Se videoen

Scottish Borders Kommune
Skotland

iPad blev introduceret i et landdistrikt og gav nye muligheder for 68 lokale skoler.

1 iPad til hver elev
68 grundskoler

Scottish Borders Kommune besluttede at investere i teknologi til alle skoler i hele skoledistriktet for at sikre lokal­samfundets fremtid. De ønskede at give eleverne lige adgang til læring og sørge for intuitive, brugervenlige undervisningsværktøjer til lærerne. Skolerne havde brug for enheder, der kunne fungere lige så godt offline som online for at løse udfordringer med begrænset internetadgang i visse landområder. Og de vidste, at de unge mennesker i lokalsamfundet havde brug for at udvikle de nødvendige færdigheder for at trives i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret.

Kommunen overvejede Apple og andre alternativer. iPad rummer et bredt udvalg af funktioner og professionelle læringsressourcer og skilte sig derfor ud som det bedste lærings- og undervisnings­værktøj. De udarbejdede planen “Inspire Learning”, som førte til finansiering og implementering af tusindvis af enheder i denne region på circa 4700 kvadratkilometer.

“Vi ville gerne vise, hvor engagerede vi er i uddannelse,” udtaler David Robertson, Chief Financial Officer i Scottish Borders Kommune. “Vi så på de samlede omkostninger: indkøbsprisen for enhederne, brugtværdien, som vi kunne få for dem, og leasingaftalen med Apple Finance. I vores tilfælde gav Apple mest valuta for pengene.”

Se videoen

Få mere at vide i videoen her. David Robertson beskriver, hvorfor iPad var den mest økonomiske løsning.

Efter implementeringen af iPad og Apple Professional Learning oplevede underviserne på alle 68 grundskoler enorme forandringer i undervisningen. Med iPad kunne underviserne gøre undervisningen meget mere interaktiv. Det mobile design gav mulighed for medrivende læringsoplevelser hvor som helst, f.eks. derhjemme under pandemien. Og iPads alsidighed understøttede hele læseplanen. Fra undervisning i botanik, hvor eleverne bruger Clips til at lave film om planter, til engelsktimer, hvor historier om Macbeth får nyt liv ved hjælp af Keynote.

“Nu kan jeg slet ikke forestille mig at undervise uden iPad. Alle elever får en, og det skaber derfor lige vilkår for alle. “Det er retfærdighed, hvis du spørger mig. Og det handler om at give folk det, de har brug for, når de har brug for det.”
Catherine Little Lærer, Scottish Borders Kommune

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere