iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV er nogle af de mest powerfulde værktøjer, der nogensinde er udviklet til læring, udforskning og til at holde kontakten med. Forældre elsker dem. Børn elsker dem. Og vi udvikler hele tiden nye funktioner, der er med til at sikre, at dine børn bruger dem på en tryg måde. Også for dig.
Gode værktøjer, der giver forældre ro på.
Følg med i familiens brug af apps.
Skærmtid giver dig et klart overblik over, hvor meget tid du og børnene bruger i apps, på websites og med jeres enheder sådan helt generelt. Du kan få ugentlige rapporter eller se oplysninger om brug af bestemte apps, notifikationer, og hvor tit enheden er blevet brugt.
Indstil begrænsninger og undtagelser.
Med Skærmtid kan du også indstille den mængde tid, du og dine børn kan bruge hver dag i bestemte apps og på bestemte websites. Du kan lave undtagelser for bestemte apps, f.eks. Beskeder eller undervisningsapps, og børnene kan altid bede om at få mere tid. Så kan du vælge at sige ja eller nej.
Giv dem lidt skærmfri tid.
Med Skærmfri tid kan du indstille et bestemt tidspunkt, f.eks. ved sengetid, hvor apps og notifikationer bliver blokeret. Du kan vælge, hvilke apps der skal være adgang til, og hvilke der skal blokeres.
App Store. Et sikkert sted for børn.
Kategorien Skabt til børn i App Store er særligt tilpasset til at være et fantastisk sted for familiens yngste medlemmer. Og vi tjekker alle apps for at sikre, at de er, hvad de giver sig ud for at være. Under Indholdsbegrænsninger kan du desuden vælge et aldersinterval, så dine børn kun kan købe og hente apps, der er velegnede til dem. Det gælder også håndplukkede anbefalinger.
Vælg, hvilke apps de kan bruge.
Du kan forhindre dine børn i at installere nye apps såsom sociale medier eller apps med billeddeling. Du kan også helt deaktivere Safari-browseren. Aktivér Spørg før køb. Så kan du godkende eller afvise direkte fra din enhed, hver gang dine børn forsøger at købe eller hente apps.
Det er nemt at sætte apptidsgrænser.
Med Kombineret begrænsning kan du samle individuelle apps og websites, og endda hele kategorier, i en enkelt begrænsning, som er nem at administrere. Sæt en begrænsning for en gruppe apps og websites, som f.eks. spil eller dine børns foretrukne streamingapps.
Vælg, hvem de taler med.
Begrænsning for kommunikation giver dig mulighed for at vælge, hvem dine børn kan kommunikere med i løbet af dagen og under skærmfri tid. Så er du sikker på, at du kan komme i kontakt med dem.
Beskyt dem på nettet.
Du kan indstille dine børns enheder til at begrænse voksent indhold eller til kun at åbne websites, som du har valgt. Der er også mulighed for at installere særlige browsere, som er beregnet til at vise børnevenligt indhold og intet andet.
Giv et minut mere.
Giv dine børn et minut mere til at færdiggøre det, de er i gang med. De får en notifikation, når de har nået deres tidsgrænse, så de hurtigt kan afslutte en samtale, gemme en fil eller lukke et spil, før tiden udløber.
Sørg for, at det, de ser, er passende.
Med nogle få tryk kan du forhindre dine børn i at få adgang til film, serier, musik, musikvideoer, apps, bøger og podcasts, der indeholder ting, som du ikke har lyst til, at de skal se eller høre.
Styr deres køb i apps.
Mange apps, også dem, der er gratis, gør det muligt (eller opmuntrer til) at foretage køb i selve appen. Du kan automatisk blokere for alle køb i apps med en indstilling under Indhold- og anonymitetsbegrænsninger.
Find din mistede enhed med Find.
Find dem på kortet.
Med Find-appen kan offline enheder med Wi‑Fi sende Bluetooth-signaler, som kan registreres af Apple-enheder i brug i nærheden. De videresender derefter din enheds registrerede placering til iCloud, så du kan finde den i appen.
Lad familie og venner vide, hvor du er.
Find nemt venner og familiemedlemmer, så I kan være koordineret og sørge for, at børnene er et sikkert sted. Med fanen Personer kan du invitere venner til at dele en placering eller automatisk modtage meddelelser baseret på placering. F.eks. når dit barn tager fra skole. Forældre kan tilmed administrere, hvordan deres børn deler placeringer.
Det hele er anonymt.
Processen er helt anonym og end-to-end-krypteret, så ingen, heller ikke Apple, kender identiteten på en rapporteret enhed. Og fordi rapporteringen sker i stilhed ved hjælp af bittesmå stykker data, som følger med eksisterende netværkstrafik, skal du ikke bekymre dig om batteritid, dataforbrug eller anonymitet.
Del apps, film, musik og meget mere.
Få familien i gang med et Apple-id.
Det første, I skal gøre for at dele, er at sørge for, at alle familiemedlemmer har et Apple-id. På den måde får I alle sammen jeres eget private login, så I kan holde jeres personlige oplysninger adskilt. Det er hurtigt og nemt. Forældre kan endda oprette et til børn under 13 år.
Så kan I være én stor, glad og sund familie.
Sikkerhed kommer først. Også for de unge bilister.
Ingen bør blive forstyrret af mobilen, mens de kører bil. Med fokusfunktionen I bil undgår du, at din iPhone distraherer dig med beskeder, opkald og meddelelser, når du er på vej til din destination. I nødstilfælde kan den, der ringer op, tilsidesætte funktionen og stadig komme igennem.
Hold alle i fin form.
Apple Watch hjælper alle med at komme i form på en sjov måde. Lav f.eks. en lille konkurrence om, hvem der først får lukket aktivitetscirklerne Stå, Bevægelse og Motion hver dag. Og vinderen er … hele familien.
Skru ned for det blå lys om natten.
Forskning viser, at det kan være sværere at falde i søvn, hvis du ser på blåt lys lige inden sengetid. Night Shift justerer automatisk skærmen til den varmere ende af farveskalaen, når solen går ned.
Bedre søvn giver bedre trivsel.
Indstil din iPhone eller iPad til at give dig og dine børn besked, når det er sengetid, og vække jer igen med tilpassede alarmer. Så slipper du måske for at sige “Så er det op” helt så ofte hver morgen. Hele familien kan desuden holde øje med deres søvnvaner ved hjælp af daglige, ugentlige og månedlige oversigter.
Få færre forstyrrelser.
Funktionen Forstyr ikke fjerner distraherende opkald og meddelelser i et tidsrum, som du vælger. Det er et rigtig godt værktøj, hvis du f.eks. vil forhindre, at dine børn bliver forstyrret, mens de sover eller laver lektier. Du kan selvfølgelig stadig få fat på dem, hvis det er et nødstilfælde.
Dine helbredsinfo er der, lige når de skal bruges.
På iPhone og Apple Watch kan ambulancefolk eller andre hurtigt få adgang til din Nødinfo og se vigtige oplysninger om f.eks. allergier, blodtype, nødkontakter m.m.
Nødopkald SOS.
Hvis du har brug for hjælp, kan du bede Siri om at ringe 112 eller til din nødkontakt. Du kan også indstille din iPhone eller dit Apple Watch til automatisk at ringe op til alarmcentralen, når du trykker på enheden på en bestemt måde.
Få fat i børnene ved nødstilfælde.
Selvom dine børn måske ikke har deres iPhone med i skole, kan du stadig få fat på dem i et nødstilfælde, hvis de har et Apple Watch med mobilforbindelse.
Teknologi skal være for alle.
Vi designer vores produkter til alle mennesker. Også dem, der har et handicap. Faktisk har hvert eneste Apple-produkt en lang række innovative funktioner, som hjælper alle til at kunne skabe nyt, udforske, holde sig i form og kommunikere.
Hjælp redningsfolkene med at finde dig.
Få hjælp, når du har mest brug for det. Når du ringer til 112 med din iPhone, deler du automatisk og sikkert din placering med redningsfolkene.
Din anonymitet. Frem for alt.
De enheder, som din familie bruger, indeholder rigtig mange personlige data. Derfor har vi designet vores hardware og software til at beskytte disse oplysninger. Touch ID og Face ID er f.eks. to af de mest avancerede sikkerhedsteknologier, der findes på personlige enheder. Vi har også gjort det nemt for forældre at justere anonymitetsindstillinger på deres børns enheder.
Apple hjælper også i klasseværelset.
Vores engagement i forhold til familier er ikke begrænset til hjemmets fire vægge. Apple-enheder skaber endnu flere muligheder i børnenes undervisning, og apps som f.eks. Klasseværelse og Skolearbejde hjælper lærerne med at holde eleverne på sporet. Underviserne har adgang til mange af de samme funktioner, som du har. Og Apple bruger ikke dine børns oplysninger til at lave profiler eller rette markedsføring mod dem.