Brisbane State High School
Australien

Valget af Mac og iPad har inspireret til suveræn undervisning. Og læring.

1 Mac og iPad til hver lærer
1 iPad til hver elev
Over 3500 elever

Med over 230 lærere og 3500 elever er Brisbane State High School en af Australiens største og akademisk mest succesfulde offentlige skoler.

State High har fokus på inklusion og ønsker at give eleverne medbestemmelsesret. Ledelsen forstår, hvor vigtige lærerne er, når det gælder om at få de enkelte elever til at nå deres fulde potentiale – og med tekno­logi i ryggen har både elever og lærere bedre muligheder for at lykkes.

Efter succesen med at udstyre alle elever med en iPad besluttede de i 2020 at gå skridtet videre og give lærerne mulighed for at vælge mellem Mac og PC. Efterspørgslen på Mac var så stor, at ledelsen besluttede sig for at give alle lærerne den nyeste MacBook og dermed skabe et ensartet økosystem for undervisning og læring, som også under­støtter den eksisterende iPad-ordning.

“Mac og iPad er alsidige, kompatible og pålidelige og derfor ganske enkelt de bedste værktøjer til vores lærere,” siger vicerektor Emily Simons. “Sammen klæder de vores lærere på til at udføre deres arbejde bedst muligt.”

For eksempel er fysiklærer Luen Tobar klar over, at hans fag er en stor mundfuld for eleverne, og at hvert eneste øjeblik derfor tæller. Hver dag træder han ind i klassen, åbner sin Mac og har straks alle filerne til rådighed, så han kan begynde på under­vis­ningen med det samme og engagere eleverne. Og med batteritid til hele dagen kan han køre al under­vis­ningen på Mac uden at bekymre sig om at skulle stoppe og genoplade i løbet af dagen. “Når tekno­logien bare kører og under­støtter læringsprocessen, gør det mig til en meget bedre og mere effektiv lærer,” siger Luen.

Engelsklæreren Mike Edwards bruger Mac til at multitaske og være mere produktiv. Han holder styr på sit skema og de administrative op­gaver og skaber desuden dynamiske undervisningstimer vha. PowerPoint. I under­vis­ningen bruger han sin iPad Pro til at vise indhold på Apple TV ved hjælp af AirPlay. På den måde kan han bevæge sig rundt i lokalet og arbejde med eleverne enkeltvist, og eleverne kan komme med deres input ved hjælp af deres egen iPad og apps.

Paul Kennard, som underviser i moderne historie, husker, at han var ret skeptisk, da han skiftede fra PC til Mac. Men med støtte fra skolen fik han oplæring i grundlæggende apps som Kalender og satte sig derefter gradvist ind i de forskel­lige apps i sit egen tempo. “Nu har jeg arbejdsgangen på plads, jeg kan se fordelene, og fordi alle mine filer er på OneDrive, skifter jeg uden problemer mellem Mac og iPad, afhængigt af hvad der passer bedst til den enkelte opgave,” siger han.

Brisbane State High Schools skifte er et stærkt eksempel på, hvordan Mac og iPad sammen kan hjælpe lærerne med alt fra administrative op­gaver til spændende undervisning, der holder eleverne engagerede. De ved, at det er en investering i medarbejderne at udstyre lærerne med den bedste tekno­logi, og at det viser, at de sætter pris på selve under­vis­ningen. Lærerne på State High kan nu bedre hjælpe alle eleverne med at klare sig godt akademisk. Det har betydet, at over 90 % er kommet ind på den videregående uddannelse, der var deres førstevalg – et af de bedste resultater i Australien.

“Mac og iPad gør mit arbejde nemmere. Sammen sparer de mig tid og gør mig til en mere nærværende og effektiv lærer.”
Luen Tobar Fysiklærer, Brisbane State High School

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere