PRESSEMEDDELELSER
27. marts 2018
Apple lancerer ny læreplan for at styrke elevernes kreativitet
Apple introducerer Skolearbejde, en effektiv ny app, der gør læring mere personlig
Chicago – Apple, der har mere end 40 års tradition for at skabe forandring i undervisningen, lancerede i dag en ny 9,7" iPad, der understøtter Apple Pencil1, samt undervisningsprogrammer udviklet specielt til at styrke elevernes kreativitet og inspirere dem til at få succes. Alle kan være kreative er en ny, gratis læreplan, som gør det sjovt og nemt for lærerne at integrere tegning, musik, filmproduktion eller fotografering i deres eksisterende undervisningsplaner inden for alle fag. Den nye læreplan er ligesom Apples vellykkede Alle kan kode-initiativ et unikt program, som er henvendt til lærere, og som skal sikre elevernes engagement og lyst til at lære.
Alle kan være kreative er udviklet til at udnytte fordelene ved den nye 9,7" iPad og brugen af Apple Pencil, så lærere og elever kan blive endnu mere kreative. Den nye iPad fås med rabat til skoler og er mere alsidig og funktionel end nogensinde før, idet den er udstyret med en stor Retina-skærm, A10 Fusion-chippen, forbedrede kameraer og avancerede sensorer, og samtidig er den utroligt nem at have med, nem at bruge og har batteritid til hele dagen.2 iPad giver også lærere og elever adgang til de gratis, indbyggede og effektive apps som Pages, Numbers, Keynote, GarageBand, Clips og iMovie samt de mere end 1,3 millioner apps i App Store, der er udviklet til iPad.
Apple lancerede også Skolearbejde, en effektiv ny app, som gør det nemmere for lærerne at udarbejde opgaver, se elevernes fremskridt og udnytte fordelene ved andre apps i klasseværelset. Skolearbejde bygger på succesen med Apples Klasseværelse-app, der anvendes på skoler verden over som en hjælp til at integrere iPad i klasseværelset. Skolearbejde og Klasseværelse er udviklet til at hjælpe lærere og administratorer med at integrere Apples teknologi i skolerne på optimal vis.
“Mulighederne for at være kreative får eleverne til at engagere sig mere, og vi er rigtig glade for at kunne hjælpe lærerne med at realisere denne kreativitet i klasseværelset,” sagde Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Marketing. “Når vi kombinerer en iPads power, det kreative potentiale i Apple Pencil, mere end en million apps til iPad i App Store, den omfattende læreplan i Alle kan kode og Alle kan være kreative samt den unikke Klasseværelse-app og Skolearbejde-app, som støtter elevernes arbejde og hjælper skolerne med at administrere teknologien i klasseværelset, har vi tiltro til, at vi kan styrke læring og kreativitet på en måde, som kun Apple kan.”
Ny læreplan bringer kreative udtryksformer ind i alle fag
Alle kan være kreative er en række gratis læringsressourcer og undervisningsvejledninger, som gør det nemt for lærerne at flette tegning, musik, filmproduktion eller fotografering ind i alle lektioner, emner og opgaver. Læreplanen giver eleverne forskellige måder at udtrykke sig på og hjælper dem med at opdage og udvikle nye færdigheder.
Alle kan være kreative, der er udviklet i samarbejde med undervisere og kreative fagfolk, indeholder lærer- og elevvejledninger, lektioner, idéer og eksempler, der kan hjælpe lærere med at bringe kreativitet og nye kommunikationsfærdigheder ind i eksisterende fag som engelsk, matematik, fysik og historie.For eksempel kan eleverne bruge det indbyggede kamera i iPad til at lære om fraktaler, eller de kan bruge Apple Pencil og apps som Tayasui Sketches til at lære om symmetri.
I løbet af foråret vil Apple Stores begynde at undervise i Alle kan være kreative som led i deres faste Today at Apple-arrangementer for undervisere. Apples 501 forretninger i 21 lande har allerede afholdt knap 5.000 praktiske Teacher Tuesday-arrangementer i emner som kodning og app-design, film- og musikproduktion, præsentationer og regneark.
Med Skolearbejde-appen kan lærerne gøre læringen mere personlig
Skolearbejde er en ny app, som gør det nemmere for lærerne at udarbejde opgaver, se elevernes fremskridt og udnytte fordelene ved andre apps i klasseværelset på nye og spændende måder. Skolearbejde indeholder Handouts, som er en nem metode til at udarbejde og sende opgaver, næsten uanset indhold, fra weblinks til PDF'er og andre dokumenter.
Med Skolearbejde kan lærerne udnytte de effektive og kreative funktioner i apps til iPad. De kan nemt tildele en bestemt aktivitet i en app og dirigere deres elever direkte til det bestemte sted i appen. Populære apps til undervisning som Nearpod, Tynker og Kahoot har allerede indbygget understøttelse af Skolearbejde.
Der findes allerede et omfattende økosystem af af iPad-apps til undervisning. Ved hjælp af det nye framework til undervisning, ClassKit, kan udviklere nu nemt opdatere deres apps til at udnytte fordelene ved Skolearbejde, så det bliver nemmere at tildele aktiviteter og se elevernes fremskridt.
Skolearbejde-appen og de apps, der udnytter dens fordele, giver lærerne ny indsigt i, hvordan eleverne klarer sig, og hjælper dem med at skræddersy deres undervisning efter elevernes individuelle behov og evner. Med Skolearbejde får lærerne et øjebliksbillede af hver elevs samlede resultater i klassen, og de kan hurtigt tjekke elevernes app-aktiviteter og se, hvordan deres opgaver skrider frem.
Klasseværelse – nu også i Mac-version
Den effektive undervisningsassistent, Klasseværelse, som hjælper lærerne med at administrere elevernes iPad-enheder, styre eleverne gennem lektionerne, få dem til at holde fokus og dele arbejde med hinanden, kommer nu i en version til Mac.
Ved hjælp af Klasseværelse-appen kan lærerne nemt åbne apps, bøger og websider på alle elevernes enheder på én gang og sende eller modtage dokumenter. Via denne app kan lærerne se de enkelte elevers skærme i selve timen og dermed hjælpe eleverne med at holde fokus, tildele dele-iPads til bestemte elever i bestemte timer og endda også nulstille elevernes adgangskoder. Klasseværelse til Mac fås som betaversion i begyndelsen af juni.
Lærere og elever får 200 GB gratis iCloud-lagring
iCloud gemmer elevernes dokumenter og kreative projekter på en sikker måde og holder dem opdaterede, sikre og tilgængelige fra enhver enhed. Og fra og med i dag kan enhver lærer og elev, der har et administreret Apple-id, få adgang til 200 GB gratis iCloud-lagring.
Billeder af Alle kan være kreative
- 1 Apple Pencil sælges separat.
2 Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. De faktiske resultater kan variere.