Apples projekter om vedvarende energi omfatter:
- Apple Park, Apples nye hovedkvarter i Cupertino, som nu er den største LEED Platinum-certificerede kontorbygning i Nordamerika. Bygningen forsynes udelukkende af vedvarende energi fra forskellige kilder, bl.a. i form af et 17-megawatt solcelleanlæg på taget og 4 megawatt brændselsceller med biogas, og styres af et mikronet med batteriopladning. Bygningen leverer endda miljøvenlig energi tilbage til det offentlige elforsyningsnet i perioder med lavt forbrug.
- Der er blevet udviklet projekter med over 485 megawatt vind- og solenergi i Kina for at afhjælpe den opadgående produktionsudledning.
- Apple fremlagde for nyligt sine planer om at bygge et topmoderne datacenter på 400.000 kvadratmeter i Waukee, Iowa, som allerede fra dag ét vil være forsynet alene af vedvarende energi.
- I Prineville, Oregon har virksomheden skrevet under på en købsaftale for en Oregon-vindmøllepark på 200 megawatt – Montague Wind Power-projektet – som forventes at være i drift ved udgangen af 2019.
- I Reno, Nevada, har Apple indgået partnerskab med det lokale forsyningsværk, NV Energy, og har over de sidste fire år iværksat fire nye projekter, der tilsammen producerer 320 megawatt solenergi.
- I Japan samarbejder Apple med Daini Denryoku, en lokal solcellevirksomhed, om at installere over 300 solcelleanlæg på tage, som skal producere 18.000 megawatt-timer vedvarende energi hvert år – nok til at forsyne mere end 3.000 japanske hjem med strøm.
- Apples datacenter i Maiden, North Carolina, understøttes af projekter, der producerer 244 kilowatt-timer vedvarende energi om året – det svarer til den energi, der bliver brugt i 17.906 husstande i North Carolina.
- I Singapore, hvor der ikke er meget land, har Apple tilpasset sig omgivelserne og installeret systemer til vedvarende energi på 800 tage.
- Apple er i øjeblikket i gang med at bygge to nye datacentre i Danmark, som allerede fra dag ét vil være forsynet udelukkende af vedvarende energi.
Forpligtede leverandører
I bestræbelsen på at op på 100 procent vedvarende energi til sine egne anlæg har virksomheden sat et eksempel, som andre kan følge. Apple meddelte desuden i dag, at 23 af sine leverandører nu forpligter sig til at drives af 100 procent vedvarende energi, herunder ni nye leverandører. Samlet set har miljøvenlig energi fra leverandørprojekter været med til at forhindre over 1,5 mio. tons drivhusgasser i at blive udledt i 2017 – svarende til at fjerne 300.000 biler fra vejene. Desuden har over 85 leverandører tilmeldt sig Apples Clean Energy Portal, en online-platform, som Apple udviklede for at hjælpe leverandørerne med at finde kommercielt bæredygtige løsninger med vedvarende energi i områder rundt om i hele verden.
Nye forpligtede leverandører omfatter:
- Arkema, en udvikler af højtydende biobaserede polymerer, som producerer for Apple på sine anlæg i Frankrig, USA, Storbritannien og Kina.
- DSM Engineering Plastics, der fremstiller polymerer og komponenter i Holland, Taiwan og Kina, som indgår i mange Apple-produkter, bl.a. stik og kabler.
- ECCO Leather, den første leverandør af forbrugsvarer, som forpligtede sig til 100 % vedvarende energi i sin Apple-produktion. Den læder, som ECCO fremstiller til Apple, kommer fra Europa, og garvningen og udskæringen finder sted på fabrikker i Holland og Kina.
- Finisar i USA, en brancheførende producent af optiske kommunikationskomponenter og VCSEL-lasere (Vertical-Cavity Surface-Emitting Lasers), som er drivkraften bag nogle af Apples nyeste funktioner som Face ID, selfies med Portræt-funktion og Animoji.
- Luxshare-ICT, en leverandør af tilbehør til Apple-produkter. Luxshare-ICT’s produktion til Apple finder primært sted i det østlige Kina.
- Pegatron, som står for monteringen af en række produkter, f.eks. iPhone, på sine to fabrikker i Shanghai og Kunshan i Kina.
- Quadrant, en leverandør af magneter og magnetiske komponenter i en række af Apples produkter.
- Quanta Computer, en af de første Mac-leverandører, der forpligtede sig til 100 % vedvarende energi i produktionen for Apple.
- Taiyo Ink Mfg. Co, som fremstiller loddemaske til trykte kredsløbskort i Japan.
Billeder af vedvarende energi hos Apple
Pressekontakt
© 2018 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, iPhone, App Store, iPad, Apple Watch, AppleCare, Today at Apple, og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.