Jia Chen Yee – appudvikling

Læser informationstekno­logi
Ngee Ann Polytechnic, Singapore, afgangsår 2024

“Jeg har altid haft en lyst til at eksperimentere med nye idéer og skabe noget unikt.”

Jia Chen har altid være fascineret af krydsningen mellem videnskab og tekno­logi. Under opvæksten i Singapore opfordrede hans familie ham til at spille STEM-baserede spil. Og da han fik sin første iPhone, tog hans interesse for tekno­logi et kvantespring.

“Da jeg var 11 år, blev hele min verden forandret af alt det, mobilapps kan.”

Det var al den inspiration, Jia Chen skulle bruge for at føre sine egne idéer ud i livet gennem apps. Han lærte at kode med Swift på Mac, og bare to år senere udviklede og lancerede han sin første iOS-app i App Store.

“Programmeringssproget Swift var meget nemmere for mig at lære end Java,” siger Jia Chen. “Det er mere enkelt og ligetil.”

I dag fokuserer Jia Chen på at udvikle løsninger med den tekno­logi, han elsker. Han læser avanceret UX-design, end-to-end-udvikling og iværksætteri på Ngee Ann Polytechnic i Singapore. I sine projekter bruger han iPad til at skitsere et appdesign i Freeform og arbejder videre med Swift Playgrounds, inden han bruger Mac til at udvikle appen med Xcode.

Jia Chen elsker også at finde på nye idéer, der gør læring mere engagerende. Som praktikant i Apple Developer Academy i Indonesien kodede han en 3D-præsentation for at hjælpe med at vejlede og inspirere andre udviklere til at bruge ARKit. Han arbejder også som frivillig underviser af autistiske elever på en lokal skole, og det har inspireret ham til at udvikle appen "ExploreAbility”, der viser, hvordan man integrerer Apples tilgængeligheds­funktioner som VoiceOver og Forenklet adgang i apps.

“Jeg elsker at dele viden,” siger Jia Chen. “Mit mål er at sikre, at alle kan lære om appudvikling i et positivt miljø, der bygger på samarbejde.”

Jia Chen har også arbejdet som udvikler for den schweiziske symaskineproducent Bernina for at opbygge sin portefølje. Appen “Bianco” giver designere mulighed for at skabe mønstre med Apple Pencil på iPad. Derefter bruger de appens AR-funktion, som er drevet af ARKit og kamerasystemet på iPad, til at se, hvordan det vil se ud på stoffet.

Og han er først lige begyndt. Jia Chen er bare 18 år og har allerede lanceret seks apps i App Store og vundet en pris ved Swift Student Challenge to gange. Han fortsætter med at udvikle iOS-apps og inspirere unge til at være kreative og nysgerrige.

“Kodning og appudvikling med Swift er den perfekte måde at føre idéer ud i livet på. At finde på en idé, lave en hurtig prototype og teste den er alle de superkræfter, jeg har brug for.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere