District School Board Ontario North East
Ontario, Canada

Frigiver potentialet hos alle elever. Med iPad.

District School Board Ontario North East (DSB1) strækker sig over cirka tusind kvadratkilometer i det nordlige Ontario og har én vigtig opgave: at give alle 7300 elever på tværs af de 33 skoler mulig­hed for at klare sig godt. Skoledistriktet har en meget varieret og mangfoldig elevgruppe. En tredjedel af eleverne har særlige behov, og en anden tredjedel identificerer sig som indfødte – og der er næsten ikke nogen overlap mellem de to grupper. Det betyder, at det er en kæmpe opgave at give alle elever i distriktet gode mulig­heder for at klare sig godt.

I 2014 startede nogle lærere en græsrodsbevægelse for at få lov at bruge iPad i skolen. De så et stort potentiale i både tilgænge­lighedsfunktion­erne, læringsværk­tøjerne og mulig­hederne for at gøre under­visningen mere kreativ og personlig. iPad giver eleverne mulig­hed for at optage og redigere deres eget ind­hold og lave præsentationer og skriftlige fremstillinger, sam­tidig med at deres person­lige oplys­ninger forbliver anonyme. Det gør, at eleverne kan fremvise deres evner og viden på unikke, meningsfyldte måder.

I foråret 2015 præsenterede en gruppe elever et forslag for DSB1's bestyrelse, hvor de argumenterede for at gøre iPad til det fore­trukne under­visningsværktøj i distriktet. De viste, hvor alsidigt, intuitivt og kreativt et værktøj iPad er, og bestyrelsesmedlemmerne blev inspireret af elever­nes passion og de mange måder, de kunne demonstrere deres læring på.

Efter at have set potentialet, besluttede bestyrelsen sig for at godkende den investering, der skulle til for at indføre iPad over hele linjen på DSB1. I efteråret 2015 begyndte imple­men­t­eringen af iPad til alle elever i 4.-12. klasse, og i 2021 blev ordningen udvidet til at omfatte de mindste klasser til og med 3. klasse. Det har givet alle elever i distriktet lige ad­gang til tekno­logi og skabt langt større krea­ti­vitet i under­visningen.

Apples tekno­logi udgør grundlaget for innovativ under­visning i hele distriktet. På Bertha Shaw Public School, som er en grundskole, bruger lærerne iPad til at hjælpe eleverne med at forbedre deres læse­færdigheder og mundtlige kommunikationsevner på fransk. Eleverne lytter til franske tekster på iPad, optager deres mundtlige svar i Seesaw og lytter derefter igen for at tjekke udtalen. De bruger også iPad til at optage kortfilm og stop motion-anima­tioner, som de lægger stemme til på fransk. Disse forskel­lige læringsmetoder rækker ud over traditionelle skriveøvelser og giver eleverne mulig­hed for at engagere sig i aktiviteter, der matcher deres styrker og gør deres læring mere synlig for lærerne.

Elever i de mellemste klasser på New Liskeard Public School undersøger vigtige historiske emner på nye og innova­tive måder. Til deres projekter om indvandring laver eleverne f.eks. en podcast, en film eller en præsentation i GarageBand, iMovie eller Keynote, som frem­hæver de faktorer, der var medvirkende til, at folk forlod deres hjemlande, og de grunde, der fik dem til at komme til Canada. Fordi distriktet er så mangfoldigt, er det et særligt relevant og person­ligt emne, og iPad mulig­gør et ubegrænset kreativt udtryk, som giver større læringsudbytte.

DSB1 har erfaret, at der er en betyde­lig efterspørgsel blandt gymnasieeleverne efter mere autentiske op­le­velser, så lærerne på Timiskaming District Secondary School (TDSS) benytter en moderne tilgang til klassisk litteratur. I engelskunder­visningen bruger eleverne Keynote til at sætte Shakespeare ind i nye sam­menhænge ved at skabe iMessage-inspirerede chat-tidslinjer, som illustrerer, hvordan karakterer, der blev skrevet for hundreder af år siden, ville interagere i dag. Når de læser, bruger de Apple Pencil til at tegne, kommentere og fordøje kom­plekse tekster og tilføjer derefter et kommentarspor, hvor de forklarer deres tankeprocesser. Denne type analyse forbereder dem til kurser på universitetsniveau.

Elever på TDSS har også en unik mulig­hed for at lære førstehjælp. I deres sundhedsprogram bruges iPad sam­men med sofistikerede træningsdukker til at skabe natur­tro scenarier, og eleverne opfordres til at tænke hurtigt for at træffe den rette beslutning. Den slags autentiske op­le­velser giver eleverne vigtige færdig­heder til job inden for sundhedssektoren eller andre brancher, som de ellers ikke ville have haft ad­gang til.

Siden indførelsen af iPad i under­visningen på DSB1 er eleverne blevet betyde­ligt mere engage­rede i timerne, og der er næsten 10 % flere, som fuldfører uddan­nelsen. iPad hjælper eleverne med at udvikle vigtige tekno­logiske færdig­heder, gør dem mere nysgerrige og lærer dem at udtrykke sig på virkelig kreative og unikke måder, fra grundskolen til gymnasiet og videre.

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere