Jae Yu – datalogi

Studerer datalogi
Zhejiang University, Kina,
afgangsår 2022

“Jeg drømmer om at gøre livet lettere og mere behageligt for dem omkring mig. Det hjælper Apple Developer Tools mig med.”

Jae Yus passion for at skabe apps, der løser problemer i den virkelige verden, opstod på baggrund af en dyr vane: at miste cykler. Efter en hel dag med forelæsninger på Zhejiang University, hvor han studerer datalogi, kunne Jae og hans klassekammerater aldrig huske, hvor de havde efterladt deres cykler.

Derfor udviklede han iOS-appen Find My Bike, så han selv og andre studerende nu altid kan finde deres cykler, som de er så afhængige af.

Helt siden dengang han gik på efterskole og deltog i en videnskabslejr, har Jae drømt om at forandre verden gennem kodning. På lejren designede og programmerede han temperaturregulerende gardiner til en botanisk have, som gjorde det muligt at regulere udsættelsen for sollys og få planterne til at trives.

“Siden da er udvikling af apps med Swift blevet min primære hobby. Hele sommeren efter afslutningen af gymnasiet brugte jeg på at lære iOS-programmering på min MacBook Pro.”

I dag har Jaes fascination af ny teknologi fået ham til at melde sig ind i iOS-klubben på campus. Til det projekt, han er i gang med nu, bruger han iPad og Apple Pencil til at skitsere prototyper og UX-design, Noter til at dele planer med andre og AirDrop til nemt og sikkert at overføre filer mellem forskellige Apple-enheder.

“Jeg arbejder på at analysere relationen mellem følelser og musik," fortæller Jae om sin nye app, som giver patienter, der lider af søvnløshed, beroligende eller stimuliblokerende musik, der er tilpasset deres hjernebølger.

"Jeg er meget stolt af at være en del af en indsats, der fremmer programmering og positiv forandring. Jeg synes, at det ser rigtigt lovende ud.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere