PRESSEMEDDELELSER 12. maj 2017

Apples første investering fra Advanced Manufacturing Fund går til Corning

Investering på 200 mio. dollar i revolutionerende metoder inden for glasproduktion

HARRODSBURG, Kentucky – 12. maj 2017 – Apple offentliggjorde i dag, at Corning Incorporated vil modtage 200 mio. dollar fra Apples nye fond Advanced Manufacturing Fund som del af virksomhedens engagement i at fremme innovation blandt Amerikanske producenter. Investeringen skal støtte Cornings forskning og udvikling (R&D), kapitaludstyr og de nyeste processer til glasproduktion. Cornings 65 år gamle anlæg i Harrodsburg har spillet en central rolle for det 10 år lange samarbejde mellem de to innovative virksomheder, og anlægget skal ligeledes være i centrum for Apples investering.
“Corning har i mange år været leverandør til Apple og er et fremragende eksempel på en leverandør, der fortsat formår at tænke i nye baner,” sagde Jeff Williams, Apples chief operating officer. “Partnerskabet begyndte for 10 år siden med den allerførste iPhone. Og i dag vil alle i verden, der køber en iPhone eller iPad, røre ved glas, som er udviklet i USA. Vi er meget stolte over vores samarbejde gennem årene, og vi vil fortsætte med at investere i Corning, der har en så stor tradition for innovative fremstillingsprocesser.”
Apple vil investere mindst 1 mia. dollar i amerikanske virksomheder gennem fonden, som er etableret med henblik på at fremme innovative produktionsmetoder og skabe jobs til højt kvalificerede personer, der skal være med til at danne grundlaget for en ny æra af teknologi-drevet produktion i USA.
“Cornings lange partnerskab med Apple har ikke kun ført til vigtige fremskridt i glasteknologien, der har givet kunderne nye muligheder. Det har også være med til at skabe jobs til næsten 1.000 amerikanere og gjort det muligt for os at fortsætte vores vækst og ekspansion i USA,” sagde Wendell P. Weeks, Chairman, Chief executive officer og President for Corning. “Med denne investering vil vores anlæg i Harrodsburg fortsat være et globalt centrum for glasteknologi af den bedste kvalitet.”
Apples aktiviteter giver arbejde til 2 mio. mennesker på tværs af alle 50 stater i USA, hvoraf 450.000 jobs kan tilskrives Apples indkøb og investeringer i amerikanske leverandører. Alene sidste år brugte Apple over 50 mia. dollar hos mere end 9.000 leverandører og producenter i landet.
Siden opfindelsen af Gorilla Glass i 2007 har partnerskabet mellem Apple og Corning skabt og fastholdt næsten 1.000 jobs inden for R&D, produktion og administration i Corning-virksomheden, herunder over 400 jobs i Harrodsburg. Corning har indkøbt tilstrækkeligt med varende energi til at dække fremstillingen af alle sine produkter til Apple.
Pressekontakt:
Martin Lund Nielsen
Apple
media.dk@apple.com
33 42 22 36  

    © 2017 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.