UPDATE 7. december 2017

Apple afslører de mest populære apps, musik, film m.m. fra 2017

Drake, “Vaiana” og “Big Little Lies” er blandt de mest populære valg, når det gælder underholdning

Apple løfter sløret for sine 2017-hitlister og -trends og hylder de mest populære apps, sange, film, TV-udsendelser, bøger og podcasts på tværs af App Store, Apple Music, iTunes, iBooks og Apple Podcasts.
Redaktører og musikanmeldere fra Apple Music, App Store og iTunes fremhæver fantastisk indhold fra uafhængige kunstnere og udviklere fra hele verden.

Musik

Drake fortsætter sin musikdominans med “More Life”, der topper albumhitlisterne.
I Apple Music er det Drake, der topper listen for årets album med “More Life”, mens Ed Sheerans “Shape of You” får æren af at være årets mest populære sang. Taylor Swifts album “reputation” er allerede oppe på en tredjeplads på den amerikanske albumhitliste for 2017 på trods af, at albummet kun har været på gaden i ganske kort tid. Apple Music Up Next 2017-kunstnere som Khalid, Daniel Caesar og 6LACK er alle blevet nomineret til en Grammy som følge af deres store succes i år.
Zane Lowe, Creative Director og vært på Beats 1, dækker Apple Music-trends i 2017.

Apps

App Stores redaktører peger på fire trends, der er slået igennem i app-kulturen i 2017: Introduktionen af AR-apps og -spil  (augmented reality), den stigende popularitet i konkurrencemæssig gaming i realtid, apps med fokus på mental sundhed og mindfulness samt apps, der giver os helt nye måder at fortælle historier og læse på.
Redaktionens valg af årets app og årets spil
Årets iPhone-app 2017: Calm
Årets iPhone-spil 2017: Splitter Critters
Årets iPad-app 2017: Affinity Photo
Årets iPad-spil 2017: The Witness
App-toplister
iPhone-brugere med iOS 11 vil se iPhone-hitlisterne nedenfor, mens iPad-brugere med iOS 11 vil se iPad-hitlisterne.

iTunes-film

“Vaiana” er den mest sete film i år.
Årets mest populære film blev “Vaiana” efterfulgt “Rogue One: A Star Wars Story” og “Wonder Woman”. iTunes baner vejen for 4K HDR-indhold, og de fleste mest populære film er allerede tilgængelige i 4K HDR. Det gælder også for filmklassikere og julefavoritter som Harry Potter-filmserien, “Alene hjemme”, “Office Christmas Party” og “Grinchen – Julen er stjålet”.

iTunes TV

“Game of Thrones” er den mest sælgende TV-udsendelse på iTunes.
Drama er den genre, der dominerer TV-hitlisterne i iTunes i år, hvor favoritter som “Game of Thrones” og “The Walking Dead” er at finde på topplaceringerne. Blandt nye TV-serier, der topper hitlisterne i år, finder man HBOs “Big Little Lies”, NBCs “This Is Us”, PBS’ “Victoria” og FXs “The Americans”.

Apple Podcasts

“Fresh Air” er den mest downloadede podcast i 2017.
“Fresh Air” er også i år den mest downloadede podcast. Daglige nyheder har vist sig at være en populær genre med nye podcasts fra i år, f.eks. “The Daily” fra New York Times og “Up First” fra NPR, der begge rangerer blandt årets mest downloadede podcasts. True crime-genren fortsætter sin popularitet med top-udsendelser som “A Murder On Orchard Street”, “Dirty John” og “S-Town”  

iBooks

“The Handmaid’s Tale”, der også er lavet som TV-serie i år, blev en bestseller-bog.
Dette års iBooks-hitlister i fiktionsgenren er fyldt med bogtitler, der er blevet lavet som TV-serier – heriblandt “The Handmaid’s Tale” og “Big Little Lies” samt “feel-good”-titlen “Before We Were Yours”. “Hillbilly Elegy” topper faglitteratur-listen foran en stribe andre titler, der omhandler aktuelle begivenheder og politik. 

iTunes U

Det har aldrig været nemmere at lære noget nyt.
Datalogi har været et stort fokusområde i 2017, hvor de tre mest populære kurser på iTunes U handler om at lære at kode og udvikle apps med Swift. Dette års populære kurser dækker hele spektret af menneskets nysgerrighed – fra musikkens sprog til menneskelige følelser, personlig økonomi og maskinlæring.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36