PRESSEMEDDELELSER 5. juni 2017

Mere intelligens og flere funktioner i Apple Watch med watchOS 4

Dette efterår lancerer Apple Siri-urskiven, avanceret aktivitetscoaching og en ny musikoplevelse

San Jose, Californien – Apple gav i dag et smugkig på WatchOS 4, der har en proaktiv Siri-urskive med de oplysninger, som brugerne oftest har brug for i løbet af dagen, samt personlig aktivitetscoaching og en helt ny musikoplevelse. Opdateringen indeholder forbedringer af appen Træning og introducerer GymKit, en banebrydende teknologiplatform, hvor Apple Watch forbindes med cardioudstyr under træningen. 
Apple Watch-brugere vil snart kunne parre deres enhed med cardioudstyr.
“Apple Watch er den ultimative enhed til en sund livsstil, og watchOS 4 gør det nu endnu mere intelligent end tidligere,” siger Jeff Williams, Apples Chief Operating Officer. “Vi har skabt en gennemført og individuel oplevelse med de smarte apps Aktivitet og Træning samt Siri-urskiven, som viser dig de oplysninger, du har brug for, når du har brug for dem. Desuden giver vi brugerne deres yndlingsmusik direkte på håndleddet, helt enkelt.”

Intelligens

Apple Watch vil hjælpe brugerne med at færdiggøre deres Aktivitetscirkler hver dag.
Siris intelligens fylder endnu mere i Apple Watch med den nye Siri-urskive. Hver gang brugeren løfter hånden, opdateres oplysningerne på skærmen dynamisk på baggrund af tidspunktet på dagen, daglige rutiner og relevante data fra apps som Aktivitet, Alarmer, Vejrtrækning, Kalender, Kort, Påmindelser og Wallet og overskrifter fra den nye Apple News-app til Apple Watch.
watchOS 4 giver visuel fejring af hverdagens aktivitetsbedrifter.
Med watchOS 4 leverer appen Aktivitet avanceret coaching og individualiseret opmuntring for at hjælpe brugeren med at udfylde sine Aktivitetscirkler oftere og nå sine mere langsigtede mål. Hver morgen vil brugerne modtage en personligt tilpasset meddelelse, hvis de er tæt på at få en bedrift, eller et forslag til, hvad de kan gøre for at nå op på samme aktivitetsniveau som dagen før. Efter behov vil de sidst på dagen få at vide, præcis hvor langt de skal gå for at udfylde deres aktivitetscirkler, før dagen er omme. Brugerne vil også modtage unikke Månedlige udfordringer, der er designet specielt til dem.
Den redesignede Musik-app, som automatisk synkroniserer dine Mix med ny musik, Mix med favoritter og den musik, der oftest lyttes til.
Musikoplevelsen bliver mere personlig end nogensinde før med en redesignet Musik-app, som automatisk synkroniserer dine Mix med ny musik, Mix med favoritter og den musik, der oftest lyttes til. Med endnu flere sange lige ved hånden gør den problemfrie kombination af Apple Watch og AirPods det til en perfekt oplevelse at lytte til musik under træning eller på farten.

Fitness

Apple Watch-brugere vil få en problemfri oplevelse med maskiner med GymKit.
Den opdaterede app Træning inkluderer nu automatiske indstillinger til svømning i pool og nye bevægelses- og pulsalgoritmer til HIIT-træningspas (High Intensity Interval Training). Med watchOS 4 kan kunder, der gennemfører flere træningspas i træk eller træner til et triatlon, kombinere flere træningspas for at indsamle data om kalorier og tid i alt.
De nye funktioner i appen Træning har indstillinger til HIIT-træning (High Intensity Interval Training).
Med GymKit vil kunder, der bruger deres foretrukne cardioudstyr, snart kunne parre deres Apple Watch direkte med løbebånd, crosstrainere, motionscykler, spinningcykler eller stepmaskiner fra globale producenter som Life Fitness eller Technogym med et enkelt tryk. For første gang nogensinde bliver data, som ikke tidligere er blevet udvekslet mellem smartwatch og fitnessudstyr, synkroniseret problemfrit – f.eks. kalorier, afstand, hastighed, trappetrin, hældning og tempo – hvilket resulterer i så nøjagtige målinger som muligt med mindre betjening af enhederne.

Urskiver og -remme

Udover Siri-urskiven giver de nye Toy Story-urskiver de populære Pixar-personligheder Woody, Jessie og Buzz Lightyear nyt liv, og Kalejdoskop-urskiven forvandler statiske billeder til fascinerende mønstre. De nye komplikationer omfatter Spiller nu og Apple News.
I dag har Apple også introduceret nye remme i sommerfarver, som giver kunderne endnu flere muligheder for at udtrykke deres personlige stil. Årstidens sortiment byder på flotte Sportsremme, en Klassisk spænderem i klar gul og Nike Sportsremme, som matcher farverne i Nike Air VaporMax Flyknit Day to Night-kollektionen. For at fejre mangfoldighed og inklusion tilbyder Apple nu også en Vævet nylonrem i Pride Edition med regnbuestriber.

Betalinger fra person til person med Apple Pay

Nu kan du foretage og modtage betalinger fra person til person med Apple Pay på Apple Watch.
Med watchOS 4 kan Apple Watch-brugere hurtigt, nemt og sikkert foretage og modtage betalinger fra person til person med venner og familie med Apple Pay, i Beskeder eller ved hjælp af Siri. Når brugerne modtager betaling, går pengene ind på deres nye Apple Pay Cash-konto, og de kan med det samme sende dem videre, købe ind med Apple Pay i butikker og apps eller overføre dem til deres bankkonto.
Pricing and Availability
  • watchOS 4 vil kunne fås i efteråret som en gratis opdatering til Apple Watch parret med iPhone 5s og nyere modeller med iOS 11. Medlemmer af iOS Developer Program har øjeblikkelig adgang til WatchKit til watchOS 4 på developer.apple.com. Du kan finde flere oplysninger på apple.com/watchos-preview. Der tages forbehold for ændringer i funktionerne. *Visse funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle lande og regioner. Mix med favoritter og Mix med ny musik kræver et Apple Music-abonnement. Betalinger fra person til person og Apple Pay Cash vil kunne fås i USA på iPhone SE, iPhone 6 og nyere, iPad Pro, iPad (5. generation), iPad Air 2, iPad mini 3 og nyere og Apple Watch.
  • Apple Watch fås med urkasser i to forskellige størrelser, 38 mm og 42 mm. Apples Watch Series 1 fås med urkasser i guldfarvet, rosaguld-farvet, sølvfarvet eller space grey aluminium med en Sportsrem, og priserne starter fra kun 2.399 DKK. Apple Watch Series 2 fås med urkasser i guldfarvet, rosaguld-farvet, sølvfarvet eller space grey aluminium eller i sølvfarvet eller space grey rustfrit stål med et stort udvalg af remme, og priserne starter fra 3.299 DKK. Det keramiske Apple Watch Edition har en startpris på 10.999 DKK fra Apple.com, Apple Stores og udvalgte autoriserede Apple-forhandlere og -udbydere. Find oplysninger om lokal tilgængelighed på locate.apple.com. Apple Watch Nike+ har en startpris på 3.299 DKK.
  •  De nye Sportsremme og Klassiske spænderemme til Apple Watch kan fås i dag på Apple.com og vil senere i denne uge kunne købes i Apple Stores, hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere og -udbydere i USA og i over 35 lande og regioner som f.eks. Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Italien, Japan, Holland, Rusland, Singapore, Sydkorea, Spanien, Sverige, Schweiz, Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien. Sportsremmen koster 399 DKK, og den Klassiske spænderem koster 1.199 DKK.
  • Den nye Vævede nylonrem i Pride Edition fås i dag på Apple.com og vil senere i denne uge kunne købes i Apple Stores i USA og i over 35 lande og regioner som f.eks. Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Italien, Japan, Holland, Singapore, Sydkorea, Spanien, Sverige, Schweiz, Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien. De Vævede nylonremme koster 399 DKK.
  • Nike Sportsremmene i nye farver kan fås i dag på Apple.com, Nike.com og i udvalgte butikker, der forhandler Nike, og vil senere i denne uge kunne købes i Apple Stores, hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere og i udvalgte specialiserede butikker og stormagasiner i USA og i over 35 lande og regioner som f.eks. Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Italien, Japan, Holland, Rusland, Singapore, Sydkorea, Spanien, Sverige, Schweiz, Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien. Nike Sportsremmen koster 399 DKK.
  • Kunder, der køber Apple Watch fra Apple vil blive tilbudt gratis personlig indstilling online*, som vil hjælpe dem med at indstille og tilpasse deres nye Apple Watch med kalendere, notifikationer og meget andet.

Billeder af watchOS 4

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36